Sympatomimetikum med α- og β1-receptorstimulerende virkning. Har mindre virkning på β2-receptorer end adrenalin. Har i lavere doser derfor næsten udelukkende karkontraherende virkning og ingen bronkodilaterende virkning.
Anvendelsesområde
Septisk shock.
Hypotension som følge af vasodilatation.
Doseringsforslag
Startdosis 0,05-0,1 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt.
Skal gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til velfungerende centralt beliggende venekateter (CVK) under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen.
Kan kortvarigt administreres i stor perifer vene på bydende indikation.
Kontraindikationer
Tyrotoksikose på grund af den i forvejen øgede sympatiske tonus.
Hypovolæmi.
Ubehandlet takyarytmi og ventrikelflimren.
Fæokromocytom.
Forsigtighedsregler
Forsigtighed ved:
obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati
diabetes
kardiovaskulære lidelser
patienter i behandling med tricykliske antidepressiva.
Patientens væske- og elektrolytstatus bør behandles så vidt muligt før - ellers under noradrenalinbehandling, idet denne kan maskere en hypovolæmisk tilstand.
Anvendelse af sympatomimetika i forbindelse med halogenerede anæstetika kan give risiko for hjertearytmi og ventrikelflimren.
Forsigtighed ved anvendelse til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere eller tricycliske antidepressiva inden for 14 dage, da disse hæmmer nedbrydningen af noradrenalin, hvorved virkningen forstærkes og forlænges kraftigt. Kombinationen bør så vidt muligt undgås.
Samtidig indgift af antikolinergika kan forårsage takykardi.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I den akutte situation er behandlingsindikationen dog absolut.