Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) hos voksne samt børn og unge (6-17 år)
Socialfobi
Panikangst
Post-traumatisk stresstilstand (PTSD)
Doseringsforslag
Depression
Voksne. 50 mg 1 gang dgl. Efter en uge kan dosis øges med 50 mg ad gangen i intervaller på mindst en uge. Maksimal døgndosis er 200 mg.
Effekt af behandlingen ses normalt efter 2-4 uger. Behandlingsvarighed: Se Unipolare depressive tilstande og Depressioner ved bipolar lidelse.
Panikangst, PTSD og socialfobi
Voksne. Initialt 25 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 50 mg efter én uge og derefter med 50 mg ad gangen i intervaller på mindst en uge. Maksimal døgndosis er 200 mg.
OCD
Voksne og børn over 13 år. Initialt 50 mg 1 gang dgl. Efter en uge kan dosis øges med 50 mg ad gangen i intervaller på mindst en uge. Maksimal anbefalet døgndosis i de godkendte produktresuméer er 200 mg, men ved manglende respons kan højere doser være nødvendige under nøje overvågning af bivirkninger. Effekt og sikkerhed er vist ved op til 400 mg dgl. (4532)(5825)(5826).
Børn 6-13 år. Initialt 25 mg 1 gang dgl. Efter 1 uge kan dosis øges til 50 mg 1 gang dgl. og derefter med 50 mg ad gangen i intervaller på mindst en uge. Maksimal døgndosis er 200 mg. Erfaring savnes vedr. børn under 6 år.
Bemærk:
Bør kun anvendes til børn og unge under 18 år på indikationen OCD, hvor behandlingen skal varetages af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
Seponering
På grund af risiko for seponeringssymptomer som fx svimmelhed, tremor, kvalme, søvnløshed og asteni bør seponering foretages gradvis.
Det anbefales normalt at aftrappe behandlingen over mindst 4 uger, gerne 8 uger eller længere.
Aftrapningsplanen skal løbende tilpasses individuelt til den enkelte patient.
I udgangspunktet kan der forsøges med en halvering af dosis med 1-2 ugers mellemrum (ved evt. symptomer forlænges intervallet med mindst 1 uge).
Når den lavest mulige dosis er nået, seponeres behandlingen efter nogle uger. Opstår der herefter symptomer, kan man forsøge at give mindst mulig dosis hver anden dag eller skifte til escitalopram dråber, som kan gives i passende fortynding.
Bemærk, at der typisk opstår problemer når sidste dosis seponeres, ikke ved de initiale halveringer af dosis. Desuden skal man omhyggeligt monitorere for om depressionen eller angsttilstanden vender tilbage med hyppige samtaler.
Hvis sidste del af aftrapningen ikke lader sig gøre, kan der evt. forsøges med skift til fluoxetin (fx 10-20 mg dgl.), der så seponeres uden aftrapning efter 1-2 ugers behandling.
Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombinationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. behandling med MAO-hæmmere må først indledes 2 uger efter seponering af sertralin. Samtidig behandling med pimozid.
Forsigtighedsregler
Blødningsforstyrrelser
Abnorm blødning kan forekomme ved behandling med SSRI. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere blødningsforstyrrelser samt ved behandling, der kan øge blødningsrisikoen (fx NSAID-behandling).
Børn og unge
Hos børn og unge under 18 år er i sjældne tilfælde set øget risiko for suicidal adfærd og aggressivitet. Sertralin er kun registreret til behandling af OCD hos børn og unge. Hvis behandling skønnes nødvendig, overvåges nøje for tegn på suicidal adfærd - særligt i starten af behandlingen.
Enkelte tilfælde af nedsat vækst og forsinket pubertet er forekommet. Ved langtidsbehandling af børn anbefales kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling.
Diabetes
Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes.
Epilepsi og kramper
SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529).
Glaukom
Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom.
Mani/hypomani
Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani.
Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin.
Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien.
Angst
Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgning hos patienter med angst.
Risiko for forlænget QT-interval
Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva.
Risiko for hyponatriæmi
Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Seponering bør overvejes ved hyponatriæmi.
Risiko for knoglebrud
Hos patienter over 50 år er der set øget forekomst af knoglebrud ved behandling med SSRI. Undersøgelser tyder på, at SSRI kan mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er imidlertid også iagttaget ved ubehandlet depression.
Skizofreni
De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling.
Suicidaltanker og -adfærd
Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år.
Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance.
Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd.
Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret.
Alkohol
SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen.
Påvirkning af P450-enzymer (CYP)
Grapefrugtjuice bør undgås, da plasmakoncentrationen af sertralin kan øges med ca. 100 % - muligvis pga. hæmning af CYP3A4. Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin) bør også undgås. Forsigtighed ved kombination med moderate hæmmere af CYP3A4 (fx erythromycin, fluconazol, verapamil). Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, perikon, rifampicin) kan potentielt nedsætte plasmakoncentrationen af sertralin. Opmærksomhed på risiko for svagere virkning af sertralin anbefales. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Specielt ved høje doser hæmmer sertralin CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Påvirkning af trombocytfunktionen
SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne.
Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning.
Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere, andre serotonerge antidepressiva, lithium, triptaner, tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820), se SSRI.
Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering.
Risiko for forlænget QT-interval
Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:
Sertralin forhøjer niveauet af pimozid. Mekanismen er ukendt. Kombinationen bør undgås på grund af pimozids snævre terapeutiske index.
5820
Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.
Baggrund: Overordnet er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede uden væsentligt øget risiko for uønsket fosterpåvirkning som helhed. I nogle analyser er der en lille øget risiko for medfødte hjertemisdannelser, men dette signal forsvinder efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression.
SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen.
Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede.
Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødte barn. Se desuden: Antidepressiv behandling af gravide
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin