Adrenergt non-selektivt β-receptorblokerende middel uden egenstimulerende ("intrinsic") sympatomimetisk effekt og uden membranstabiliserende virkning, men med en antiarytmisk effekt på grund af forlængelse af aktionspotentialevarigheden.
Anvendelsesområde
Ventrikulære arytmier
Behandling af livstruende ventrikulære takyarytmier
Behandling af symptomgivende, ikke-vedvarende ventrikulære takyarytmier.
Supraventrikulære arytmier
Vedligeholdelse af normal sinusrytme efter konvertering af atrieflimren eller flagren
Profylakse mod:
paroxysmal atrieflimren
paroxysmal supraventrikulær takykardi efter hjertekirurgi.
Doseringsforslag
Initialt
80 mg dgl. evt. fordelt på 2 doser, stigende efter behov under kontrol af blodtryk og pulsfrekvens med 2-3 dages intervaller.
Lavere initialdosis kan være nødvendig.
Vedligeholdelsesdosis
Sædvanligvis 160-320 mg i døgnet.
Maksimal dosis er 640 mg dgl.
Bemærk:
Da der er risiko for proarytmier, bør behandlingen indledes under ekg-overvågning i mindst 2 døgn, det samme gælder ved dosisøgning.
Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.
Seponering
Pludselig seponering af β-blokkere kan give anledning til takykardi, hovedpine, svedeture og trykken i brystet, det såkaldte "seponeringssyndrom", som har givet anledning til forværring af angina pectoris og udvikling af akut myokardieinfarkt. Patienterne bør derfor altid udtrappes af behandlingen over 1-2 uger, specielt hvis det drejer sig om patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Kontraindikationer
Astma og kronisk obstruktiv lungelidelse
Ubehandlet hjerteinsufficiens
Kardiogent shock
Sinoatrialt blok
AV-blok
Medfødt eller erhvervet forlænget QT-syndrom
Torsades de pointes
Tilstande med udtalt bradykardi eller/og lavt blodtryk
Anvendelse af inhalationsanæstetika
Prinzmetals angina
Metabolisk acidose
Ubehandlet fæokromocytom.
Forsigtighedsregler
Claudicatio intermittens
Raynauds syndrom
Psoriasis
Svært regulerbar diabetes, da β-blokkere kan maskere tegn på hypoglykæmi
Behandling med β-blokkere kan maskere symptomerne på tyrotoksikose.
Indledning af behandling bør ske under 2-3 døgns indlæggelse med kontinuerlig ekg-monitorering.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Bradykardi, Palpitationer
Kraftesløshed, Træthed
Svimmelhed
Brystsmerter
Dyspnø
Almindelige (1-10 %)
Arytmier, AV-blok, Forværring af hjerteinsufficiens, Torsades de pointes-takykardi, Ventrikelflimren, Ventrikulær takykardi
Hypotension, Synkope, Ødemer, Kolde hænder og fødder
Ikke kendt hyppighed
Trombocytopeni
Hjertestop
Forværring af psoriasis, Psoriasis
Hyperkolesterolæmi, Hypoglykæmi
Hallucinationer
Alopeci
Interaktioner
Samtidig behandling med andre antiarytmika, som flecainid, verapamil og amiodaron anbefales ikke på grund af deres potentielle evne til at forlænge refraktærperioden.
Samtidig intravenøs behandling med antiarytmika bør kun ske på intensivafdeling.
Forsigtighed ved samtidig anvendelse af midler, der forlænger QT-intervallet, såsom perphenazindecanoat, tricykliske antidepressiva og fluorquinoloner som moxifloxacin, samt midler, som associeres med en øget risiko for torsades de pointes, fx erythromycin i.v.
Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID.
Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase.
Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus.
Ergotamin kan sammen med sotalol give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi.
Aluminium, magnesium og muligvis calcium og natriumhydrogencarbonat nedsætter AUC for sotalol med ca. 20 %. Bør derfor tages med 2 timers forskydning i forhold til sotalol.
Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Der er data for ca. 100 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.