Lægehåndbogen

Naltrexon

ATC-kode

N07BB04

Opioidantagonist uden agonistiske opioide virkninger.

Anvendelsesområde

  • Supplerende terapi til vedligeholdelse af stoffrihed hos afvænnede, tidligere opioidafhængige patienter.
  • Modvirker trangen til alkohol ved alkoholafhængighed.
  • Anvendes kun i kombination med psykosocialbehandling.

Doseringsforslag

Supplerende terapi til vedligeholdelse af stoffrihed

  • Efter mindst 7 dages opioidstoffrihed 25 mg første dag, derefter 50 mg dgl.
  • Daglig dosering kan evt. ændres til dosering tre gange ugentligt:
    • 100 mg dag 1 (fx mandag)
    • 100 mg dag 3 (fx onsdag)
    • 150 mg dag 5 (fx fredag).

Supplerende terapi mod alkoholisme

50 mg dgl.

Bemærk:

  • Tabletterne tages med et glas vand.
  • Tabletterne kan knuses. Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
  • Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.
  • Kan tages med eller uden mad.
  • Må kun gives til opioidtolerante patienter, der er ophørt med indtagelse af opioider, da svære og evt. livstruende abstinenssymptomer ellers kan udløses. Patientens oplysninger bør verificeres med en test - se Forsigtighedsregler.
  • Døgndoser over 150 mg anbefales ikke pga. øget bivirkningsrisiko.
  • Bør ikke anvendes til patienter under 18 år.
  • Erfaring savnes vedr. behandling af ældre.

Kontraindikationer

  • Opioidafhængige, der ikke er afgiftet eller har akutte abstinenssymptomer.
  • Samtidig brug af opioider (herunder ved positiv urintest eller provokationstest for opioider).
  • Akut hepatitis.

Forsigtighedsregler

Kontrol og monitorering

  • Kontrol af leverfunktion foretages før behandlingen og derefter regelmæssigt, fx kvartalsvis, samt ved kliniske tegn på leverpåvirkning (5725).
  • Der skal udvises særlig opmærksomhed ved patienter med leverenzymniveauer større end tre gange den normale værdi og ved patienter med nedsat nyrefunktion.
  • Fravær af opioider kan verificeres med en provokationstest med naloxon og efterfølgende urintest for opioider før naltrexonbehandlingen startes.

Patientinformation

  • Patienten bør advares om, at forsøg på at omgå naltrexons blokerende virkning ved indtag af opioider kan resultere i akut og potentiel livstruende opioidforgiftning, når den blokerende virkning aftager.
  • Patienten bør informeres om, at samtidig smertebehandling kan være vanskelig.
  • Samtidig indtag af håndkøbsmedicin (fx hostemidler) indeholdende opioider bør undgås.
  • Patienten skal instrueres i at kontakte lægen ved tegn på leverpåvirkning.
  • Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende er i naltrexonbehandling.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)
Abdominalsmerter, Kvalme, Opkastning
Kraftesløshed
Artralgi, Myalgi
Hovedpine
Angst, Nervøsitet, Rastløshed, Søvnløshed
Almindelige (1-10 %)
Palpitationer, Takykardi
Tåreflåd
Diarré, Obstipation
Kulderystelser
Ekg-forandringer
Nedsat appetit, Tørst
Svimmelhed
Humørforstyrrelser, Irritabilitet, Øget energi
Erektil dysfunktion, Brystsmerter, Ejakulationsforstyrrelser
Hududslæt, Øget svedtendens
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Lymfadenopati*
Tinnitus, Øresmerter
Sløret syn, Øjensmerter
Oral herpes
Smerter
Hepatitis, Leverpåvirkning
Blodtryksændringer
Tremor
Agitation, Depression, Hallucinationer, Konfusion, Somnolens
Dysfoni, Dyspnø
Alopeci
Sjældne (0,01-0,1 %)
Suicidale tanker eller adfærd
Trombocytopenisk purpura
Meget sjældne (< 0,01 %)
Rhabdomyolyse
Ikke kendt hyppighed
Trombocytopeni

Interaktioner

  • Effekten af opioider kan mindskes eller udeblive.
  • Indgift af store doser opioider med lang halveringstid (fx methadon) eller i depotformulering til personer i naltrexonbehandling kan medføre respirationsdepression og livstruende opioidforgiftning, når blokaden ophører.
  • Ingen interaktion med alkohol.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.

Se endvidere Midler mod alkoholoverforbrug og -afhængighed.

Se også: Klassifikation - graviditet

4303

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (7 døgns karantæne). Donors tappeegnethed afhænger af indikation.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Ingen oplysninger

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Naltrexon (filmovertrukne tabl.)

Tilskud

Klausuleret tilskud ved:

  • Supplement til samtalebehandling hos alkoholafhængige.

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Naltrexon

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Naltrexon "Accord"filmovertrukne tabletter 50 mg28 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (A) 37,78
Naltrexon "Accord"filmovertrukne tabletter 50 mg28 stk. (unit-dose)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (A) 33,20
Naltrexon "AOP"filmovertrukne tabletter 50 mg28 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (A) 33,17
Naltrexone "POA Pharma"filmovertrukne tabletter 50 mg28 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (A) 32,44

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner