Partiel opioidagonist (buprenorphin) kombineret med opioidantagonist uden agonistisk opioid virkning (naloxon). Beregnet til behandling af opioidafhængighed.
Anvendelsesområde
Substitutionsbehandling af opioidafhængighed inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.
Doseringsforslag
Indtages sublingualt eller bukkalt (initialbehandling med sublingualfilm).
Ved oral, sublingual eller bukkal brug har naloxon ingen betydende effekt og der doseres efter indholdet af buprenorphin.
Initialt
Behandlingen indledes ved første tegn på abstinenser (ca. 8 timer efter sidste indtag af heroin og 1-2 døgn efter sidste indtag af methadon):
1. dag: sædvanligvis 4 (Zubsolv: 2,9) mg stigende med 2 (Zubsolv: 1,4) mg hver 1.-2. time til ophør af klager over abstinenser. Normal mætningsdosis 8-16 (Zubsolv : 5,7-11,4) mg i døgnet, men doser op til den maksimale døgndosis på 24 (Zubsolv : 17,2) mg kan være nødvendige.
2. dag: Samme dosis som 1. dag, evt. suppleret med 2-4 (Zubsolv: 1,4-2,9) mg p.n.
3. og 4. dag: Stabilisering (abstinensfrihed og intet indtag af opioider) på sædvanligvis 8-24 (Zubsolv: 5,7-17,2) mg pr. dag (erfaringsmæssigt kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at øge dosis op til 32 (Zubsolv: 22,8) mg i døgnet).
Ved tvivl om risiko for udvikling af abstinenssymptomer kan der startes med 2 (Zubsolv: 1,4) mg.
For patienter i methadonbehandling anbefales det at reducere methadondosis til under 40 mg dgl. før skift til buprenorphin. Behandling med buprenorphin indledes først ved sikre abstinenssymptomer (oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis).
Vedligeholdelsesdosis
Sædvanligvis 8-16 (Zubsolv: 5,7-11,4) mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 (Zubsolv: 17,2) mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser.
Nedtrapning
Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 (Zubsolv: 2,9-5,7) mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer.
Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger.
Bemærk:
Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen.
Sufficient behandling i de første døgn er ofte afgørende for vellykket behandling.
Behandlingen bør forestås af læger med særligt kendskab til behandlingen af opioidafhængighed.
Manglende erfaring vedr. behandling af børn under 15 år.
Manglende erfaring vedr. behandling af ældre over 65 år.
Biotilgængeligheden afviger mellem Zubsolv og de øvrige formuleringer. Der må derfor påregnes dosisjustering ved præparatskift.
Resoribletter
Resoribletterne lægges under tungen. Opløses i munden i løbet af 5-10 minutter.
Resoribletterne må ikke synkes hele, knuses eller tygges.
Kan tages umiddelbart før eller efter mad eller helt forskudt af mad.
Sublingualfilm
Må ikke synkes eller tygges.
Anbringes under tungen (sublingualt) eller på indersiden af en kind (bukkalt).
Ved initial behandling anvendes sublingual administration
Under vedligeholdelsesbehandling kan anvendes bukkal administration.
Patienter med mundtørhed kan ikke anvende resoribletter eller sublingualfilm.
Kontraindikationer
Svær respirationsinsufficiens
Akut alkoholforgiftning eller delirium tremens.
Forsigtighedsregler
Hypotension
Forhøjet intrakranielt tryk
Kramper i anamnesen
Respirationsinsufficiens
Prostatahypertrofi eller forsnævring af urinveje
Unge mellem 15 og 18 år pga. sparsom erfaring.
Ældre og svagelige.
Hypotyroidisme.
Binyrebarkinsufficiens.
Lidelser i galdegangen.
Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
Risiko for forlænget QTc-interval (3774)
Forlænget QTc-interval er forekommet. Bør undgås ved medfødt langt QTc-interval eller anden eksisterende QTc-forlængelse pga. øget risiko for udvikling af torsades de pointes.
Søvnforstyrret vejrtrækning
Opioider kan øge risikoen for udvikling af central søvnapnø. Risikoøgningen er dosisafhængig. Ved symptomer på central søvnapnø, bør reduktion af den samlede opioiddosis overvejes.
Kontrol af leverfunktion
Før behandlingen indledes anbefales kontrol af leverfunktionen og dokumentation for hepatitisstatus. Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved samtidig behandling med midler, der kan medføre leverpåvirkning, anbefales monitorering af leverfunktionen samt tegn på toksicitet og overdosering.
Ketoconazol øger AUC for buprenorphin med 50 % gennem hæmning af CYP3A4. Lignende effekt kan forventes for andre potente CYP3A4-hæmmere. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere ses excitation, hyperpyreksi, kramper og hyper- eller hypotension.
Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetamin, MAO-hæmmere, SSRI, SNRI, fentanyl, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI.
Buprenorphins CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol, barbitursyrederivater, garbapentenoider, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika. Der er set dødsfald ved kombination med benzodiazepiner og kombinationen bør undgås ved risiko for misbrug. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er ikke humane data for naloxon, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Baggrund: For buprenorphin er den relative vægtjusterede dosis under 2,2 %, hvilket normalt er betryggende lavt. Anvendt i opioidafvænning har der ikke været beskrevet bivirkninger hos barnet. Koncentrationen af naloxon i modermælk var umålelig lav i 19/20 prøver blandt 4 kvinder i substitutionsbehandling og umålelig lav i alle 4 ammede børn. Der synes ikke beskrevet bivirkninger hos ammede børn.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin