Monoterapi ved stabil diabetes type 2, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med kostregulering, motion og vægtreduktion.
I kombination med DPP-IV-hæmmer, GLP-1-receptor agonist, insulin, SGLT-2-hæmmere eller sulfonylurinstoffer, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med disse i monoterapi sammen med kostregulering, motion og vægttab.
Doseringsforslag
Voksne
Initialt 500 mg 1-2 gange dgl.
Herefter stigende med 500 mg om ugen.
Maksimalt 1.000 mg 3 gange dgl.
Børn > 10 år
500-850 mg dgl., stigende til optimal effekt.
Maksimalt 2.000 mg dgl. fordelt på 2-3 doser.
Bemærk:
For at nedsætte de gastro-intestinale gener bør dosis indtages sammen med et måltid, og de kan reduceres ved gradvis optitrering med f.eks. 500 mg om ugen.
Diæt med en regelmæssig fordeling af kulhydratindtagelse i løbet af dagen bør fortsættes. Overvægtige bør fortsætte med energibegrænset diæt.
Kontraindikationer
Diabetisk ketoacidose
Diabetisk prækoma
Akut alkoholforgiftning
Tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering og påvirket nyrefunktion, fx septisk eller cirkulatorisk shock, hjerte- eller respirationssvigt, nyligt myokardieinfarkt og opkastninger for at reducere risikoen for lactacidose og nyrepåvirkning
Større operative indgreb, se behandling ved elektive operationer under anvendelsesområde i Insulin
Endvidere pauseres ved dehydratio og alvorlige infektionssygdomme.
Forsigtighedsregler
Behandlingen bør pauseres ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering, alvorlige infektionssygdomme og påvirket nyrefunktion, som fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for lactacidose.
Vitamin B12-koncentration måles mindst hvert andet år pga. risiko for vitamin B12-malabsorption.
Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal.
Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre.
Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale samt hos ældre.
Specielt hos skrøbelige og ældre patienter bør der være fokus på bivirkninger i form af kvalme, vægttab, mavesmerter og diarre.
Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika.
Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt.
Risikoen for lactacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på lactacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Lactacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom.
Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres.
Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom
Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.:
Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS)
Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD)
Ved tegn på MELAD eller MIDD skal Metformin seponeres.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Abdominalsmerter, Diarré, Kvalme, Opkastning
Nedsat appetit
Almindelige (1-10 %)
Smagsforstyrrelser
Meget sjældne (< 0,01 %)
Leverpåvirkning*
B12-vitaminmangel**, Lactatacidose***
Erytem
Interaktioner
ACE-hæmmere kan nedsætte blodsukkerniveauerne, og justering af metformindosis kan være nødvendig.
Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen.
Ved kombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for lactacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer.
Øget risiko for lactacidose ved akut alkoholforgiftning.
Samtidig brug af diuretika, især loop-diuretika, kan øge risikoen for lactacidose pga. mulighed for nedsat nyrefunktion.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Metformin har under graviditet været anvendt på indikationen diabetes gestational diabetes og polycystisk ovariesygdom. Data er meget heterogene og vanskelige at sammenligne på tværs. Sammenlagt er der data for mere end 2.500 eksponerede under graviditeten. Overordnet er der i en metaanalyse af de bedste studier ikke tegn på en overhyppighed af medfødte misdannelser ved eksponering tidligt i graviditeten, , men nogle af de enkelte studier beskriver en lille overhyppighed. Derudover synes der ikke at være tegn på en øget risiko for spontan abort, men nok for neonatal hypoglykæmi.
Behandlingen under graviditet er en specialistopgave.