Loop-diuretikum (diuretikum med høj maksimal virkning, "high ceiling diuretic").
Anvendelsesområde
Ødemer
Arteriel hypertension
Hypertensiv krise
Fremkaldelse af forceret diurese.
Doseringsforslag
Oralt
Ødemer og hypertension
Tabletter
Voksne. 20-160 mg dgl. fordelt på 1-3 doser (maksimalt 1.500 mg dgl.). Evt. større doser ved renal insufficiens. Ved akut og kronisk nyresvigt meget store doser, op til 4 g i døgnet, under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for fx elektrolyt- og kreatininkoncentrationer
Børn. 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved meget svær hjerteinsufficiens op til 5 mg/kg legemsvægt i døgnet i kortere tid.
Til spædbørn kan injektionsvæsken anvendes oralt.
Depotkapsler
Voksne. 30-120 mg dgl. som éngangsdosis om morgenen eller fordelt på 2 doser, morgen og middag. Doseringen kan evt. øges efter behandling gennem nogle uger, den bør dog ikke overstige 1.500 mg i døgnet. Ved sværere hypertensive tilstande anbefales kombinationsbehandling med andre antihypertensiva.
Bemærk:
Depotkapsler
Depotkapslerne bør synkes hele med et glas vand.
Parenteralt
Ødemer 20-40 mg (2-4 ml) i.v. eller i.m.
Lungeødem 40-120 mg (4-12 ml) i.v., kan gentages efter ca. 20 min.
Lungeødemer ved nyreinsufficiens 250-500 mg (25-50 ml) i.v.
Hypertensive kriser
Voksne. 40-80 mg (4-8 ml) i.v.
Børn. 1 mg/kg legemsvægt i.v. eller i.m.
Forceret diurese Initialt 20-40 mg (2-4 ml) i.v. Interval og dosis afpasses efter ønsket diurese.
Allergi over for loop-diuretika pga. risiko for krydsallergi
Hypovolæmi eller dehydrering
Alvorlig hypokaliæmi
Alvorlig hyponatriæmi
Komatøse tilstande i forbindelse med hepatisk encefalopati.
Forsigtighedsregler
Latent eller manifest diabetes
Porfyri
Hypotension
Stenoser i koronararterierne eller hjernens forsyningskar
Leversygdomme
Arthritis urica
Systemisk lupus erythematosus
Prostatahyperplasi
Urinrørsforsnævring
Blæretømningsproblemer
Nefrotisk syndrom
Kontrol af nyrefunktion og serum-elektrolytter anbefales ·
Ved nyreinsufficiens kan højere doser være nødvendige for at opnå den ønskede diurese
Præmature spædbørn med respiratorisk distress-syndrom pga. risiko for persisterende ductus arteriosus Botalli
Præmature pga. risiko for udvikling af nefrocalcinose og nefrolithiasis. Nyrefunktionen skal kontrolleres, og nyrerne ultralydsscannes.
Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden.
Alkalose, Hypocalcæmi, Hypomagnesiæmi(oftest efter måneders behandling)
Kramper, Rhabdomyolyse, Systemisk lupus erythematosus(forværring eller aktivering)
Bevidsthedstab
Konfusion
Pseudo-Bartters Syndrom, Urinretention
Impotens
Akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), Lichenoide reaktioner, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Hypotension, Kredsløbskollaps, Trombose(især hos ældre)
Interaktioner
Virkningen af digoxin og ikke-depolariserende neuromuskulært blokerende midler forstærkes på grund af induceret renalt kaliumtab.
Samtidig behandling med ceftazidim medførte forøget AUC for ceftazidim. Ceftazidim bør indtages mindst 2 timer før furosemid.
Risiko for hypokaliæmi øges med glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Det samme gælder for thiaziddiuretika.
Virkningen af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer) kan nedsættes.
NSAID-behandling fører til hæmmet prostaglandinsynteseaktivitet i nyrerne, hvilket medfører nedsat diuretisk effekt.
Kan forstærke den nefro- og ototoksiske effekt af aminoglykosider og cisplatin og dosisreduktion af furosemid kan være nødvendigt.
Colestyramin og colestipol binder furosemid.
Hos ældre med demens er set øget dødelighed ved kombination med risperidon.
Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes.
Det anbefales at monitorere diuretisk virkning af furosemid ved samtidig behandling med aliskiren, da plasmakoncentration af oralt administreret furosemid kan være nedsat.
Høje furosemid doser (især i.v. behandling) kan hæmme bindingen af thyroideahormon til transportproteiner. Dette kan resultere i en initial transitorisk stigning i frie thyroideahormoner, efterfulgt af et fald i det samlede niveau af thyroideahormon. Thyroideahormonniveauerne bør monitoreres.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er data for ca. 600 1. trimester-eksponerede med en let øget misdannelsesrate på omkring 5 %. Antallet af for tidligt fødte børn er ligeledes let forhøjet. I hvilket omfang disse observationer skyldes lægemiddel eller underliggende sygdom, er uklart. Behandling med diuretika kan kompromittere placentaperfusionen, og ved anvendelse i 3. trimester kan der forekomme elektrolytforstyrrelser hos den nyfødte. Anvendes kun på særlige indikationer. Specialistopgave.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin