Roxithromycin er kontraindikeret til patienter ved medfødt eller en familiær historie af forlænget QT-syndrom (hvis ikke udelukket af EKG) og hos patienter med kendt forlænget QT-interval).
Forsigtighedsregler
AV-blok, arytmier eller forlænget QT-interval (se Kontraindikationer).
Regelmæssig kontrol af nyre- og leverfunktion samt blodværdier ved behandling > 14 dage.
I tilfælde af pseudomembranøs colitis skal behandlingen med roxithromycin straks seponeres. Peristaltikhæmmende midler er kontraindicerede ved pseudomembranøs colitis.
Bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Abdominalsmerter, Diarré, Dyspepsi, Kvalme
Svimmelhed, Hovedpine
Hududslæt
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Eosinofili
Tinnitus
Forhøjet ALAT/ASAT og basisk fosfatase
Erythema multiforme
Sjældne (0,01-0,1 %)
Pancreatitis
Hepatitis
Anafylaktisk reaktion, Angioødem
Bronkospasme
Ikke kendt hyppighed
Agranulocytose, Neutropeni, Trombocytopeni
Torsades de pointes-takykardi, Ventrikulær takykardi
Roxithromycin kan øge virkningen af sekalealkaloider med risiko for ergotisme. Kombinationen er kontraindiceret. Kan muligvis øge koncentrationen af pimozid, og kombinationen er kontraindiceret.
Samtidig brug af peristaltikhæmmende midler er kontraindiceret.
Roxithromycin kan øge absorptionen af digoxin. Denne effekt, som er fælles for andre makrolider, kan meget sjældent resultere i digitalis-glykosid-toksicitet. Dette kan vise sig ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering.
Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret.
Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam.
Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati.
Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid.
Forsigtighed ved samtidig brug af lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet.
Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.
Baggrund: Der er data for mere end 3.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko.