Lægehåndbogen

Atazanavir

ATC-kode

J05AE08

Antiviralt middel. Hæmmer det HIV-specifikke enzym HIV-protease.

Anvendelsesområde

Anvendes i kombination med andre antiretrovirale lægemidler til HIV-1-inficerede voksne og børn i alderen 6-18 år. Se endvidere kombinationsbehandling i Midler mod HIV.

Atazanavir bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til HIV-associerede sygdomme og deres behandling.

Doseringsforslag

Voksne

  • 300 mg 1 gang dgl. sammen med ritonavir 100 mg 1 gang dgl. sammen med et måltid.

Børn 6-18 år

Legemsvægt

Dosis 1 gang dgl. sammen med et måltid

> 35 kg

300 mg sammen med ritonavir 100 mg

15-35 kg

200 mg sammen med ritonavir 100 mg

Bemærk:

  • Synkes hele med et glas vand.
  • Tages til et måltid.
  • Kapslen kan åbnes.
  • Indholdet kan opslæmmes i vand og kommes på blød mad, fx yoghurt eller æblemos.
  • OBS: åbning og opslæmning kan nedsætte/øge virkningen af kapslerne, og derfor er ekstra kontrol nødvendig af den hiv-positives mængde af virus.
  • Kan også gives i kombination med den farmakokinetiske booster cobicistat som erstatning for ritonavir. Der henvises til præparatbeskrivelsen for cobicistat.
  • Ved ritonavir-relaterede bivirkninger og fuldt supprimeret virus kan ritonavir seponeres, og atazanavir øges til 400 mg 1 gang dgl.

Kontraindikationer

  • Samtidig anvendelse af:
    • glecaprevir/pibrentasvir
    • grazoprevir inkl. grazoprevir/elbasvir
    • lomitapid
    • lurasidon
    • quetiapin
    • sildenafil til behandling af pulmonal arteriel hypertension
    • statiner
    • syrepumpehæmmere.
  • Samtidig behandling med lægemidler, der er kraftige CYP3A4, på grund af potentialet for tab af terapeutisk virkning og udvikling af mulig resistens (fx. rifampicin, perikon, apalutamid, encorafenib, ivosidenib, carbamazepin, phenobarbital og phenytoin)
  • Samtidig behandling med lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4 og har snævert terapeutisk indeks og alvorlige bivirkninger, se Interaktioner.

Forsigtighedsregler

  • Kardielle overledningsproblemer
  • Patienter med risikofaktorer for forøget QT-interval
  • Børn med allerede eksisterende AV-blok af 1. og 2. grad eller kompleks knude-grenblok
  • Patienter med hæmofili bør gøres opmærksom på risikoen for øget blødningstendens
  • Regelmæssig kontrol af nyrefunktionen i løbet af hele behandlingsforløbet. Øget forekomst af kronisk nyresygdom og kumulativ eksponering for atazanavir-/ritonavir hos patienter med initial normal eGFR.
  • Anbefales ikke til patienter i hæmodialysebehandling.

Bivirkninger

Almindelige (1-10 %)
Abdominalsmerter, Diarré, Kvalme, Opkastning
Icterus
Hovedpine
Hududslæt
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Torsades de pointes-takykardi
Pancreatitis, Stomatitis
Hepatitis, Kolestase
Angioødem, Hypersensitivitet
Artralgi, Muskelatrofi
Perifer neuropati, Svimmelhed
Angst, Depression, Konfusion, Nervøsitet
Hæmaturi, Interstitiel nefritis, Nyresten
Gynækomasti
Dyspnø
Alopeci, Erythema multiforme, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Hypertension, Synkope
Sjældne (0,01-0,1 %)
Cholecystitis, Hepatomegali
Stevens-Johnsons syndrom
Forlænget QT-interval
Myopati
Gangforstyrrelser
Nyresmerter
Bulløs dermatitis, Eksem
Ødemer

Interaktioner

  • Absorption af atazanavir kræver syre i ventriklen.
  • Præparater, der nedsætter ventriklens pH, kan derfor påvirke absorptionen.
  • Lansoprazol kan nedsætte AUC for atazanavir med ca. 95 %. Kombination er kontraindiceret. AUC for atazanavir reduceres til 30 % ved samtidig administration af omeprazol. En lignende effekt må forventes af andre syrepumpehæmmere. Kombination af atazanavir og syrepumpehæmmere bør derfor undgås. Hvis behandling anses for nødvendig, bør dosis af atazanavir øges til 400/100 mg, og dosis af syrepumpehæmmer bør ikke overstige en dosis svarende til 20 mg omeprazol.
  • Atazanavir nedbrydes via CYP3A4 og præparater, der inducerer dette enzym fx rifampicin. Kombination er kontraindiceret.
  • Samtidig brug med apalutamid er kontraindiceret, på grund af potentialet for et fald i plasmakoncentrationen af atazanavir og ritonavir med efterfølgende tab af virologisk respons og mulig resistens over for klassen af proteasehæmmere.
  • Ved samtidig brug af glecaprevir/pibrentasvir i fastdosis-kombination øges plasmakoncentrationen af glecaprevir og pibrentasvir. Dermed øges risikoen for ALAT-stigning potentielt. Kombination er kontraindiceret.
  • Ved samtidig brug af grazoprevir inkl. elbasvir/grazoprevir i fastdosis-kombination øges plasmakoncentrationen af grazoprevir og elbasvir. Dermed øges risikoen for ALAT-stigning potentielt. Kombination er kontraindiceret.
  • Samtidig anvendelse af atorvastatin, rosuvastatin eller simvastatin medfører risiko for myopati inkl. rhabdomyolose. Kombination er kontraindiceret.
  • Samtidig anvendelse af sildenafil til behandling af pulmonal arteriel hypertension er kontraindiceret pga. øget risiko for PDE-5-hæmmer-relaterede bivirkninger.
  • Atazanavir bør ikke gives sammen med præparater, der nedbrydes via CYP3A4 og har snævert terapeutisk indeks, fx pimozid, quetiapin (risiko for koma), ergotamin, triazolam og midazolam. Kombination er kontraindiceret.
  • Samtidig indgift af nevirapin eller efavirenz og atazanavir/ritonavir kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør derfor undgås. Hvis nødvendigt kan efavirenz gives sammen med 400 mg atazanavir/100 mg ritonavir.
  • Forsigtighed ved samtidig anvendelse af sildenafil, tadalafil eller vardenafil til behandling erektil dysfunktion, idet koncentrationen af disse lægemidler øges med risiko for PDE-5-relaterede bivirkninger.
  • Samtidig indgift af atazanavir og salmeterol bør undgås pga. øget risiko for salmeterolrelaterede kardiovaskulære bivirkninger.
  • Samtidig indgift af voriconazol frarådes. Hvis samtidig behandling skønnes nødvendig, skal patienten kontrolleres nøje med henblik på bivirkninger og evt. svigt af såvel atazanavir som voriconazol. Bestemmelse af CYP2C19-allel anbefales (se produktresumé).
  • Atazanavir hæmmer CYP3A4, og der er mulighed for gensidig kompetativ hæmming mellem atazanavir og de læge midler, som omsættes af samme enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Atazanavir øger eksponeringen af ethinylestradiol, hvilket kan medføre relaterede bivirkninger, således at compliance muligvis påvirkes.
  • Naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør undgås.
  • Antikoagulantia (DOAK):
    • Samtidig administration af apixaban eller rivaroxaban med atazanavir og ritonavir frarådes, da der er potentiale for øget koncentration af apixaban og rivaroxaban, som kan givet øget risiko for blødning.
    • Atazanavir øger plasmakoncentrationen af dabigatran og dermed risikoen for blødning. Kombination frarådes.
    • Der skal udvises forsigtighed, når edoxaban bruges samtidig med atazanavir, da der er potentiale for øget koncentration av edoxaban, som kan give øget risiko for blødning.
    • Samtidig brug med warfarin kan potentielt føre til forøgelse eller fald i warfarin-koncentration. Det anbefales at monitorere INR omhyggeligt under behandling med atazanavir, særligt ved behandlingsstart.
  • Antitrombotika:
    • Samtidig administration med ticagrelor frarådes på grund af den potentielle stigning i ticagrelors antitrombotiske aktivitet.
    • Samtidig administration med clopidogrel frarådes på grund af den potentielle reduktion i clopidogrels antitrombotiske aktivitet.

Der henvises til produktresumé/ SPC for yderligere information omkring interaktioner.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Store epidemiologiske studier viser samstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester) ikke er forbundet med en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen.

For atazanavir er der data for ca. 2.000 gravide, som har været behandlet med et kombinationsregime omfattende atazanavir, heraf ca. 1.200 i 1. trimester. Frekvensen af medfødte misdannelser var 2,1 % blandt børn født levende og eksponeret i 1. trimester.

Behandling af gravide med HIV-infektion er en specialistopgave. Se endvidere Midler mod HIV.

Se også: Klassifikation - graviditet

437443754376437743784379

Amning

Må ikke anvendes.

Baggrund: Amning frarådes på grund af smitterisiko.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner

Læs mere om Doping

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Atazanavir (kapsler, hårde)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Atazanavir

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Atazanavir "Krka"hårde kapsler 300 mg30 stk.- (BEGR) 125,91
Atazanavir "Stada"hårde kapsler 200 mg60 stk. (blister)- (BEGR) 49,76
Atazanavir "Stada"hårde kapsler 300 mg30 stk. (blister)- (BEGR) 106,49
Atazanavir "Viatris"hårde kapsler 200 mg60 stk. (blister)- (BEGR) -
Atazanavir "Viatris"hårde kapsler 300 mg30 stk. (blister)- (BEGR) -

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner