Lægehåndbogen

Dinitrogenoxid

ATC-kode

N01AX13

Inhalationsgas til anæstesi og analgesi (medicinsk lattergas).

Anvendelsesområde

Anæstesi i kombination med andre anæstetika. Analgesi/sedation i situationer, hvor hurtig indsætning og afslutning af effekt er ønskelig.

Doseringsforslag

Gives ved inhalation i kombination med oxygen. De smertelindrende, sederende og kognitive virkninger er dosisafhængige. Anvendes normalt i koncentrationer på 35-75 %. Bør ikke gives i mere end 12 timer.

Bemærk

  • Anvendes i stigende omfang til mindre, ikke smertefulde, indgreb hos børn, omend den kliniske evidens herfor er beskeden.

Kontraindikationer

Luftembolier og luftfyldte rum kan ekspandere ved inhalation af dinitrogenoxid. Brug af dinitrogenoxid er derfor kontraindiceret:

  • Ved tegn på pneumothorax, pneumopericardium, svært emfysem, luftembolier eller kranietraume.
  • Ved kæbe/ansigtsskader.
  • Efter dykning (risiko for dykkersyge).
  • Efter behandling med hjerte-lunge-maskine eller efter bypass-operation.
  • Svær gastro-intestinal udvidelse.
  • Nylig udført intraokulær injektion af gas (indtil fuldstændig absorption af pågældende gas eller indenfor 3 måneder).
  • Efter luftencephalografi.
  • Under operationer i mellemøret, det indre øre eller bihulerne.
  • Ved injektion af luft i epiduralrummet.

Andre kontraindikationer:

  • Hjerteinsufficiens.
  • Ubehandlet B12-vitamin- eller folsyremangel.
  • Genetiske forstyrrelser, der involverer metabolismen af B12-vitamin- eller folsyre.
  • Tegn på øget intrakranielt tryk.
  • Bevidsthedssvækkelse.
  • Ansigtsskader, der vanskeliggør brug af ansigtsmaske.

Forsigtighedsregler

  • Lokalet skal være tilstrækkeligt ventileret.
  • Må aldrig gives som ren N20-inhalation.
  • Det skal sikres, at der ikke gives en hypoksisk gasblanding (FiO2 < 0,21).
  • Udstyr til genoplivning bør være ved hånden.
  • Bør ikke anvendes ved laserkirurgi i luftvejene.
  • Ved brug af høje koncentrationer af dinitrogenoxid ved generel anæstesi anbefales efterfølgende oxygentilførsel på grund af risiko for hypoksi.
  • Forsigtighed til patienter med nedsat oxygenmætning.
  • Koncentrationer over 50 % kan påvirke bevidsthedsniveauet og koncentrationer over 60-70 % medfører ofte bevidstløshed.
  • Risiko for bivirkninger fra ørerne (fx øresmerter, brud på trommehinden) ved blokering af det eustakiske rør.
  • Det intrakranielle tryk bør overvåges hos patienter med risiko for forhøjet intrakranielt tryk.
  • Effekten aftager hurtigt efter endt administration, men kørsel og maskinbetjening skal undgås, indtil det er sikret, at patienten er upåvirket.
  • Opmærksomhed på afhængigheds- og misbrugsrisiko.

Risiko for B12- eller folsyremangel

  • Dinitrogenoxid inaktiverer vitamin B12. Hæmatologisk monitorering anbefales ved løbende administration i over 6 timer.
  • Forsigtighed ved risiko for B12- eller folsyremangel (fx ældre, vegetarer, tidligere anæmi), hvor substitutionsbehandling evt. kan overvejes.
  • Ved symptomer, der tyder på påvirket methioninsyntese, bør der startes B12-substitutionsbehandling.

Bivirkninger

Almindelige (1-10 %)
Opkastning
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Paræstesier, Sedation(udtalt)
Agitation, Angst, Eufori, Hallucinationer
Ikke kendt hyppighed
Anæmi, Pancytopeni
Øresmerter
Synsforstyrrelser****
B12-vitaminmangel
Kramper
Intrakraniel trykstigning, Myeloneuropati***, Myelopati***, Neuropati***, Rygmarvsdegeneration***, Svimmelhed
Afhængighed af midlet*, Konfusion
Respirationsdepression**

Interaktioner

  • Virkningen af andre anæstetika forstærkes.
  • Kombination med CNS-deprimerende midler kan øge risikoen for sedation og kardiorespiratorisk depression.
  • Dinitrogenoxid kan medføre øget toksicitet af methotrexat ved at forstærke methotrexats hæmmende virkning på methioninsyntesen. Samtidig anvendelse bør undgås.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Omkring 2 % af gravide gennemgår non-obstetrisk kirurgi i deres graviditet. De mest almindelige indgreb inkluderer appendektomi, cholecystektomi, traume- og cancerkirurgi. Generel anæstesi, og det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering.

Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning.

Dyrestudier har vist, at nogle GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika,benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbitutarer og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på dette og anbefaler, at disse lægemidler ikke anvendes til anæstesi med varighed over 3 timer. Disse data skal tolkes og ekstrapoleres til humane forhold med stor forsigtighed. Denne advarsel bør ikke udsætte nødvendig kirurgi hos moderen.

Se også: Klassifikation - graviditet

159743234324432543264891

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Må ikke anvendes under selve amningen, men kan ellers anvendes i ammeperioden.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).
Karantæneperioden afhænger af den tilgrundliggende lidelse og kirurgisk indgreb herfor.

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner

Læs mere om Doping

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Dinitrogenoxid (med. gas, flydende)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Dinitrogenoxid

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 %medicinsk gas, flydende 100 %4 l (stål., pin)- (GH) -
Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 %medicinsk gas, flydende 100 %10 l (stål.)- (GH) -
Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 %medicinsk gas, flydende 100 %40 l (stål.)- (GH) -
Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 %medicinsk gas, flydende 100 %50 l (stål.)- (GH) -
Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 %medicinsk gas, flydende 100 %8 x 40 l (stål.)- (GH) -
Medicinsk dinitrogenoxid "Nippon Gases Scan" 100 %medicinsk gas, flydende 100 %10 l (stål)- (GH) -
Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen"medicinsk gas, flydende 100 %4 l- (GH) -
Niontixmedicinsk gas, flydende 100 %1 kg- (GH) -
Niontixmedicinsk gas, flydende 100 %4 l- (GH) -
Niontixmedicinsk gas, flydende 100 %10 l- (GH) -
Niontixmedicinsk gas, flydende 100 %50 l- (GH) -

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner