Middel mod osteoporose. Selektiv østrogenreceptormodulator (SERM).
Anvendelsesområde
Behandling af ikke-traumatiske vertebrale frakturer hos postmenopausale kvinder og forebyggelse ved øget risiko for osteoporose.
Doseringsforslag
Voksne
60 mg 1 gang dgl.
Bør ledsages af adækvat calcium- og D-vitaminindtag via føden eller som tilskud.
Kontraindikationer
Tidligere tilfælde af venøse tromboemboliske komplikationer, fx dyb venøs trombose, lungeemboli eller retinal venetrombose
Vaginalblødning af ukendt årsag
Bør ikke anvendes af fertile kvinder eller ved aktiv endometriecancer.
Forsigtighedsregler
Behandlingen bør seponeres ved længerevarende immobilisering, om muligt fra 3 dage før immobilisering vil finde sted og bør ikke genoptages før patienten er fuldt mobiliseret
Ved vaginalblødning bør patienten undersøges klinisk og gynækologisk
Sikkerheden ved aktiv brystkræft er ikke undersøgt, og behandling med raloxifen bør derfor udsættes, til behandling af brystkræft er tilendebragt
Behandlingen anbefales ikke ved cirrose
S-triglycerid bør måles jævnligt ved tidligere østrogeninduceret hypertriglyceridæmi
Forsigtighed ved risikofaktorer for apopleksi, fx tidligere transitorisk cerebral iskæmi eller atrieflimren.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Influenzalignende symptomer
Vasodilatation(hedestigninger)
Almindelige (1-10 %)
Galdesten
Lægkramper
Perifere ødemer
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Dyb venetrombose(inkl. dyb venetrombose, lungeemboli og retinal venetrombose)
Interaktioner
Colestyramin nedsætter absorptionen af raloxifen og hæmmer derved den enterohepatiske cirkulation
Raloxifen reducerer den farmakodynamiske effekt af warfarin.
Graviditet
Ikke relevant.
Ikke indiceret til gravide. Kan have teratogent potentiale.
Det er ukendt, om raloxifen/raloxifenmetabolitter udskilles i human mælk. En risiko for den nyfødte/spædbarnet kan ikke udelukkes. Derfor kan klinisk anvendelse ikke anbefales til ammende kvinder.