Initialt dehydrering med tab af kalium og andre elektrolytter.
Ved kronisk overdosering hypokaliæmi med metabolisk alkalose samt nyresten.
Beskadigelse af nyretubuli er rapporteret ved kronisk misbrug af laksantia.
Indholdsstoffer
Natriumpicosulfat (kapsler, bløde)
Tilskud
Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde:
patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling
svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri
patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation
patienter med obstipation som følge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling
behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført.
Bevilling af enkelttilskud til laksantia til børn med obstipation uden kendt grund er gyldig i 12 måneder. Hvis behandlingen fortsættes udover denne periode, kan der søges om forlængelse i en ny ansøgning med oplysninger om yderligere udredning samt seponeringsforsøg.