Individuel dosering afhængig af typen af blokade samt patientens alder og vægt.
Bemærk:
Den samlede dosis bør ikke overstige 400 mg over 24 timer for voksne og 2 mg/kg legemsvægt for børn, afhængig af injektionssted.
Erfaring savnes vedr. brug til børn under 1 år.
Ingen dokumenteret erfaring vedr. intraartikulær blokade eller større nerveblokader til børn under 12 år.
Kontraindikationer
Allergi overfor andre lokalanalgetika af amid-typen.
Må ikke anvendes til regional intravenøs analgesi (obsolet) på grund af risiko for akut systemisk toksicitet ved utilsigtet lækage til kredsløbet.
Forsigtighedsregler
Forsigtighed til ældre, ved dårlig almentilstand samt ved AV-blok.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Kvalme
Hypotension
Almindelige (1-10 %)
Paræstesier, Svimmelhed, Hovedpine
Urinretention
Hypertension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
CNS-toksicitet(herunder kramper, synsforstyrrelser, talebesvær og bevidsthedstab)
Respirationsdepression
Sjældne (0,01-0,1 %)
Arytmier, Hjertestop
Dobbeltsyn
Allergiske reaktioner, Anafylaktisk reaktion
Arachnoiditis
Neuropati, Paraplegi, Parese
Ikke kendt hyppighed
Hepatotoksicitet
Forhøjede levertransaminaser og basisk fosfatase, Forhøjet bilirubin
Interaktioner
Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive.
Desuden forsigtighed ved behandling med anti-arytmika klasse III (sotalol, amiodaron) på grund af risiko for additiv hjertepåvirkning.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Lokalbedøvelse er ofte at foretrække frem for generel anæstesi til operationer hos gravide kvinder, men der skal udvises forsigtighed ved den samlede dosis.
Der er formelt ingen data, der tillader et egentligt risikoestimat. Anvendt i forbindelse med fødsel er der enkelte meddelelser om nedsat føtal hjertefrekvens. Effekten skyldes formentlig den neurale blokade snarere end virkningen af lokalanalgetika. Der er ingen meddelelser om uønsket fosterpåvirkning i øvrigt.