Lægehåndbogen

Benzylpenicillin

Anvendelsesområde

Infektioner forårsaget af penicillinfølsomme bakterier, fx

  • meningitis
  • pneumoni
  • erysipelas
  • samt andre alvorlige streptokokinfektioner.

Doseringsforslag

Voksne

  • Sædvanligvis 0,6-1,2 g (1-2 mill. IE) 4 gange i døgnet. 
  • Ved svære infektioner op til 12 g (20 mill. IE) i døgnet fordelt på 4 doser.

Børn

  • 0,03 g-0,24 g (50.000-400.000 IE)/kg legemsvægt/døgn fordelt på 4 doser.

Bemærk:

  • Kan injiceres i.v. eller i.m.
  • Men ved store doser bør i.v. injektion foretrækkes.
  • Ved i.m. injektion bør et lokalanalgetikum tilsættes.

Kontraindikationer

Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner.

Forsigtighedsregler

  • Svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden.
  • Ved behandling af syfilis eller andre spirokætinfektioner, kan der forekomme en Jarisch-Herxheimer-reaktion som følge af penicillins baktericide virkning på patogenerne. Reaktionen karakteriseres ved feber, kulderystelser, myalgi, hypotension og forværring af kutane læsioner (oftest 2 til 12 timer efter første dosis). Patienter bør orienteres om, at dette er en forbigående reaktion på antibiotika. For at undertrykke eller lindre en Jarisch-Herxheimer-reaktion, bør passende behandling igangsættes.
  • Natriumindhold.
    0,6 g (1 mill. IE) indeholder 1,7 mmol natrium, som svarer til 99 mg natriumchlorid.

Bivirkninger

Almindelige (1-10 %)
Flebitis ved indstiksstedet
Hududslæt
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Eosinofili
Sjældne (0,01-0,1 %)
Agranulocytose, Hæmolytisk anæmi, Leukopeni
Anafylaktisk reaktion
Ikke kendt hyppighed
Anæmi, Trombocytopeni
Angioødem, Jarisch-Herxheimers reaktionifb. spirokætinfektioner (som syfilis)
Encefalopati
Akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), Erytem

Interaktioner

  • Penicillins baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx:
    • makrolider
    • tetracycliner
    • men ikke sulfonamider.
  • Penicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider.
  • Probenecid hæmmer den renale tubulære udskillelse og øger serumkoncentrationen af penicillin.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Der er data for mange tusinde eksponerede for den orale formulering af phenoxymethylpenicillin i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. For den intravenøse benzylpenicillin formulering er der kun en begrænset mængde specifikke data, men der er generelt enighed om, at man kan ekstrapolere fra den orale formulering.

Se også: Klassifikation - graviditet

3711

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %, hvilket almindeligvis er betryggende lavt. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (1 uges karantæne).
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Ingen oplysninger

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Benzylpenicillin (pul.t.inj.+inf.,opl.)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Benzylpenicillin

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Benzylpenicillin "Panpharma"pulver til injektions- og infusionsvæske, opl. 0,6 g10 x 0,6 g (1 mill. IE)- (B) 81,55
Benzylpenicillin "Panpharma"pulver til injektions- og infusionsvæske, opl. 1,2 g10 x 1,2 g (2 mill. IE)- (B) 49,43
Benzylpenicillin "Panpharma"pulver til injektions- og infusionsvæske, opl. 3 g10 stk.- (B) 56,46
Benzylpenicillinnatrium "Sandoz"pulver til injektions- og infusionsvæske, opl. 5.000.000 IE (3 g)10 stk.- (B) 53,13

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner