Metastatisk colorektal cancer til patienter med "Ras wild type" (KRAS og NRAS) som udviser epidermale vækstfaktor receptorer (EGFR):
I kombination med irinotecan-baseret kemoterapi.
Som førstelinjebehandling i kombination med FOLFOX (folinsyre, fluorouracil og oxaliplatin).
Som monoterapi, hvor oxaliplatin- og irinotecanbehandling ikke har haft effekt, og hvor irinotecan ikke tåles.
BRAFV600E-mutationspositivt metastatisk colorektal cancer i kombination med encorafenib efter forudgående systemisk behandling.
Som førstelinjebehandling af BRAFV600E-mutationspositivt metastatisk colorektal cancer i kombination med encorafenib og FOLFOX (folinsyre, fluorouracil og oxaliplatin).
Planocellulært karcinom i hoved og hals i kombination med platin-baseret kemoterapi eller stråleterapi.
Cetuximab bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling.
Derefter 250 mg/m2 en gang ugentligt over 1 time. Maksimal infusionshastighed 10 mg/min.
Dosering hver anden uge:
500 mg/m2 en gang hver anden uge over 2 timer. Maksimal infusionshastighed 10 mg/min.
Bemærk:
Erfaring savnes vedr. børn.
Patienten skal præmedicineres med antihistamin og kortikosteroid før hver infusion pga. risiko for overfølsomhedsreaktioner.
Irinotecan skal indgives mindst 1 time efter afsluttet cetuximabinfusion.
Kontraindikationer
Ingen oplysninger
Forsigtighedsregler
Tæt observation for overfølsomhedsreaktioner under og 1 time efter infusionen. Patienten bør advares om muligheden for forsinket indtræden af disse reaktioner. Ved mild til moderat overfølsomhedsreaktion nedsættes infusionshastigheden, og den bør holdes på det niveau ved efterfølgende infusioner. Ved svær reaktion seponeres behandlingen.
Hvis der udvikles interstitiel lungesygdom seponeres behandlingen.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Inflammation i slimhinde
Infusions- eller injektionsrelaterede reaktioner
Forhøjede leverenzymer
Hypomagnesiæmi
Dyspnø, Epistaxis
Aknelignende dermatitis(ca. 80%, hvoraf 15% er alvorlige), Lidelse i negl(fx paronychia)
Almindelige (1-10 %)
Conjunctivitis
Diarré, Kvalme, Opkastning
Fatigue, Pyreksi
Overfølsomhed
Dehydrering, Hypocalcæmi, Hypofagi
Hovedpine
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Interstitiel lungesygdom
Dyb venetrombose, Lungeemboli
Meget sjældne (< 0,01 %)
Stevens-Johnsons syndrom
Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Ikke kendt hyppighed
Aseptisk meningitis
Interaktioner
Ingen oplysninger
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Enhver antineoplastisk behandling under graviditet vil være resultatet af en meget individuel og specifik vurdering af den underliggende sygdom, prognose, behandlingsalternativer og patientinvolvering. Der er ingen antineoplastiske lægemidler hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineoplastiske lægemidler og de behandlede sygdomme, synes risikoen for medfødte misdannelser dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning.