Centralt virkende hostestillende middel. Virker ikke smertestillende eller obstiperende og kun i høje doser euforiserende og respirationsdeprimerende. Syntetisk opioid.
Skal gives med forsigtighed ved hoste med sekretion pga. risiko for sekretstagnation.
Forsigtighed ved astma samt ved nedsat leverfunktion.
Langsom CYP2D6-metaboliseringsevne: Risiko for øget/forlænget virkning.
Misbrug kan forekomme. Særlig opmærksomhed ved tidligere misbrug.
Bivirkninger
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Dystoni, Svimmelhed
Hallucinationer, Mani
Meget sjældne (< 0,01 %)
Misbrug
Ikke kendt hyppighed
Afhængighed af midlet
Interaktioner
Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan og MAO-hæmmere.
Samtidig brug af CYP2D6-hæmmere vil øge plasmakoncentrationen af dextromethorphan - ved kombination med potente hæmmere kan øgningen være flere gange den normale plasmakoncentration. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet. Der bør observeres for toksiske effekter af dextromethorphan og dosisjustering kan overvejes.
Der er set øgede plamakoncentrationer af begge stoffer ved kombination med paroxetin pga. kompetitiv hæmning af CYP2D6.
Dextromthorphans CNS-hæmmende bivirkninger øges ved kombination med andre CNS-hæmmende midler.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er data for under 200 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko.