Ventrikelsekretionshæmmende middel med specifik virkning på syrepumpen (protonpumpen) i parietalcellerne. S-enantiomer af omeprazol.
Anvendelsesområde
Gastro-øsofageal reflukssygdom
Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika
NSAID-associeret ulcus ventriculi eller ulcus duodeni
Zollinger-Ellisons syndrom.
Doseringsforslag
Oralt
Gastro-øsofageal reflukssygdom
Voksne og børn ≥ 12 år. 40 mg 1 gang dgl. i 4 (-8) uger. Langtidsbehandling. 20 mg 1 gang dgl. Symptomatisk behandling. 20 mg 1 gang dgl. efter behov.
Børn 1-11 år med legemsvægt ≥ 20 kg. 10-20 mg 1 gang dgl. i 8 uger.
Børn 1-11 år med legemsvægt 10-20 kg. 10 mg 1 gang dgl. i 8 uger.
Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika
Voksne og børn > 4 år med legemsvægt ≥ 30 kg. 20 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger.
Børn > 4 år med legemsvægt < 30 kg. 10 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger.
NSAID-associeret ulcus
Behandling.
Voksne. 20 mg 1 gang dgl. i 4-8 uger.
Profylakse.
Voksne. 20 mg 1 gang dgl.
Zollinger-Ellisons syndrom
Voksne. Initialt 40 mg 2 gange dgl. Den fortsatte behandling justeres efter syresekretionen. Døgndoser > 80 mg bør fordeles på 2 doser.
Bemærk:
For optimal effekt anbefales indtagelse 30-60 min før et måltid (4469).
Behandling af børn er en specialistopgave.
Enterotabletter
Erfaring savnes vedr. børn < 12 år.
Enterogranulat til oral suspension
1 brev (10 mg) udrøres i mindst 15 ml vand uden kulsyre i et glas højst 30 minutter før indtagelse. Glasset skylles med vand, som også drikkes.
Må ikke tygges eller knuses.
Kan også gives via nasogastrisk eller gastrisk sonde efter udrøring i postevand. Se yderligere information om håndtering på de enkelte præparater.
Erfaring savnes vedr. børn < 1 år.
Parenteralt
Gastro-øsofageal reflukssygdom
Voksne og børn ≥ 12 år. 40 mg i.v. 1 gang dgl. Symptomatisk behandling. 20 mg i.v. 1 gang dgl.
Børn 1-11 år med legemsvægt ≥ 20 kg. 10-20 mg i.v.1 gang dgl.
Børn 1-11 år med legemsvægt < 20 kg. 10 mg i.v.1 gang dgl.
Bemærk:
Skift til oral behandling hurtigst muligt.
Gives som langsom i.v. injektion (over mindst 3 min.) eller som i.v. infusion (over 10-30 min.).
Erfaring savnes vedr. børn < 12 år.
Behandling af børn er en specialistopgave.
4469
Kontraindikationer
Esomeprazol bør ikke anvendes samtidigt med nelfinavir.
Forsigtighedsregler
Forsigtighed ved kendt overfølsomhed for syrepumpehæmmere, da krydsallergiske reaktioner inkl. anafylaktisk shock kan forekomme.
I meget sjældne tilfælde er alvorlige kutane bivirkninger, såsom erythema multiforme (EM), Stevens-Johnson syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) rapporteret. Patienterne bør informeres om tegn og symptomer på den alvorlige hudreaktion og ved forekomst af symptomer at kontakte lægen omgående.
Erythema multiforme, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Ikke kendt hyppighed
Colitis
Hypocalcæmi, Hypokaliæmi, Hypomagnesiæmi
Subakut kutan lupus erythematosus
Interaktioner
Esomeprazol nedsætter AUC for atazanavir og nelfinavir, og kombinationen bør undgås.
Esomeprazol nedsætter virkningen af clopidogrel med øget risiko for tromboser, formentlig pga. reduceret omdannelse af clopidogrel til den aktive metabolit i leveren. Blandt syrepumpehæmmere bør anvendes lansoprazol eller pantoprazol, hvis muligt.
Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af methotrexat og ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt.
Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol, dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4.
Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved samtidig brug øges monitorering af stigninger i INR og protrombintid.
Graviditet
Må ikke anvendes.
Baggrund: Et meget stort og velgennemført studie med mere end 12.000 første-trimester eksponerede fandt et let øget risiko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medfødte misdannelser bør disse præparater foretrækkes under graviditeten.