Lægehåndbogen

Paliperidon

ATC-kode

N05AX13

2. generationsantipsykotikum med ringe sedativ effekt. Benzisoxazolderivat. Se desuden tabel 2 i Klassifikation af antipsykotika.

Anvendelsesområde

Skizofreni og andre psykotiske tilstande.

Doseringsforslag

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger.

Voksne

Initialt 6 mg 1 gang dgl. om morgenen. Dosis kan evt. øges med 3 mg med mindst 5 dages mellemrum. Anbefalet dosisinterval er 3-12 mg dgl. Terapeutisk effekt af dosering over 12 mg dgl. har ikke været undersøgt.

Unge 15-17 år

Initialt 3 mg 1 gang dgl. om morgenen. Dosis kan evt. øges med 3 mg med mindst 5 dages mellemrum. Højst anbefalede daglige dosis er 6 mg til unge < 51 kg og 12 mg dgl. til unge > 51 kg.

Bemærk:

  • Erfaring savnes vedr. behandling af skizoaffektiv psykose hos unge 15-17 år.
  • Erfaring savnes generelt vedr. børn og unge under 15 år.

Kontraindikationer

Ingen oplysninger

Forsigtighedsregler

Brystcancer

Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. paliperidon. Forsigtighed ved mulige prolaktinafhængige tumorer (fx brystcancer), da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.

Demens

Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med risperidon - det samme vil formentlig gælde paliperidon.

Forlænget QT-interval

QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906)(2867).
Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.

Gastro-intestinal obstruktion

Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion.

Grå stær

Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS).

Hyperglykæmi

På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867).

Kardiovaskulære lidelser

Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes.

Leukopeni/neutropeni

Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x109/l skal behandlingen seponeres.

Risiko for malignt neuroleptika syndrom

Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.

Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895)(5687):

  • Agitation
  • Alkoholindtag
  • Dehydrering
  • Fejlernæring
  • Fysisk udmattelse
  • Jernmangel
  • Psykoaktive stoffer
  • Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
  • Thyrotoksikose
  • Trauma.

Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis.

Risiko for kramper

Kramper er en registreret bivirkning.
Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel.

Unge

Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer.

Venøs tromboemboli

Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.

Vægtøgning

Vægtøgning er set ved behandling med paliperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme.

Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867).

Ældre

Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)
Akatisi, Parkinsonisme, Sedation, Hovedpine
Søvnløshed
Almindelige (1-10 %)
AV-blok, Bradykardi, Kardielle ledningsforstyrrelser, Takykardi
Sløret syn
Abdominalsmerter, Tandsmerter, Diarré, Dyspepsi, Kvalme, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning
Kraftesløshed, Træthed
Infektion i nedre luftveje, Infektion i øvre luftveje, Influenzalignende symptomer
Forlænget QT-interval*, Forhøjede levertransaminaser, Vægttab, Vægtøgning
Nedsat appetit, Øget appetit
Artralgi, Rygsmerter, Muskuloskeletale smerter
Dyskinesier, Dystoni, Svimmelhed, Tremor
Agitation, Angst, Depression, Mani
Urinvejsinfektion
Amenoré
Hoste, Nasal tilstopning, Sinuitis, Smerter i øvre luftveje
Hudkløe, Hududslæt
Hypertension, Ortostatisk hypotension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Anæmi, Leukopeni, Trombocytopeni
Arytmier
Tinnitus, Øreinfektion, Øresmerter
Hyperprolaktinæmi
Conjunctivitis
Tungeødem
Ansigtsødem
Faldtendens
Ekg-forandringer, Nedsat hæmatokritværdi
Diabetes, Hyperglykæmi, Hypertriglyceridæmi
Kramper, Ledstivhed, Muskelkramper, Muskelsvaghed
Gangforstyrrelser, Hypæstesi, Paræstesier, Tardive dyskinesier
Dysartri, Hyperaktivitet, Koncentrationsbesvær, Konfusion, Nervøsitet
Cystitis, Inkontinens, Urinretention
Anorgasme, Erektil dysfunktion, Seksuelle forstyrrelser
Dyspnø, Pneumoni
Alopeci, Eksem
Hypotension, Synkope, Ødemer
Sjældne (0,01-0,1 %)
Agranulocytose, Eosinofili
Atrieflimren
Glaukom, Nystagmus, Øjeninfektion
Fækal inkontinens, Fækalom, Ileus, Pancreatitis, Tarmobstruktion
Balanceforstyrrelser, Hypotermi, Malignt neuroleptikasyndrom**
Allergiske reaktioner(herunder anafylaktisk reaktion og angioødem)
Glucosuri
Coma diabeticum, Hyperkolesterolæmi, Hypoglykæmi, Ketoacidose, Vandintoksikation
Rhabdomyolyse
Bevidsthedspåvirkning, Bevidsthedstab, Katatoni, Koordinationsbesvær, Okulogyration
Følelsesforfladigelse, Nedsat reaktionsevne
Gynækomasti, Priapisme
Aspirationspneumoni, Dysfoni, Luftvejsobstruktion, Søvnapnø
Cellulitis
Cerebral iskæmi, Dyb venetrombose, Lungeemboli
Ikke kendt hyppighed
Hyperinsulinæmi

Interaktioner

  • Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
  • Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.
  • Carbamazepin kan nedsætte plasmakoncentrationen af paliperidon. Dosisjustering kan være nødvendig.
  • I forbindelse med samtidig behandling med CNS-stimulerende midler (fx methylphenidat) er der forekommet ekstrapyramidale gener ved ændringer i behandlingen med enten det CNS-stimulerende middel eller paliperidon.

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:

  • Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
  • En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, chlorprothixen2,clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
  • Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
  • Visse azoler (fx fluconazol)
  • Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
  • Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
  • Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
  • Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
  • Tricykliske antidepressiva
  • En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).

1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.

2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.

Se desuden Antiarytmika.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund:

Der er utilstrækkelige specifikke data for paliperidon. For risperidon (som metaboliseres til paliperidon) er der data for ca. 1.900 1. trimester-eksponerede graviditeter med tegn på en lille overhyppighed (5,3 % mod 2-4 % i baggrundsbefolkningen) af uønsket fosterpåvirkning.

Under særlige omstændigheder kan det være rationelt at fortsætte en igangværende behandling under graviditet - se Antipsykotisk behandling af gravide og ammende.

Neonatale irritabile seponeringssymptomer (agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser) forekommer. Frekvensen og alvorligheden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende.

Se også: Klassifikation - graviditet

286932283837

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (3 måneders karantæne). Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Paliperidon (depottabletter)

Tilskud

Klausuleret tilskud ved:

  • Patienter, hvor behandling med antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres.
  • Aktuelt/tidligere velbehandlede patienter, for hvem det efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens psykiske tilstand vil være uhensigtsmæssigt at behandle med eller skifte til et antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering.

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Paliperidon

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Invega®depottabletter 3 mg28 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 80,18
Invega®depottabletter 3 mg30 stk. (Medartuum)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 21,22
Invega®depottabletter 3 mg30 stk. (Orifarm)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 20,67
Invega®depottabletter 6 mg28 stk. (blister) (Orifarm)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 21,79
Invega®depottabletter 6 mg28 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 33,42
Invega®depottabletter 6 mg28 stk. (blister) (Paranova)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Invega®depottabletter 6 mg28 stk. (blister) (Medartuum)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 19,79
Invega®depottabletter 9 mg28 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 20,68
Invega®depottabletter 9 mg28 stk. (blister) (Medartuum)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 18,09
Invega®depottabletter 9 mg28 stk. (blister) (Orifarm)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 17,62
Invega®depottabletter 9 mg28 stk. (blister) (Paranova)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Paliperidon "2care4"depottabletter 9 mg28 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 17,41
Paliperidon "Krka"depottabletter 3 mg28 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 33,93
Paliperidon "Krka"depottabletter 6 mg28 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 19,93
Paliperidon "Krka"depottabletter 9 mg28 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 20,68
Paliperidon "Nordic Prime"depottabletter 3 mg28 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 33,47

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner