Lægehåndbogen

Pravastatin

ATC-kode

C10AA03

Middel til sænkning af total-kolesterol, statinderivat.

Anvendelsesområde

  • Hyperkolesterolæmi eller blandet dyslipidæmi, hvor diæt og andre livsstilsændringer ikke har haft tilstrækkelig effekt.
  • Forebyggende til patienter med høj risiko for kardiovaskulære hændelser, som supplement til reduktion af andre risikofaktorer.

Doseringsforslag

Voksne

Individuelt efter behandlingsmål og respons.

  • Initialt 10-40 mg som enkeltdosis sammen med aftensmåltidet.
  • Sædvanlig vedligeholdelsesdosis 20-40 mg dgl.
  • Maksimaldosis er 40 mg.
  • Dosisjusteringer efter mindst 4 ugers behandling.

Børn 8-13 år

10-20 mg 1 gang dgl.

Unge 14-18 år

10-40 mg 1 gang dgl.

Bemærk:

  • Behandling af børn og unge med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er en specialistopgave.
  • Ingen erfaring vedr. børn < 8 år.

Kontraindikationer

Ingen oplysninger

Forsigtighedsregler

Risiko for hyperglykæmi

  • Statiner kan øge blodsukkeret og medføre øget risiko for udvikling af diabetes - særligt ved disponering for type 2-diabetes.
  • Type 2-diabetes disponerede patienter bør monitoreres nøje.

Risiko for udvikling af myopati og rhabdomyolyse

  • Ved prædisponerende faktorer for rhabdomyolyse (fx ældre > 65 år, kvinder, nedsat nyrefunktion, ukontrolleret hypothyroidisme, alkoholmisbrug, arvelige muskulære sygdomme i familien) bør kreatinkinase måles før behandlingen. Hvis koncentrationen er mere end 5 gange øverste normalgrænse, bør målingen gentages efter 5-7 dage for bekræftelse. Er koncentrationen stadig forhøjet, bør behandlingen ikke startes.
  • Ved uforklarede muskelsmerter, -svaghed, -ømhed eller -kramper især hvis de ledsages af utilpashed eller feber, skal behandling pauseres og P-kreatinkinase måles.
  • Overvej om p-kreatininkinase stigningen kan skyldes andet (fx fysisk aktivitet), tilstedeværelse af myopati, hvis P-kreatininkinasen forbliver høj og hav in mente kombinationsterapi eller andet medikament som årsag (mulig interaktion).
  • Hvis muskelsymptomerne forsvinder og P-kreatinkinasen normaliseres, kan behandlingen genoptages med lavest mulige dosis og under tæt monitorering.

Risiko for leverpåvirkning

  • Selv om leverpåvirkning forekommer sjældent, anbefales forsigtighed ved tidligere leversygdom, leverinsufficiens og stort alkoholforbrug.
  • ALAT bør måles ved symptomer, eller tilstedeværelsen af objektive fund tydende på leverpåvirkning.
  • Dosisreduktion eller seponering ved ALAT over 3 gange øverste normalgrænse.

Bivirkninger

Ikke almindelige (0,1-1 %)
Synsforstyrrelser(herunder sløret syn og dobbelsyn)
Abdominalsmerter
Senebetændelse(herunder seneruptur)
Svimmelhed
Vandladningsbesvær(herunder dysuri, nykturi, ændret vandladningsfrekvens)
Seksuelle forstyrrelser
Alopeci
Sjældne (0,01-0,1 %)
Interstitiel lungesygdom
Fotosensibilitet
Meget sjældne (< 0,01 %)
Pancreatitis
Fulminant levercellenekrose, Hepatitis
Allergiske reaktioner, Anafylaktisk reaktion, Angioødem
Myopati, Myositis, Rhabdomyolyse(evt. med akut nyresvigt pga. myoglobinuri), Systemisk lupuslignende syndrom
Paræstesier, Perifer neuropati*
Dermatomyositis
Ikke kendt hyppighed
Fulminant leversvigt(herunder fatale tilfælde)
Diabetes* (frekvens afhængig af eksisterende risikofaktorer)
Immunmedieret nekrotiserende myopati**, Muskelruptur
Hukommelsesbesvær*, Myasthenia gravis, Okulær myasteni
Depression*

Interaktioner

  • Øget risiko for muskelrelaterede bivirkninger (herunder rhadomyolyse) er set ved samtidig behandling med fibrater og statiner. Samtidig behandling med fibrater og pravastatin bør normalt undgås og hvis nødvendig kun foregå under nøje monitorering af kreatinkinase og kliniske tegn på muskelpåvirkning. Kombinationen er en specialistopgave.
  • Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval.
  • Ciclosporin, rifampicin og makrolider kan øge koncentrationen af pravastatin, og derved øges risikoen for myopati og rhabdomyolyse. Kombinationerne skal anvendes med forsigtighed. Der forventes ingen interaktioner mellem rifampicin og pravastatin, hvis de administreres med mindst 2 timers mellemrum.
  • Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som pravastatin øges risikoen for myopati. Pravastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - pravastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin.
  • Øget risiko for muskelbivirkninger er forekommet, når statiner kombineres med: Colchicin, nicotinsyre og lenalidomid. Forsigtighed anbefales.
  • Pravastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister. Monitorering af INR anbefales ved behandlingsstart, dosisjustering og seponering af pravastatin.
  • Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er data for ca. 75 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko.

Se også: Klassifikation - graviditet

40286182

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Kan tappes (ingen karantæne)

Doping

Ingen oplysninger

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Pravastatin (filmovertrukne tabl.)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Pravastatin

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Pravastatin "Sandoz"tabletter 20 mg100 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 2,04
Pravastatin "Sandoz"tabletter 40 mg100 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 0,53
Pravastatin "Stada"filmovertrukne tabletter 20 mg100 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 1,98
Pravastatin "Stada"filmovertrukne tabletter 40 mg100 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 0,62
Pravastatinnatrium "Teva"tabletter 20 mg100 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 2,04
Pravastatinnatrium "Teva"tabletter 40 mg100 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 0,52

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner