Glutamat N-methyl-D-aspartat (NMDA)-receptorantagonist. Middel til behandling af demens.
Anvendelsesområde
Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom i moderat til svær grad. Se endvidere Demens.
Doseringsforslag
Voksne
5 mg 1 gang dgl. i den første uge. I den anden uge gives 10 mg 1 gang dgl. I den tredje uge gives 15 mg 1 gang dgl. Fra fjerde uge fortsættes med vedligeholdelsesdosis 20 mg 1 gang dgl.
Bemærk:
Tabletterne tages med et glas vand.
Tabletterne kan knuses. Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.
Kan tages med eller uden mad.
Dosis bør tages på samme tidspunkt hver dag.
Patienten bør have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen.
For oral opløsning svarer et tryk på doseringspumpen til 5 mg memantin. Første gang doseringspumpen anvendes, skal der trykkes ned 5 gange på pumpen, før den korrekte dosis kan pumpes ud.
Kontraindikationer
Ingen oplysninger
Forsigtighedsregler
På grund af manglende erfaring anbefales forsigtighed ved:
Epilepsi
Nylig myokardieinfarkt
Ubehandlet hjerteinsufficiens
Ukontrolleret hypertension.
Bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Obstipation
Balanceforstyrrelser
Leverpåvirkning
Hypersensitivitet
Svimmelhed, Hovedpine
Døsighed
Dyspnø
Hypertension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Hjerteinsufficiens
Svampeinfektioner
Gangforstyrrelser
Hallucinationer*, Konfusion
Trombose
Meget sjældne (< 0,01 %)
Kramper**
Ikke kendt hyppighed
Pancreatitis
Hepatitis
Psykose
Interaktioner
Memantin kan forstærke virkningen af levodopa, dopaminerge agonister og antikolinergika, mens det muligvis kan nedsætte virkningen af barbiturater og antipsykotika.
Samtidig behandling med amantadin, ketamin eller dextromethorphan skal undgås, idet disse stoffer påvirker samme receptorsystem som memantin med deraf følgende øget risiko for hyppigere og mere udtalte bivirkninger (bl.a. farmakotoksisk psykose).
Ved samtidig brug af warfarin er der forekommet stigning i INR.
Graviditet
Ikke relevant.
Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.
Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).
Doping
Ingen oplysninger
Forgiftning
Ingen oplysninger
Indholdsstoffer
Memantin (filmovertrukne tabl.)
Tilskud
Tabletter: Klausuleret tilskud til patienter med relevant demenssygdom i moderat til svær grad, hvor diagnosen er stillet af en speciallæge i psykiatri, neurologi og/eller geriatri. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".
Oral opløsning: Enkelttilskud vil normalt kunne gives til patienter med moderat til svær Alzheimers demens, Lewy Body demens eller Parkinsons sygdom med demens hvor:
Diagnosen er stillet af en speciallæge i psykiatri, neurologi og/eller geriatri
Andre demenssygdomme (specielt reversible demenstilstande) er udelukkede, bl.a. ved CT-scanning.
Patienten ikke kan behandles med faste orale lægemiddelformer, fx pga. synkebesvær.