Lægehåndbogen

Probenecid

ATC-kode

M04AB01

Urikosurisk middel.

Anvendelsesområde

  • Arthritis urica
  • Penicillinbehandling, hvor høje og langvarige plasmakoncentrationer ønskes.

Probenecid er ikke egnet til behandling af akutte tilfælde af arthritis urica.

Doseringsforslag

Arthritis urica

  • Voksne. Initialt 250 mg 2 gange dgl., stigende i løbet af en uge til 500 mg 2 gange dgl. Dosis øges afhængig af, om serum-urat reduceres til det ønskede målområde (< 0,36 mmol/l) til højst 3 g dgl. fordelt på 2-3 doser. Den terapeutiske effekt opnås hos 60, 75 og 85 % på henholdsvis 1, 1,5 og 2 g dgl.


Bemærk:

  • Tabletterne tages med et glas vand.
  • Tabletterne kan knuses.
  • Tablet kan opslæmmes i vand.
  • Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
  • Tages til eller hurtigt efter mad for at nedsætte mavegener.
  • Urinen alkaliniseres de første få uger efter hver dosisøgning til pH > 6 med tbl. natriumhydrogencarbonat (0,5-1,0 g 3- 4 gange dgl.), og der sikres rigelig væskeindtagelse med døgndiurese > 1.500 ml for at undgå uratkonkrementer i urinveje.

Kontraindikationer

Aktuel eller anamnestisk nefrolithiasis eller uratnefropati.

Forsigtighedsregler

  • Samtidig heparinbehandling pga. blødningsrisiko
  • Bør ikke anvendes, hvor uratudskillelsen er over 4,2 mmol/døgn på almindelig diæt, hvilket alene er associeret med en 34 % risiko for urolithiasis ved primær arthritis urica.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)
Kvalme
Almindelige (1-10 %)
Gastro-intestinale gener
Meget sjældne (< 0,01 %)
Levercellenekrose
Ikke kendt hyppighed
Bloddyskrasi
Allergiske reaktioner, Stevens-Johnsons syndrom
Anfald af arthritis urica, Porfyri
Svimmelhed
Urolithiasis
Alopeci

Interaktioner

  • Salicylsyrederivater (uafhængig af dosis) hæmmer probenecids urikosuriske virkning
  • Probenecid øger plasmakoncentrationen af aciclovir, methotrexat, naproxen, sulfonylurinstoffer, zidovudin, furosemid, rifampicin, dapson og heparin
  • Udskillelseshastigheden af parenterale røntgenkontraststoffer nedsættes
  • Penicilliner, ampicillin og cefalosporiner (undtagen ceftazidim og ceftriaxon) udskilles ved tubulær sekretion. Denne mekanisme hæmmes af probenecid. Plasmakoncentrationen af de nævnte antibiotika kan herved fordobles. Samtidig brug af probenecid og amoxicillin anbefales ikke.
  • Distributionsvolumen mindskes ved rifampicin og ampicillin, hvilket kan have terapeutiske konsekvenser ved behandling af infektioner
  • Probenecids urikosuriske effekt mindskes af pyrazinamid
  • Probenecid øger clearance af allopurinols aktive metabolit oxypurinol, hvorved allopurinols effekt mindskes. Probenecids plasmahalveringstid forlænges af allopurinol, hvorved den urikusuriske effekt øges. Kombinationsbehandling med probenecid og allopurinol kan ved normal nyrefunktion øge uratudskillelsen og mindske serum-urat.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund. Der er data for knapt 350 eksponerede med tegn på en lille overhyppighed af medfødte misdannelser. Disse data må dog betragtes som usikre.

Se også: Klassifikation - graviditet

3878

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (7 døgns karantæne). Donors tappeegnethed afhænger af indikation.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Forbudt

Anvendelse af Probenecid medfører diskvalifikation af den sportsudøvende, både i og uden for konkurrence.

Læs mere om Doping

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Probenecid (tabletter)

Tilskud

Klausuleret tilskud til uratsænkende behandling:

  • hvor allopurinol i maksimalt tolerabel dosis og eventuelt febuxostat har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres
  • ved penicillinbehandling, hvor høje og langvarige plasmakoncentrationer ønskes.

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Probenecid

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Probenecid "Medic"tabletter 250 mg100 stk.Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 12,96

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner