Alkoholrelaterede problemer hos patienter med ønske om foreløbig eller varig afholdenhed. Anvendes kun i kombination med psykosocial behandling.
Doseringsforslag
Initialt sædvanligvis 200-400 mg 2-3 gange om ugen.
Derefter sædvanligvis 100-200 mg dgl. eller 600-800 mg 2 gange ugentlig.
I visse tilfælde kan der være behov for højere dosis eller hyppigere dosering.
Nogle patienter kan, efter en periode med regelmæssig dosering, nøjes med p.n.-dosering ved risiko for alkoholindtag.
Kontraindikationer
Inkompenseret hjertelidelse på grund af risiko for alkohol/disulfiramreaktion
Manifest psykose
Alvorlig personlighedsforstyrrelse
Alvorlig organisk hjernelidelse
Hypertension
Indgift til personer med alkohol i organismen.
Forsigtighedsregler
Forsigtighed ved:
Epilepsi
Nyreinsufficiens
Diabetes
Kronisk lungesygdom
Hyper- eller hypotyroidisme
Psykose i anamnesen.
Risiko for nedsat metabolisering til den aktive metabolit og reduceret eller manglende alkohol/disulfiramreaktion ved leversygdom.
Måling af ALAT anbefales før behandlingsstart, særlig ved klinisk mistanke om leverlidelse eller leverlidelse i anamnesen. Selv om der er alkoholinduceret forhøjelse af ALAT, kan behandlingen påbegyndes, idet man så skal kontrollere, at ALAT normaliseres ved alkoholafholdenhed. Under den videre behandling er der ikke grundlag for kontrol af ALAT, medmindre patienten frembyder kliniske symptomer på leverpåvirkning (kvalme, almen utilpashed, træthed etc.) eller tidligere har haft en leverlidelse.
Risiko for alvorlig leverskade: Alvorlig leverskade forekommer hos 1 ud af 10.000-30.000 behandlede pr. år og ses oftest efter 2-12 ugers behandling (3773). Patienten bør instrueres om at søge læge ved symptomer på hepatitis.
Ved kraftig alkohol/dilsufiramreaktion forekommer besvimelse, stærkt blodtryksfald og kollaps, i sjældne tilfælde hjertestop. Behandling af kraftig reaktion er lejring med hovedet lavt. I tilfælde af truende kredsløbskollaps, blodtryksfald m.v. gives tillige dopamin i.v. Lettere reaktioner afsvækkes af antihistaminika.
Absorption kan nedsættes ved samtidig indtagelse af antacida indeholdende divalente kationer. Store doser ferrosalte hæmmer ligeledes absorptionen.
Antikoagulationsvirkningen af warfarin forstærkes.
Akutte forvirringstilstande kan opstå ved samtidig indgift af metronidazol.
Nedbrydningen af phenytoin og theophyllin hæmmes, således at virkningen af disse forstærkes. Også nedbrydningen af diazepam og chlordiazepoxid (men ikke af lorazepam, midazolam, oxazepam og zolpidem) hæmmes.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er data for ca. 100 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko.