På grund af desflurans luftvejsirriterende egenskaber foretrækkes sevofluran som inhalationsindledning eller intravenøs anæstesiindledning.
Vedligeholdelse. 2-6 % i O2/N2O eller op til 8-9 % i O2. Opvågning sker hurtigt efter afbrydelse af desfluranadministration.
Bemærk:
Må kun anvendes med speciel strømkrævende fordamper for at sikre jævn fordampning på grund af lavt kogepunkt og højt damptryk.
Må ikke anvendes ved induktion af anæstesi hos hverken børn eller voksne, men kan anvendes til vedligeholdelse af anæstesi. Forsigtighed bør udvises til ikke-intuberede patienter.
Kontraindikationer
Tidligere hepatitis eller uforklarlig moderat til svær leverinsufficiens i forbindelse med anæstesi med halogenerede anæstesimidler.
Må ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt genetisk disposition for malign hypertermi.
Må ikke anvendes ved induktion af anæstesi hos børn pga. risikoen for luftvejsirritation.
Må ikke anvendes til induktion af anæstesi ved risiko for sygdom i koronararterier eller hvis forhøjet hjertefrekvens eller blodtryk er uønsket.
Forsigtighedsregler
Desfluran kan forbigående (4-6 min.) øge både hjertefrekvens og blodtryk, når det anvendes i en inspiratorisk koncentration over 5-6 %, og koncentrationen i inspirationsluften pludseligt øges. Denne sympatikusaktivering kan dæmpes med fentanyl.
Selv under hyperventilation kan desfluran forårsage en koncentrationsafhængig stigning i det intrakranielle tryk. Præparatet bør derfor ikke anvendes til patienter med nedsat intrakraniel compliance i høje koncentrationer (> 1,5-2,0 MAC).
Virker uterinrelakserende og forøger uterin blødning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi.
Lavere koncentration anbefales ved hypovolæmi, hypotension og til alment svækkede patienter.
Bør ikke anvendes til patienter med bronkial forsnævring.
Forsigtighed ved anvendelse til børn med astma eller nylig luftvejsinfektion.
Forlænget QTc-interval er forekommet. Forsigtighed ved øget risiko for forlænget QTc-interval (fx ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QTc-intervallet) - Se endvidere Antiarytmika.
I forbindelse med udtørret absorberkalk kan desfluran nedbrydes under dannelse af carbonmonooxid. Det bør derfor påses, at anæstesiapparaturet ikke efterlades med åbne gastilførsler.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Kvalme, Opkastning
Almindelige (1-10 %)
Arytmier, Bradykardi, Takykardi
Conjunctivitis
Øget spytsekretion
Forhøjet plasma-kreatinkinase
Hovedpine
Apnø, Laryngospasme, Hoste, Pharyngitis
Hypertension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Myokardieinfarkt, Myokardieiskæmi
Hypoxi
Ekg-forandringer
Svimmelhed
Agitation
Interaktioner
Virkningen af muskelrelaksantia, herunder de ikke-depolariserende, er betydeligt forstærket under desflurananæstesi.
Submukøs eller subkutan infiltration af adrenalin i doser op til 3 mikrogram/kg legemsvægt vil under desflurananæstesi kun i sjældne tilfælde forårsage ventrikulære arytmier. Hvis ventrikulære arytmier udløses, kan de behandles med amiodaron 300 mg i.v.
Samtidig administration af midazolam og specielt fentanyl nedsætter MAC. Lignende effekt kan forventes ved andre opioider og beroligende midler.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Omkring 2 % af gravide gennemgår non-obstetrisk kirurgi i deres graviditet. De mest almindelige indgreb inkluderer appendektomi, cholecystektomi, traume- og cancerkirurgi. Generel anæstesi, og det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering.
Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning.
Dyrestudier har vist, at nogle GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på dette og anbefaler, at disse lægemidler ikke anvendes til anæstesi med varighed over 3 timer. Disse data skal tolkes og ekstrapoleres til humane forhold med stor forsigtighed. Denne advarsel bør ikke udsætte nødvendig kirurgi hos moderen.