Empirisk behandling af formodede svampeinfektioner (fx Candida eller Aspergillus) hos patienter med febril neutropeni
Invasiv aspergillose hos patienter med behandlingsrefraktær infektion eller intolerans over for amphotericin B, og voriconazol, isavuconazol eller posaconazol
Voksne med legemsvægt < 80 kg. 70 mg 1. dag, derefter 50 mg dgl.
Voksne med legemsvægt > 80 kg. 70 mg 1. dag, derefter 70 mg dgl.
Børn 1-17 år. 70 mg/m2 legemsoverflade 1. dag, derefter 50 mg/m2 legemsoverflade dgl., dog højst 70 mg dgl.
Bemærk
Infunderes over ca. 1 time.
Behandlingen bør fortsætte i mindst 14 dage efter sidste positive bloddyrkning og resolution af symptomerne.
Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres vedligeholdelsesdosis til 35 mg dgl.
Erfaring savnes ved stærkt nedsat leverfunktion.
Erfaring savnes vedr. mindre børn. Forsigtighed tilrådes ved behandling af denne aldersgruppe. Begrænsede data tyder på, at caspofungin 25 mg/m2 dgl. til nyfødte og spædbørn (under 3 mdr.) og 50 mg/m2 dgl. til små børn (3-11 mdr.) kan overvejes.
Bør anvendes med stor forsigtighed ved nedsat leverfunktion samt ved samtidig behandling med ciclosporin A.
Seponeres ved histaminmedierede symptomer eller anafylaktisk reaktion.
Forsigtighed ved anamnese med allergiske reaktioner pga. risiko for Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse.
Nyrefunktion, leverfunktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. I tilfælde af unormale leverfunktionsprøver, skal der monitoreres for tegn på forværring af leverfunktionen.
Renal erstatningsterapi (RRT). Hos patienter, som får caspofungin under kontinuerlig RRT, kan anvendelsen af polyacrylonitrilafledte membraner resultere i adsorption af lægemidlet, hvilket potentielt kan reducere effekten af caspofungin. Det anbefales at bruge en alternativ ekstrakorporal membran eller en anden antimykotisk behandling. Risikoen for behandlingssvigt kan føre til forværret infektion og død.