Oralt antidiabetikum. Kombination af metformin, som er et biguanid, og sitagliptin, som er en DPP-IV-hæmmer.
Anvendelsesområde
Diabetes mellitus type 2:
Når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke kunne opnås med metformin alene sammen med kostregulering, motion og vægttab.
I kombination med sulfonylurinstof eller glitazon, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med kombinationsbehandling med metformin og sulfonylurinstof eller metformin og glitazon sammen med kostregulering, motion og vægttab.
I kombination med insulin, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med insulin alene sammen med kostregulering, motion og vægttab.
Doseringsforslag
Voksne. 50+850 mg eller 50+1.000 mg 2 gange dgl.
Bemærk:
Bør gives 2 gange dgl. sammen med et måltid for at reducere de gastro-intestinale bivirkninger, som metformin er forbundet med.
Ved anvendelse i kombination med et sulfonylurinstof eller sammen med insulin, kan en lavere dosis af sulfonylurinstof eller insulin overvejes for at reducere risikoen for hypoglykæmi.
Utilstrækkelig virkning hos børn og unge 10-17 år.
Akut metabolisk acidose, fx diabetisk ketoacidose og lactacidose
Diabetisk prækoma
Akut alkoholforgiftning
Tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering og påvirket nyrefunktion, fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for lactacidose
Større operative indgreb, se behandling ved elektive operationer under anvendelsesområde i Insulin.
Forsigtighedsregler
Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal.
Type 1-diabetes.
Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved øvre grænse af det normale samt hos ældre.
Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt.
Risikoen for lactacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på lactacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse.
Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres.
Akut pancreatitis i anamnesen.
Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres.
Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres.
Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom
Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.:
Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS)
Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD)
Ved tegn på MELAD eller MIDD skal Metformin seponeres.
Artralgi, Artropati, Rygsmerter, Smerter i ekstremiteter
Akut nyresvigt, Nyrefunktionspåvirkning
Interstitiel lungesygdom
Bulløs pemfigoid, Eksfoliativ dermatitis
Kutan vasculitis
Interaktioner
Samtidig indgift af non-selektive β-blokkere medfører, at symptomerne på hypoglykæmi først optræder ved meget lave blodglucosekoncentrationer, og stigningen i blodsukkeret er langsom. β1-selektive β-blokkere bør anvendes.
Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen.
ACE-hæmmere kan i sjældne tilfælde udløse hypoglykæmi.
Ved kombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for lactacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund:
Sitagliptin: Der er ikke data for sitagliptin, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin