Cis(Z)-flupenthixoldecanoat

ATC-kode

N05AF01

Depotantipsykotikum med ringe sedativ effekt. Thioxantenderivat.

Anvendelsesområde

Psykotiske tilstande bortset fra depressioner.

Doseringsforslag

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger.

Psykoser

Individuel dosering i området 20-40 mg dybt i.m. hver 2.-4. uge. Højere dosis op til 200 mg kan i enkelte tilfælde være nødvendig og forsvarligt.
Ved skift fra oral behandling med flupentixol svarer x mg dgl. normalt til 4 gange x mg depotinjektion hver 2. uge eller 8 gange x mg depotinjektion hver 4. uge. I den første uge efter første injektion nedtrappes den orale behandling.

Kontraindikationer

Bevidsthedspåvirkning, fx:

Komatøse tilstande
Bevidsthedssvækkelse udløst af rusmidler
Kredsløbskollaps og/eller CNS-depression af anden årsag.

Forsigtighedsregler

Demens

Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.

Forlænget QT-interval

QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906).
Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.

Risiko for malignt neuroleptika syndrom

Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.

Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895):

Agitation
Alkoholindtag
Dehydrering
Fejlernæring
Fysisk udmattelse
Jernmangel
Psykoaktive stoffer
Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
Thyrotoksikose
Trauma.

Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1.
generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika.
Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis.

Prolaktinstigning

Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. flupentixol. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.

Risiko for kramper

Kramper er en registreret bivirkning.
Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel.

Venøs tromboemboli

Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.

Ældre

Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)	Mundtørhed Akatisi, Dyskinesier, Sedation
Almindelige (1-10 %)	Palpitationer, Takykardi Akkommodationsbesvær Diarré, Dyspepsi, Obstipation, Opkastning, Øget spytsekretion Kraftesløshed Vægtøgning Øget appetit Myalgi Dystoni, Svimmelhed, Tremor, Hovedpine Agitation, Depression, Nervøsitet, Søvnløshed Urinretention, Vandladningsbesvær Nedsat libido Dyspnø Hudkløe, Øget svedtendens
Ikke almindelige (0,1-1 %)	Abdominalsmerter Kramper Okulogyration, Parkinsonisme, Tardive dyskinesier Konfusion, Talebesvær Erektil dysfunktion Dermatitis, Fotosensibilitet Hypotension
Sjældne (0,01-0,1 %)	Agranulocytose, Trombocytopeni Hyperprolaktinæmi Anafylaktisk reaktion Forlænget QT-interval* Hyperglykæmi, Nedsat glukosetolerans Amenoré, Gynækomasti
Meget sjældne (< 0,01 %)	Malignt neuroleptikasyndrom** Dyb venetrombose
Ikke kendt hyppighed	Torsades de pointes-takykardi

Interaktioner

Flupentixol kan hæmme metaboliseringen af tricykliske antidepressiva.
Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen.
Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
Samtidig brug af metoclopramid kan forøge risikoen for ekstrapyramidale bivirkninger.

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:

Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
Visse azoler (fx fluconazol)
Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
Tricykliske antidepressiva
En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.

Se desuden antiarytmika.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er data for ca. 250 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko.

Se desuden Antipsykotisk behandling af gravide og ammende.

Se også: Klassifikation - graviditet

383438353836