Pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos patienter i WHO-funktionsklasse II-III. Bosentan bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til behandling af pulmonal arteriel hypertension.
Reduktion af antallet af nye fingersår hos patienter med systemisk sklerose og eksisterende fingersårssygdom. Bosentan bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til behandling af systemisk sklerose.
Doseringsforslag
Pulmonal arteriel hypertension
Voksne og børn over 15 år
Initialt 62,5 mg 2 gange dgl. i 4 uger.
Derefter 125 mg 2 gange dgl.
Ved klinisk forværring kan dosis under forsigtighed øges til 250 mg 2 gange dgl.
Børn > 1 år
2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl.
Systemisk sklerose med eksisterende fingersårssygdom
Voksne
Initialt 62,5 mg 2 gange dgl. i 4 uger.
Derefter 125 mg 2 gange dgl.
Bemærk:
Tabletterne skal tages morgen og aften med et glas vand.
Seponering
Ved seponering bør doseringen aftrappes gradvis over 3-7 dage.
Kontraindikationer
Forhøjede levertransaminaser (ASAT/ALAT > 3 gange øvre normalgrænse)
Samtidig behandling med ciclosporin.
Forsigtighedsregler
Det anbefales, at hæmoglobinkoncentrationen undersøges inden behandling. Måles månedligt de første 4 måneder og derefter hver 3. måned.
Levertransaminaseniveauer skal måles inden behandlingens start og derefter med månedlige intervaller samt 2 uger efter dosisændring. Ved stigning skal testen altid bekræftes med en ny blodprøve.
Transaminasestigning > 3-5 gange øvre normalgrænse. Hvis målingen bekræftes, reduceres dosis, alternativt må behandlingen seponeres.
Ved transaminaser > 5-8 gange øvre normalgrænse seponeres behandlingen, og transaminaser måles mindst hver anden uge. Hvis transaminaseniveauerne reetableres til de samme niveauer som før behandling, kan det overvejes at genoptage behandling.
Ved transaminasestigning > 8 gange øvre normalgrænse skal behandlingen seponeres.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Leverpåvirkning
Hovedpine
Ødemer
Almindelige (1-10 %)
Anæmi
Palpitationer
Diarré, Gastro-øsofageal refluks
Allergiske reaktioner
Nasal tilstopning
Dermatitis, Erytem, Hudkløe, Hududslæt, Rødme
Hypotension, Synkope
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Leukopeni, Neutropeni, Trombocytopeni
Sjældne (0,01-0,1 %)
Biliær cirrose, Leverinsufficiens
Anafylaktisk reaktion, Angioødem
Ikke kendt hyppighed
Sløret syn
Interaktioner
Samtidig indgift af bosentan og ciclosporin øger plasmakoncentrationen af bosentan væsentligt, og kombinationen frarådes. Lignende mekanisme kan muligvis forekomme ved sirolimus og tacrolimus, og samtidig anvendelse med bosentan er ikke tilrådelig.
Fluconazol, som hæmmer CYP2C9 og i en vis udstrækning også CYP3A4, medfører kraftig forøgelse af plasmakoncentrationen af bosentan, og samtidig anvendelse kan ikke anbefales. Samtidig behandling med både en stærk CYP3A4-inhibitor, fx ketoconazol, itraconazol eller ritonavir, og en CYP2C9-inhibitor, fx voriconazol, og bosentan kan derfor ikke anbefales.
Proteasehæmmere som lopinavir/ritonavir reducerer clearance af bosentan betragteligt, og samtidig indgift kræver monitorering.
Rifampicin, en potent inducer af CYP3A4, nedsætter plasmakoncentrationen af bosentan med op til 90 %, og samtidig behandling anbefales ikke. Tilsvarende kan andre inducere af CYP3A4, fx carbamazepin, phenytoin og naturlægemidler indeholdende perikon, reducere virkningen af bosentan. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Bosentan kan nedsætte virkningen af hormonale kontraceptiva, og anden præventionsmetode må tilføjes.
Ved samtidig behandling med warfarin og tilsvarende antikoagulantia anbefales forstærket monitorering af INR.
Samtidig behandling med glibenclamid nedsætter plasmakoncentrationen af glibenclamid med ca. 40 % og af bosentan med ca. 30 %, kombinationen bør undgås.
Samtidig behandling med sildenafil nedsætter AUC for sildenafil med ca. 60 % og øger AUC for bosentan med op til 50 %. Forsigtighed tilrådes.
Bosentan reducerer tadalafils systemiske eksponering med 42 % og Cmax med 27 %.
Graviditet
Må ikke anvendes.
Baggrund: Teratogent i dyrestudier i doser svarende til humane doser. Graviditet er kontraindiceret under behandling og i mindst 3 måneder efter seponering.