Sympatomimetikum med α- og β1-receptorstimulerende virkning. Har mindre virkning på β2-receptorer end adrenalin. Har i lavere doser derfor næsten udelukkende karkontraherende virkning og ingen bronkodilaterende virkning.
Anvendelsesområde
Septisk shock.
Hypotension som følge af vasodilatation.
Doseringsforslag
Injektions-/infusionsvæske
Startdosis 0,05-0,1 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt.
Skal gives som kontinuerlig i.v infusion eller bolusinjektion gennem et perifert venekateter.
Infusionen kan administreres ved en kontrolleret hastighed ved hjælp af enten en sprøjtepumpe, en infusionspumpe eller en dråbetæller.
Koncentrat til infusionsvæske
Startdosis 0,05-0,1 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt.
Skal gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til velfungerende centralt beliggende venekateter (CVK) under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen.
Kan kortvarigt administreres i stor perifer vene på bydende indikation.
Kontraindikationer
Tyrotoksikose på grund af den i forvejen øgede sympatiske tonus.
Hypovolæmi.
Ubehandlet takyarytmi og ventrikelflimren.
Fæokromocytom.
Forsigtighedsregler
Forsigtighed ved:
obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati
diabetes
kardiovaskulære lidelser
patienter i behandling med tricykliske antidepressiva.
Patientens væske- og elektrolytstatus bør behandles så vidt muligt før - ellers under noradrenalinbehandling, idet denne kan maskere en hypovolæmisk tilstand.
Risiko for ekstravasation
Infusionsstedet skal kontrolleres hyppigt for frit flow. På grund af vasokonstriktionen i venevæggen med øget permeabilitet kan der opstå lækage af noradrenalin i vævet omkring den infunderede vene, hvilket forårsager en blegning af vævet, som ikke skyldes en tydelig ekstravasation. Hvis der opstår blegning, bør det overvejes at ændre infusionsstedet, så virkningen af den lokale vasokonstriktion kan aftage.
Anvendelse af sympatomimetika i forbindelse med halogenerede anæstetika kan give risiko for hjertearytmi og ventrikelflimren og er kontraindiceret.
Forsigtighed ved anvendelse til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere eller tricycliske antidepressiva/ serotoninerge-adrenerge antidepressiva inden for 14 dage, da disse hæmmer nedbrydningen af noradrenalin, hvorved virkningen forstærkes og forlænges kraftigt. Kombinationen bør så vidt muligt undgås.
Samtidig anvendelse med:
Antikolinergika kan forårsage takykardi.
Alfa- og betablokkere kan medføre alvorlig hypertension.
Digitalisglykosider kan forårsage arytmi.
Lithium reducerer effekten af noradrenalin.
Levodopa kan forstærke noradrenalins effekt.
Propofol kan føre til propofol infusionssyndrom (PRIS).
Ergotalkaloider eller oxytocin kan forstærke vasopressoren og de vasokonstriktive effekter.
Amfetamin kan forstærke noradrenalins virkning.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I den akutte situation er behandlingsindikationen dog absolut.