Monoterapi ved stabil, ikke-insulinkrævende diabetes mellitus type 2, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås kostregulering, motion og vægtreduktion.
I kombination med metformin, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med metformin alene sammen med kostregulering, motion og vægttab.
Doseringsforslag
Voksne
Individuelt.
Initialt 0,5 mg 15-30 min. før hvert hovedmåltid.
Efter 1-2 ugers behandling justeres dosis efter blodglucose respons.
Maksimalt 4 mg 4 gange dgl.
Hvis et måltid springes over, tages ingen tablet.
Ved skift fra et andet oralt antidiabetikum er initialdosis 1 mg.
Alvorlige infektionssygdomme, traumer og større operationer, hvor orale antidiabetika midlertidigt bør ombyttes med insulin, se behandling ved elektive operationer under anvendelsesområde i Insulin.
Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning.
Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β1-selektive β-blokkere. β1-selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes.
ACE-hæmmere kan forstærke den hypoglykæmiske virkning af repaglinid. Store doser hydrochlorthiazid kan hæmme repaglinids hypoglykæmiske virkning.
Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af repaglinid.
Trimethoprim hæmmer repaglinids omsætning i CYP2C8.
Gemfibrozil og MAO-hæmmere øger den hypoglykæmiske effekt.
Samtidig brug af clopidogrel bør undgås. Eventuel samtidig brug skal foregå under tæt monitorering af blodglucose.
Repaglinid metaboliseres hovedsageligt via CYP3A4. Teoretisk er der risiko for interaktioner med lægemidler, som omsættes af samme enzym, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.