Pimozid

ATC-kode

N05AG02

1. generations lavdosis-antipsykotikum med ringe sedativ effekt. Diphenylbutylpiperidinderivat. Se desuden tabel 1 i Klassifikation af antipsykotika.

Anvendelsesområde

Skizofreni og andre psykotiske tilstande præget af forandringer i følelseslivet, tankeforstyrrelser, hallucinationer og vrangforestillinger.

Huntingtons chorea og andre hyperkinesier.

Doseringsforslag

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger.

Psykoser og dyskinesi

Initialt 1-2 mg 1 gang dgl.

Vedligeholdelsesdosis almindeligvis 2-6 mg 1 gang dgl. Maksimalt 20 mg dgl.

Bemærk:

Ved doser på 4 mg dgl. eller derover anbefales CYP2D6-genotypebestemmelse.
Ved nedsat CYP2D6-metabolisme bør dosis ikke overstige 4 mg dgl. og evt. dosisøgning bør foretages med 14 dages interval.

Seponering

Gradvis seponering anbefales pga. risiko for seponeringssymptomer (kvalme, opkastning, søvnløshed).

Kontraindikationer

Bevidsthedpåvirkning

Pimozid må ikke anvendes ved:

Komatøse tilstande
Bevidsthedspåvirkning udløst af rusmidler.

Forlænget QT-interval

Pimozid medfører risiko for forlænget QT-interval. Behandling skal undgås ved:

Kendt forlænget QT-interval, medfødt langt QT-syndrom. Eller familiær disposition for forlænget QT-interval.
Tidligere ventrikulære arytmier eller Torsades de pointes.
Ukorrigeret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi.
Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet eller er hæmmere af CYP2D6 eller CYP3A4, se Interaktioner.

Parkinsons sygdom

Pimozid kan medføre bivirkninger, der ligner Parkinsons sygdom (registreret med en hyppighed på 1-10 %) og bør undgås ved Parkinsons sygdom.

Forsigtighedsregler

Demens

Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.

Forlænget QT-interval

QT_c-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906)(2867).
Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se desuden kontraindikationer(731).
Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.

Det anbefales, at elektrolytter monitoreres periodisk.

Fæokromocytom

Forsigtighed anbefales pga. mulig forværring af tilstanden og i sjældne tilfælde udløsning af hypertensiv krise.

Risiko for malignt neuroleptika syndrom

Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.

Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895)(5987):

Agitation
Alkoholindtag
Dehydrering
Fejlernæring
Fysisk udmattelse
Jernmangel
Psykoaktive stoffer
Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
Thyrotoksikose
Trauma.

Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis.

Prolaktinstigning

Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. pimozid. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.

Risiko for kramper

Kramper er en registreret bivirkning.
Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel.

Venøs tromboemboli

Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.

Ældre

Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.

Risiko for antikolinerg belastning

Pimozid er et middel med en stærk antikolinerg effekt.
Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019.

Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt

En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.:

Autonom neuropati
GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus)
Snævervinklet glaukom
Hjertesvigt
Myastenia gravis
Prostatahyperplasi
Tyrotoksikose
Vandladningsbesvær.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)	Svimmelhed Somnolens Nykturi Øget svedtendens
Almindelige (1-10 %)	Sløret syn* Mundtørhed, Obstipation, Opkastning, Øget spytsekretion Letargi, Kraftesløshed Vægtøgning Nedsat appetit Muskelstivhed Akatisi, Ekstrapyramidale gener(herunder dysartri, dyskenesier, dystoni og rigiditet), Tremor, Hovedpine Agitation, Depression, Rastløshed, Søvnløshed Hyppig vandladning Erektil dysfunktion Nasal tilstopning Seborré Hypotension
Ikke almindelige (0,1-1 %)	Ansigtsødem Muskelkramper Okulogyration Amenoré
Ikke kendt hyppighed	Hjertestop, Torsades de pointes-takykardi, Ventrikulær takykardi Hyperprolaktinæmi Hypotermi, Malignt neuroleptikasyndrom, Pludselig død Eeg-forandringer, Forlænget QT-interval*, Glucosuri Hyperglykæmi(ved diabetes), Hyponatriæmi Kramper Tardive dyskinesier Gynækomasti Dyb venetrombose

Interaktioner

Pimozid metaboliseres hovedsagelig via CYP3A4 og CYP2D6. Samtidig anvendelse af hæmmere af CYP3A4 (fx HIV-proteasehæmmere, erythromycin og grapefrugtjuice) eller hæmmere af CYP2D6 (fx fluoxetin, paroxetin) kan forøge risikoen for forlænget QT_c-interval og er kontraindiceret. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Samtidig behandling med paroxetin eller sertralin kan øge AUC for pimozid med henholdsvis ca. 150 % og ca. 40 %. Kombinationerne bør undgås.
Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.

Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret:

Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
En lang række antipsykotika (fx amisulprid², clozapin¹, chlorprothixen², droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
Visse azoler (fx fluconazol)
Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
Tricykliske antidepressiva
En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).