Lægehåndbogen

Midazolam (sedation)

ATC-kode

N05CD08

Hypnotikum af benzodiazepingruppen.

Anvendelsesområde

  • Præmedikation ved anæstesi.
  • Anæstesiinduktion.
  • Sedation med bevaret bevidsthed.
  • Sedativ komponent i kombinationsanæstesi.
  • Sedation på intensivafdelinger.

Doseringsforslag

Præanæstetisk medikation

I.v., i.m. eller rektalt

  • Voksne < 60 år
    • 1-2 mg i.v. eller 0,07-0,10 mg/kg legemsvægt i.m.
  • Voksne > 60 år og svækkede/kronisk syge
    • Initialt 0,5 mg i.v. med langsom optitrering efter behov eller 0,025-0,05 mg/kg legemsvægt i.m.
  • Børn > 6 måneder
    • 0,3-0,5 mg/kg legemsvægt rektalt.
  • Børn 1-15 år
    • 0,08-0,2 mg/kg legemsvægt i.m.
  • Bemærk
    • Gives 20-60 min. før anæstesiindledning.

Oral opløsning

  • Børn 6 måneder - 17 år. 0,25 mg/kg legemsvægt. Højst 20 mg.
  • Bemærk:
    • Medfølgende filtersugerør og oral applikator med doseringsmærker i kg skal anvendes til administration af den orale opløsning. Se "Egenskaber, håndtering og holdbarhed".
    • Gives 30 min. før indgreb eller anæstesiindledning.
  • Anæstesiinduktion

Voksne < 60 år

0,15-0,20 mg/kg legemsvægt i.v. (uden præmedikation: 0,3-0,35 mg/kg legemsvægt i.v.).

Voksne > 60 år og svækkede/kronisk syge

0,05-0,15 mg/kg legemsvægt i.v. (uden præmedikation: 0,15-0,30 mg/kg legemsvægt i.v.).

Bemærk

  • Dosis titreres langsomt (dosistillæg på højst 5 mg injiceres over 20-30 sekunder med 2 min. mellemrum) til ønsket effekt.
  • Ved anvendelse før eller i kombination med andre stoffer til induktion af anæstesi nedsættes initialdosis af stofferne væsentligt.

Sedation med bevaret bevidsthed

Indtræden af sedationen kan variere individuelt. Ofte indtræder virkningen efter ca. 2 min. og maksimal virkning ofte efter 5-10 min.

I.v., i.m. eller rektalt

Voksne

  • Voksne < 60 år
    • Initialt 2-2,5 mg i.v. Titreringsdosis 1 mg i.v. Totaldosis 3,5-7,5 mg i.v.
  • Voksne > 60 år og svækkede/kronisk syge
    • Initialt 0,5-1 mg i.v. Titreringsdosis 0,5-1 mg i.v. Totaldosis < 3,5 mg i.v.

Bemærk: Gives langsomt (ca. 1 mg/30 sekunder).

Børn
Til børn < 15 år frarådes opløsninger med koncentrationer over 1 mg/ml. Højere koncentrationer bør fortyndes til 1 mg/ml.

  • Intravenøst:
    • 6 mdr.-5 år: Initialt 0,05-0,1 mg/kg legemsvægt i.v.. Totaldosis < 6 mg.
    • 6-12 år: Initialt 0,025-0,05 mg/kg legemsvægt i.v. Totaldosis < 10 mg.
    • > 12 år: Voksendosis.
    • Bemærk:
      • Initialdosis gives over 2-3 min.
      • Før proceduren indledes, eller dosis optitreres, ventes 2-5 min., så den fulde sedative effekt kan vurderes.
  • Rektalt:
    • > 6 mdr. 0,3-0,5 mg/kg legemsvægt.
    • Bemærk:
      • Hvis mængden, der skal indgives, er lille, kan der fortyndes med vand op til 10 ml.
  • Intramuskulært:
    • 1-15 år. 0,05-0,15 mg/kg legemsvægt.
    • Bemærk:
      • Normalt er der ikke behov for en totaldosis over 10,0 mg.
      • Denne administrationsform er smertefuld og bør kun anvendes i særlige tilfælde.

Oral opløsning

  • Børn 6 måneder - 17 år. 0,25 mg/kg legemsvægt. Højst 20 mg.
  • Bemærk:
    • Medfølgende filtersugerør og oral applikator med doseringsmærker i kg skal anvendes til administration af den orale opløsning. Se "Egenskaber, håndtering og holdbarhed".
    • Gives 30 min. før indgreb eller anæstesiindledning.
  • Sedativ komponent i kombinationsanæstesi

Voksne < 60 år

Enten gentagne doser i.v. (0,03-0,1 mg/kg) eller kontinuerlig infusion i.v. (0,03-0,1 mg/kg legemsvægt pr. time).

Voksne > 60 år og svækkede/kronisk syge

Lavere doser anbefales.

Sedation på intensivafdelinger

Den ønskede effekt nås ved titrering og vedligeholdes ved enten kontinuerlig infusion eller gentagne doser.

Voksne

  • Støddosis 0,03-0,3 mg/kg legemsvægt i.v. i stigninger på 1-2,5 mg, der injiceres over 20-30 sekunder med 2 minutters intervaller.
  • Vedligeholdelsesdosis 0,03-0,2 mg/kg legemsvægt pr. time i.v.
  • Ved kombination med analgetika gives midazolam sidst.
  • Reduceret dosis anbefales ved hypovolæmi, vasokonstriktion eller hypotermi og sedationsgraden bør vurderes regelmæssigt.
  • Efter langvarig sedation kan det være nødvendigt at øge dosis pga. toleransudvikling.

Nyfødte ≤ 32. svangerskabsuge

  • 0,03 mg/kg legemsvægt i.v. pr. time.
  • Støddosis anbefales ikke - infusionen kan evt. udføres lidt hurtigere de første timer.

Nyfødte > 32. svangerskabsuge og børn < 6 måneder

  • 0,06 mg/kg legemsvægt i.v. pr. time.
  • Støddosis anbefales ikke - infusionen kan evt. udføres lidt hurtigere de første timer.

Børn > 6 måneder

  • Støddosis 0,05-0,2 mg/kg legemsvægt givet langsomt i.v. over mindst 2-3 min.
  • Vedligeholdelsesdosis 0,06-0,12 mg/kg legemsvægt i.v. pr. time.

Bemærk:

  • Infusionshastigheden genvurderes hyppigt.
  • Til børn < 15 år frarådes opløsninger med koncentrationer over 1 mg/ml. Højere koncentrationer bør fortyndes til 1 mg/ml.

Bemærk:

  • Ved i.v. injektion bør man have midler til rådighed til behandling af en evt. respirationsinsufficiens.
  • Rektal indgift foretages ved hjælp af en applikator, som fastgøres til sprøjten. Der kan evt. tilsættes vand til et samlet volumen på 10 ml. Totaldosis gives på én gang - gentagen indgift bør undgås.
  • Vedr. S.c- anvendelse til patienter med palliative behov se afsnittet Patienter med palliative behov.

Seponering

Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for rebound effekt eller abstinenssymptomer (fx angst, rastløshed, hallucinationer, konfusion, kramper, paræstesier). Seponering bør i disse tilfælde foretages gradvis.

Kontraindikationer

Svær respirationsinsufficiens ved brug til sedation med bevaret bevidsthed.

Forsigtighedsregler

  • Midazolam administreret i.v. har vist sig at kunne nedsætte kontraktiliteten i hjertemusklen. I sjældne tilfælde er set respirations- og/eller hjertestop. Genoplivningsfaciliteter skal derfor være til stede.
  • Bør anvendes med forsigtighed ved nedsat hjertefunktion, respirationsinsufficiens, CNS-depression, søvnapnø samt til ældre og børn. Monitorering af de vitale funktioner og dosisjusteringer anbefales til disse patienter.
  • Myasthenia gravis kan forværres.
  • Forsigtighed ved tidligere alkohol- eller medicinmisbrug pga. øget risiko for afhængighed.

Risiko for abstinenssymptomer

Tolerans og fysisk afhængighed er set efter længere tids behandling. Gradvis nedtrapning af dosis anbefales ved langtidsbehandling for at mindske risikoen for abstinenssymptomer (fx angst, rastløshed, hallucinationer, konfusion, kramper, paræstesier).

Bivirkninger

Ikke kendt hyppighed
Bradykardi, Hjertestop, Kounis syndrom
Abstinenser
Anafylaktisk reaktion, Angioødem, Hypersensitivitet
Faldtendens(særligt hos ældre), Fraktur(særligt hos ældre)
Kramper(set oftere hos præmature og nyfødte)
Ataksi, Hukommelsesbesvær(anterograd amnesi), Sedation(forlænget og postoperativt), Svimmelhed, Ufrivillige bevægelser(herunder tonisk-kloniske bevægelser og muskeltremor)*
Afhængighed af midlet, Aggressivitet*, Agitation*, Humørforstyrrelser, Hyperaktivitet*, Koncentrationsbesvær, Konfusion, Paradokse psykiske reaktioner, Somnolens
Apnø(øget risiko hos præmature og tidligere præmature), Dyspnø, Laryngospasme, Respirationsdepression
Hypotension, Tromboflebitis, Trombose

Interaktioner

Hæmmere og induktorer af CYP3A4

  • Hæmmere af CYP3A4, fx clarithromycin, erythromycin, itraconazol, ketoconazol og verapamil, øger AUC af midazolam med op til 5 gange og kan forstærke og forlænge virkningen. Dosisjustering af midazolam kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Induktorer af CYP3A4 kan nedsætte plasmakoncentrationen og AUC af midazolam. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af midazolam givet i.v. med ca. 60 % og forkorter halveringstiden med 50-60 %. Carbamazepin og phenytoin nedsætter plasmakoncentrationen af midazolam givet oralt med 96 %. Risiko for svagere og kortere virkning af midazolam. Dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Bemærk: Da hæmmere og induktorer af CYP3A4 ved oral administration også vil påvirke biotilgængeligheden (pga. CYP3A4 i mave-tarmkanalen), vil interaktioner pga. CYP3A4 påvirkning være mere udtalte, hvis midazolam gives oralt.

Opioider og andre sederende midler

  • Midazolam øger morphins smertestillende, sederende og respirationsdeprimerende virkninger. Lignende effekt kan forventes for andre opioider. Patienten bør overvåges for respirationsdepression og sedation. Koma og død er set ved kombination af benzodiazepiner og opioider pga. additiv CNS-deprimerende effekt.
  • Den sederende virkning forstærkes desuden af andre midler med sederende effekt, herunder alkohol, antipsykotika og antihistaminer.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.

I forbindelse med krampeanfald er eksponeringen kortvarig, og risikoen for uønsket fosterpåvirkning skønnes beskeden.

Se også: Klassifikation - graviditet

3711

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.

Klassifikation - amning

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.
Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med promillekørsel og skal undgås.

Bloddonor

Må ikke tappes. (1 døgns karantæne).
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Midazolam (inj.-/inf.vsk.,opl.)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Midazolam (sedation)

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Midazolam "Accord"injektions- og infusionsvæske, opl. 1 mg/ml10 x 5 ml- (A) 36,84
Midazolam "Accord"injektions- og infusionsvæske, opl. 5 mg/ml1 x 10 ml- (A) 29,85
Midazolam "Accord"injektions- og infusionsvæske, opl. 5 mg/ml10 x 1 ml- (A) 38,40
Midazolam "Accord"injektions- og infusionsvæske, opl. 5 mg/ml10 x 3 ml- (A) 17,21
Midazolam "Accord"injektions- og infusionsvæske, opl. 5 mg/ml10 x 10 ml- (A) 13,51
Midazolam "Accordpharma"injektions-/infusionsvæske, opl, sprøjte 1 mg/ml5 ml- (A) 240,54
Midazolam "B. Braun"injektions- og infusionsvæske, opl. 1 mg/ml20 x 5 ml- (A) 21,53
Midazolam "B. Braun"injektions- og infusionsvæske, opl. 1 mg/ml10 x 100 ml- (A) 20,53
Midazolam "B. Braun"injektions- og infusionsvæske, opl. 5 mg/ml10 x 1 ml- (A) 44,24
Midazolam "Hameln"injektions- og infusionsvæske, opl. 1 mg/ml10 x 5 ml- (A) 21,66
Midazolam "Hameln"injektions- og infusionsvæske, opl. 5 mg/ml10 x 1 ml- (A) 35,27
Midazolam "Hameln"injektions- og infusionsvæske, opl. 5 mg/ml10 x 1 ml- (A) 35,10
Midazolam "Hameln"injektions- og infusionsvæske, opl. 5 mg/ml5 x 3 ml- (A) 13,94
Midazolam "Hameln"injektions- og infusionsvæske, opl. 5 mg/ml5 x 10 ml- (A) 10,33
Ozalinoral opl., endosisbeh. 2 mg/ml10 x 5 ml- (A) 307,78

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner