Lægehåndbogen

Piperacillin og tazobactam i komb.

ATC-kode

J01CR05

Piperacillin kombineret med tazobactam, som hæmmer β-laktamaser. Det bakteriologiske spektrum er identisk med piperacillins, men omfatter desuden β-laktamaseproducerende varianter af de bakterier, der normalt er piperacillinfølsomme.

Anvendelsesområde

  • Infektioner forårsaget af piperacillin/tazobactamfølsomme bakterier, hvor bakterierne er blevet piperacillinresistente på grund af en β-laktamaseproduktion.
  • Anvendes især ved alvorlige infektioner, fx sepsis, nosokomiel pneumoni og intraabdominale infektioner.
  • Monoterapi ved intraabdominale infektioner.
  • I kombination med aminoglykosid ved bakterieinfektioner hos patienter med akut neutropeni (neutrofilocytter < 500 x 106/l) fx efter cytostatikabehandling og/eller knoglemarvstransplantation.
  • Behandling af bakteriæmi, der forekommer samtidig med eller at være relateret til en af ovenfor beskrevne infektioner.
    • Bemærk: Anvendelse for bakteriæmi på grund af Extended-Beta-Lactamase (ESBL)-producerende E.coli og K.pneumoniae (ikke-følsom over for ceftriaxon) frarådes hos voksne.
  • Til børn i alderen 2-12 år med intraabdominale infektioner, inkl. appendicitis kompliceret af ruptur, absces, peritonitis eller galdevejsinfektioner.
    • Bemærk: Indikationen er ikke undersøgt hos børn under 2 år.

Doseringsforslag

Infektioner, herunder intraabdominale infektioner

  • Voksne og børn > 12 år
    • 4 g piperacillin/0,5 g tazobactam i.v. hver 6.-8. time.
    • Kan også gives som kontinuerlig infusion: Bolusinfusion af 4 g piperacillin/0,5 g tazobactam i.v. efterfulgt af kontinuerlig infusion af, som regel 13,5 g hver 24. time.
  • Børn 2-12 år
    • 100 mg piperacillin/12,5 mg tazobactam pr. kg legemsvægt i.v. hver 8. time.


Alvorlige infektioner, fx med Pseudomonas-arter og ved neutropeni

  • Voksne og børn > 12 år
    • 4 g piperacillin/0,5 g tazobactam i.v. hver 6. time.
  • Børn 2-12 år
    • 100 mg piperacillin/12,5 mg tazobactam pr. kg legemsvægt i.v. hver 6. time.

Forsigtighedsregler

Overfølsomhed

  • Forsigtighed ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden
  • Omhyggelig overvågning ved hududslæt. Behandlingen seponeres, hvis hudlæsionen udvikler sig.

Hypokaliæmi

  • På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt.

Kontrol af blodbillede

  • Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni, og der bør derfor foretages regelmæssig undersøgelse af det perifere blodbillede.

Testresultater

  • Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved anvendelse af en kobberreduktionsmetode. Derfor bør benyttes glucosetests, der er baseret på enzymatiske glucoseoxidasereaktioner.
  • Kan resultere i en falsk positiv reaktion for protein i urinen, dipstick kan imidlertid anvendes.
  • Den direkte Coombs-test kan være positiv.
  • Kan resultere i en falsk positiv reaktion med Bio-Rad Laboratories' Platelia Aspergillus-EIA-test.

Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH)

  • Der er set tilfælde af det livstruende syndrom HLH med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk inflammation, fx feber, hepatosplenomegali, hypertriglyceridæmi, hypofibrinogenæmi, forhøjet serum-ferritin, cytopenier og hæmofagocytose, bør straks vurderes. Piperacillin/tazobactam bør seponeres ved diagnosticering af HLH.

Natriumindhold

  • 1 hætteglas (2 g/0,25 g) indeholder 4,7 mmol natrium, som svarer til ca. 275 mg natriumchlorid.
  • 1 hætteglas (4 g/0,5 g) indeholder 9,4 mmol natrium, som svarer til ca. 550 mg natriumchlorid.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)
Diarré
Almindelige (1-10 %)
Anæmi, Trombocytopeni
Abdominalsmerter, Dyspepsi, Kvalme, Obstipation, Opkastning
Temperaturstigning
Svampeinfektioner
Reaktioner på indstiksstedet
Forlænget aktiveret tromboplastintid, Nedsat plasma-albumin, Forhøjet ALAT/ASAT, Forhøjet basisk fosfatase, Forhøjet plasma-carbamid og -kreatinin, Positiv Coombs' test
Hypoproteinæmi
Hovedpine
Søvnløshed
Hudkløe, Hududslæt
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Leukopeni
Forlænget protrombintid
Hypoglykæmi, Hypokaliæmi
Artralgi, Kramper
Erythema multiforme
Flebitis, Hypotension, Tromboflebitis
Sjældne (0,01-0,1 %)
Agranulocytose
Pseudomembranøs colitis, Stomatitis
Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Ikke kendt hyppighed
Blødningstendens, Eosinofili, Hæmolytisk anæmi, Neutropeni, Pancytopeni, Trombocytose
Hepatitis
Anafylaktisk reaktion, Hypersensitivitet, Stevens-Johnsons syndrom
Forhøjet gamma-glutamyltransferase - GGT
Interstitiel nefritis, Nyresvigt
Eosinofil pneumoni
Akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), Bulløs dermatitis, Eksfoliativ dermatitis, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Purpura

Interaktioner

  • Piperacillin kan nedsætte udskillelsen af methotrexat, og plasmaniveauet af methotrexat bør derfor kontrolleres.
  • Piperacillin kan teoretisk forlænge den neuromuskulære blokade af ikke-depolariserende muskelrelaksantia.
  • Hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion kan piperacillin/tazobactam reducere halveringstiden af aminoglykosider.
  • Samtidig anvendelse med vancomycin kan være forbundet med øget forekomst af akut nyreskade.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Se også: Klassifikation - graviditet

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (1 uges karantæne).
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Ingen oplysninger

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Piperacillin (pulv.t.inf.væske,opl)
Tazobactam (pulv.t.inf.væske,opl)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Piperacillin og tazobactam i komb.

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Piperacillin/Tazobactam "Qilu"pulver til infusionsvæske, opl. 2,0+0,25 g10 stk.- (B) 649,62
Piperacillin/Tazobactam "Qilu"pulver til infusionsvæske, opl. 4,0+0,5 g10 stk.- (B) 370,25
Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre"pulver til infusionsvæske, opl. 2+0,25 g10 stk.- (B) 649,62
Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre"pulver til infusionsvæske, opl. 4+0,5 g10 stk.- (B) 370,25
Piperacillin/Tazobactam "Sandoz"pulver til infusionsvæske, opl. 2 g+250 mg10 stk.- (B) 821,80
Piperacillin/Tazobactam "Sandoz"pulver til infusionsvæske, opl. 4 g+500 mg10 stk.- (B) 751,00
Piperacillin/Tazobactam "Stragen"pulver til infusionsvæske, opl. 2 g+0,25 g10 stk.- (B) 513,68
Piperacillin/Tazobactam "Stragen"pulver til infusionsvæske, opl. 4 g+0,5 g10 stk.- (B) 347,58

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner