Initialt 10 mg 1 gang dgl. Dosis kan efter en uge øges over 3-4 dage til 20 mg dgl.
Effekt af behandlingen ses normalt efter 2-4 uger. Behandlingsvarighed: Se Unipolare depressive tilstande og Depressioner ved bipolar lidelse.
Socialfobi Initialt 10 mg dgl. i 2-4 uger, derefter 5-20 mg dgl.
Panikangst Initialt 5 mg dgl. i en uge, derefter 10-20 mg dgl.
Generaliseret angst og OCD Initialt 10 mg dgl. Dosis kan alt efter respons øges til 20 mg dgl.
Bemærk:
Dosis bør ikke overskride 20 mg pga. øget risiko for forlænget QT-interval.
Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år pga. manglende erfaring.
Initialt halv dosis til ældre over 65 år. Lavere maksimal dosis bør overvejes.
Seponering
På grund af risiko for seponeringssymptomer som fx svimmelhed, tremor, kvalme, søvnløshed og asteni bør seponering foretages gradvis.
Det anbefales normalt at aftrappe behandlingen over mindst 4 uger, gerne 8 uger eller længere.
Aftrapningsplanen skal løbende tilpasses individuelt til den enkelte patient.
I udgangspunktet kan der forsøges med en halvering af dosis med 1-2 ugers mellemrum (ved evt. symptomer forlænges intervallet med mindst 1 uge).
Når den lavest mulige dosis er nået, seponeres behandlingen efter nogle uger. Opstår der herefter symptomer, kan man forsøge at give mindst mulig dosis hver anden dag eller skifte til escitalopram dråber, som kan gives i passende fortynding.
Bemærk, at der typisk opstår problemer når sidste dosis seponeres, ikke ved de initiale halveringer af dosis. Desuden skal man omhyggeligt monitorere for om depressionen eller angsttilstanden vender tilbage med hyppige samtaler.
Hvis sidste del af aftrapningen ikke lader sig gøre, kan der evt. forsøges med skift til fluoxetin (fx 10-20 mg dgl.), der så seponeres uden aftrapning efter 1-2 ugers behandling.
Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombinationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. behandling med MAO-hæmmere må først indledes 2 uger efter seponering af escitalopram.
Andre kontraindikationer
Kendt forlænget QT-interval eller medfødt langt QT-syndrom.
Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, se interaktioner.
Forsigtighedsregler
Blødningsforstyrrelser
Abnorm blødning er forekommet ved behandling med SSRI. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere blødningsforstyrrelser samt ved behandling, der kan øge blødningsrisikoen (fx NSAID-behandling).
Børn og unge
Hos børn og unge under 18 år er i sjældne tilfælde set både øget risiko for suicidal adfærd og aggressivitet.
Escitalopram bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år. Hvis behandling alligevel skønnes nødvendig, overvåges nøje for tegn på suicidal adfærd.
Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales.
Diabetes
Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes.
Epilepsi og kramper
SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529).
Glaukom
Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom.
Mani/hypomani
Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani.
Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin.
Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien.
Angst
Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgning hos patienter med angst.
Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se kontraindikationer.
Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.
Hjertekontrol (monitorering for symptomer på arytmier og ekg) anbefales efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere.
Elektrolytforstyrrelser bør korrigeres inden behandlingsstart.
Risiko for hyponatriæmi
Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Seponering bør overvejes ved hyponatriæmi.
Risiko for knoglebrud
Hos patienter over 50 år er der set øget forekomst af knoglebrud ved behandling med SSRI. Undersøgelser tyder på, at SSRI kan mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er imidlertid også iagttaget ved ubehandlet depression.
Skizofreni
De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling.
Suicidaltanker og -adfærd
Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år.
Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance.
Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd.
Alkoholindhold
Orale dråber indeholder en mindre mængde alkohol, < 0,1 g pr. dosis.
Ventrikulære arytmier(herunder torsades de pointes***)
Hyperprolaktinæmi
Hepatitis, Leverpåvirkning
Angioødem
Forlænget QT-interval(dosisafhængigt)***
Hyponatriæmi(særligt hos ældre)
Kramper
Akatisi, Bevægeforstyrrelser, Dyskinesier
Postpartum blødning****
Mani, Suicidaladfærd, Suicidaltanker
Urinretention
Priapisme
Purpura
Ortostatisk hypotension
Interaktioner
MAO-hæmmere
Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret.
Alkohol
SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen.
Påvirkning af P450-enzymer (CYP)
Escitalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desudsen tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Escitalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Påvirkning af trombocytfunktionen
SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne.
Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning.
Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere, andre serotonerge antidepressiva, lithium, triptaner, tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820), se SSRI.
Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering.
Risiko for forlænget QT-interval
Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret:
En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).
1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.
2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.
Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan øge risikoen for QT-forlængelse). Se desuden Antiarytmika samt afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva.
5820
Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.
Baggrund:
Overordnet er der data for flere tusinde 1. trimester-eksponerede uden væsentligt øget risiko for uønsket fosterpåvirkning som helhed.
Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen.
Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede.
Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødte barn.
Den relative vægtjusterede dosis er 3-4 % og bivirkninger som med rimelig sandsynlighed kan relateres til brug af escitalopram under amning, synes ikke rapporteret. (6495)
Klausuleret tilskud til depression eller angst, hvor behandling med oralt antidepressivum/angstdæmpende lægemiddel i fast lægemiddelform med generelt tilskud uden klausulering ikke er mulig.
For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin