Bør kombineres med et lægemiddel, der hæmmer AV-overledningen (digoxin/β-blokker) pga. risiko for atrieflagren med 1:1 overledning.
Doseringsforslag
Voksne og unge (12-17 år)
100-200 mg 2 gange dgl. Dosisreduktion efter 3-5 dage. Højst 400 mg dgl.
Ældre
100 mg 2 gange dgl. Dosisreduktion efter 5-6 dage.
Bemærk:
Tabletter med delekærv, kan deles og herefter synkes.
Erfaring savnes vedr. børn < 12 år.
Kontraindikationer
Manifest hjerteinsufficiens
Signifikant strukturelle hjertesygdomme som:
Myokardieinfarkt < 3 måneder
Ukontrolleret hjerteinsufficiens med nedsat venstre ventrikelfunktion
Kardiogent shock
Svær bradykardi
Sinusknudedysfunktion, AV-blok af 2. eller 3. grad, grenblok eller distalt blok uden kunstig pacemaker
Svær hypotension
Hæmodynamisk signifikant klapfejl.
Langvarig atrieflimren, hvor konvertering til sinusrytme ikke har været forsøgt
Asymptomatiske ventrikulære arytmier
Kendt Brugada syndrom.
Forsigtighedsregler
Hypokaliæmi, hyperkaliæmi og andre elektrolytforstyrrelser skal korrigeres før behandling.
Svær bradykardi og udtalt hypotension skal korrigeres før behandling.
Ved døgndoser over 300 mg bør der foretages plasmakoncentrationsmålinger.
Da der er risiko for proarytmier, bør behandlingen indledes under 2-3 døgns indlæggelse med ekg-overvågning.
Der er rapporteret om problemer ved defibrillering af patienter med eksisterende hjertesygdom med hjerteforstørrelse, myokardieinfarkt i anamnesen, hjertesygdom forårsaget af arteriosklerose samt hjerteinsufficiens.
Forsigtighed ved akut atrieflimren efter hjerteoperation og patienter med syg sinus syndrom.
Øger tærsklen for myokardiestimulation hos pacemakerpatienter. Bør kun anvendes, hvor måling og evt. justering af pacemakerens ydelse kan ske.
Flecainid er et klasse I-antiarytmikum, og interaktioner er mulige med andre antiarytmika, hvor der kan være additive virkninger, eller hvor flecainids omsætning påvirkes.
Flecainid øger plasmakoncentrationen af digoxin med ca. 15 %. Det anbefales at måle P-digoxin tidligst 6 timer efter enhver digoxindosis, både før og efter administration af flecainid.
Klasse I-antiarytmika: Samtidig behandling anbefales ikke.
Klasse II-antiarytmika: Mulighed for additiv negativ inotrop effekt ved samtidig indgift af β-blokkere (fx propranolol, timolol) og andre hjertedeprimerende lægemidler.
Klasse III-antiarytmika: Ved samtidig indgift af amiodaron skal dosis af flecainid reduceres med 50 %, og patienten monitoreres tæt vedr. bivirkninger. Livstruende hjertearytmier er rapporteret ved samtidig behandling med flecainid og sotalol.
Klasse IV-antiarytmika: Samtidig anvendelse af andre calciumblokkere som verapamil anbefales ikke.
Forsigtighed ved samtidig behandling med bupropion, dosisreduktion af flecainid bør overvejes.
Der er øget risiko for arytmier ved samtidig brug af terbinafin, tricykliske antidepressiva, og clozapin.
Fluoxetin, paroxetin og andre antidepressiva øger P-flecainid.
P-flecainid øges af antivirale midler (fx ritonavir) og samtidig brug bør undgås pga. øget risiko for ventrikulær arytmi.
Flecainid omsættes af CYP2D6, og der er teoretisk mulighed for påvirkning af andre substater og inhibitorer af CYP2D6. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin