Lægehåndbogen

Rasagilin

Anvendelsesområde

Idiopatisk Parkinsons sygdom (IPS) som monoterapi hos nydiagnosticerede patienter eller som adjuverende behandling i kombination med levodopa hos patienter med motoriske fluktuationer.

Doseringsforslag

Voksne. 1 mg 1 gang dgl.

Bemærk:

  • Bør ikke anvendes til børn og unge pga. manglende dokumentation.

Kontraindikationer

  • Andre MAO-hæmmere (se interaktioner).
  • Alvorligt nedsat leverfunktion.

Forsigtighedsregler

  • Let nedsat leverfunktion.
  • Ved moderat nedsat leverfunktion bør behandling undgås. Hvis patientens leverfunktion udvikler sig fra at være let til moderat nedsat, bør behandlingen med rasagilin seponeres.
  • Enhver mistænkelig hudforandring bør vurderes af en speciallæge.
  • Rasagilin kan forårsage døsighed i løbet af dagen, somnolens og undertiden indsovning under daglige aktiviteter - især ved anvendelse sammen med andre dopaminerge lægemidler. Patienterne skal informeres om dette og rådes til at udvise forsigtighed, mens de fører motorkøretøj eller betjener maskiner under behandling med rasagilin.
  • Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)
Dyskinesier***, Hovedpine
Almindelige (1-10 %)
Leukopeni
Angina pectoris
Conjunctivitis
Abdominalsmerter***, Flatulens, Kvalme***, Mundtørhed, Obstipation***, Opkastning***
Balanceforstyrrelser, Feber, Utilpashed
Allergiske reaktioner
Influenzalignende symptomer
Faldtendens
Vægttab
Artralgi, Artritis, Myalgi, Nakkesmerter
Hudcancer*
Dystoni, Karpaltunnelsyndrom***, Svimmelhed
Depression, Hallucinationer, Abnorme drømme
Pludselig vandladningstrang
Rhinitis
Kontaktdermatitis, Hududslæt***
Ortostatisk hypotension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Myokardieinfarkt
Konfusion
Cerebrovaskulære tilfælde
Ikke kendt hyppighed
Serotoninsyndrom
Impulskontrolforstyrrelser, Somnolens**
Hypertension

Interaktioner

  • Samtidig behandling med andre MAO-hæmmere (inkl. håndkøbsmidler som perikon) kan resultere i voldsom hypertension, og kombinationen bør undgås.
  • Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin til behandling med MAO-hæmmere.
  • Samtidig behandling med sympatomimetika (herunder ephedrin) eller dextromethorphan øger risikoen for bivirkninger. Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan.
  • Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination.
  • Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning.
  • Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med opioider eller tramadol kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med opioider eller tramadol og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås.
  • Potente CYP1A2-hæmmere som fluoxetin, fluvoxamin og ciprofloxacin øger AUC for rasagilin betydeligt og kan give risiko for serotoninsyndrom. En evt. behandling med rasagilin må først indledes 5 uger efter seponering af fluoxetin. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin, til behandling med fluoxetin eller fluvoxamin indledes. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Hos rygere kan ses nedsat plasmakoncentration af rasagilin som følge af metabolisering via CYP1A2.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.

Se også: Klassifikation - graviditet

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Rasagilin (tabletter)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Rasagilin

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Rasagilin "Accord"tabletter 1 mg112 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 2,00
Rasagilin "Glenmark"tabletter 1 mg28 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 3,92
Rasagilin "Glenmark"tabletter 1 mg112 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 1,56
Rasagilin "Krka"tabletter 1 mg28 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 4,34
Rasagilin "Krka"tabletter 1 mg112 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 1,76
Rasagilin "Stada"tabletter 1 mg28 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 4,29
Rasagilin "Stada"tabletter 1 mg112 stk. (blister)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 1,67

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner