Lægehåndbogen

Salmeterol

ATC-kode

R03AC12

Langtidsvirkende sympatomimetikum med stimulerende virkning overvejende på β2-receptorer (LABA), anvendes som bronkodilaterende middel.

Anvendelsesområde

Astma, KOL og anden bronkospasme.

Må ved astma kun anvendes ved samtidig behandling med inhalationssteroid (øget risiko for svære akutte forværringer ved monoterapi med LABA).

Doseringsforslag

  • Voksne. 50 mikrogram 2 gange dgl. Ved svær astma evt. op til 100 mikrogram 2 gange dgl.
  • Børn over 4 år. 50 mikrogram 2 gange dgl.
  • Bemærk:
    • Spraybeholderen skal omrystes inden brug. Kan evt. til mindre børn og patienter med lavt inspiratorisk flow doseres i spacer.
    • Doserne bør først klargøres umiddelbart før brug.
    • Film med instruktion i brug af forskellige inhalationsdevices kan ses under "Instruktioner".

Kontraindikationer

Ingen oplysninger

Forsigtighedsregler

  • Kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet).
  • Tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning).
  • Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika).

Diabetes

Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes.

Bivirkninger

Almindelige (1-10 %)
Palpitationer
Muskelkramper
Tremor, Hovedpine
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Allergiske reaktioner
Nervøsitet
Sjældne (0,01-0,1 %)
Hypokaliæmi
Svimmelhed
Meget sjældne (< 0,01 %)
Arytmier
Anafylaktisk reaktion
Hyperglykæmi
Artralgi

Interaktioner

  • Samtidig brug af β-blokkere kan svække virkningen.
  • Potente hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol, ritonavir), kan øge den systemiske virkning af salmeterol (øget risiko for forlænget QT-interval).

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Der er data for mere end 3.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.

Se også: Klassifikation - graviditet

3711

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den systemiske eksponering er ringe.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må tappes. NB: Hvis donor ikke er i en stabil fase med sin astma, herunder er symptomfri på aktuel behandling, bør donor gives karantæne (fx 4 uger).

Doping

Restriktioner

Inhalationsbehandling med salmeterol er tilladt i doser op til 200 mikrogram pr. døgn.

Læs mere om Doping

Forgiftning

Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.

Indholdsstoffer

Salmeterol (inhal.spray, susp.)

Tilskud

Inhalationsspray

Klausuleret tilskud til patienter, som ikke kan behandles med LABA med generelt tilskud uden klausulering.

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Salmeterol

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Salmeterol "2care4"inhalationsspray, suspension 25 mikrogram/dosis120 doserSygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 7,22
Salmeterol "Orifarm"inhalationspulver 50 mikrogram/dosis60 doserSygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 4,85
Salmeterol "Orifarm"inhalationspulver 50 mikrogram/dosis180 doser (3 x 60)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 4,92
Serevent®inhalationspulver 50 mikrog. i diskos60 doserSygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 5,91
Serevent®inhalationsspray, suspension 25 mikrogram/dosis120 doserSygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 7,23
Serevent®inhalationsspray, suspension 25 mikrogram/dosis120 doserSygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 7,20
Serevent®inhalationsspray, suspension 25 mikrogram/dosis120 doserSygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) 7,10

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner