Ascites og ødemer ledsaget af hyperaldosteronisme.
Primær hyperaldosteronisme.
Anvendes i kombination med standardbehandling til reduktion af risiko for kardiovaskulær mortalitet og morbiditet hos stabile patienter med venstre ventrikeldysfunktion og kliniske tegn på svært hjertesvigt (NYHA klasse III-IV). .
Doseringsforslag
Ødemer
Voksne
100 mg dgl. med morgenmåltidet.
Eller 25-50 mg 2 gange dgl.
Maksimalt 400 mg dgl.
I særlige tilfælde op til 600 mg dgl. i kort tid.
Børn
Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 1-4 doser.
Herefter 1-2 mg/kg legemsvægt/døgn som vedligeholdelse eller ved kombination med andre diuretika.
Maksimal døgndosis er 240 mg.
Neonatale
0,8-1 mg/kg legemsvægt hver 8. time.
Primær hyperaldosteronisme
Voksne
Op til 400 mg dgl. fordelt på flere doser.
Hjerteinsufficiens
Voksne
25 mg dgl.
Bemærk:
Ældre. Initialt 12,5 mg dgl., derefter optrapning indtil den optimale virkning opnås. Forsigtighed ved nedsat nyrefunktion.
Kontraindikationer
Hyponatriæmi
Hyperkaliæmi
Addisons sygdom
Porfyri.
Forsigtighedsregler
Væske og elektrolytbalance
Risiko for hyperkaliæmi, hyponatriæmi og evt. forhøjelse af urea-nitrogen (BUN).
Jævnlig kontrol af nyrefunktion og serum-elektrolytter anbefales, især hos ældre.
Hyperkaliæmi kan være ledsaget af paræstesier, svaghed, mild lammelse eller muskelkramper og er vanskelig at skelne klinisk fra hypokaliæmi. EKG-forandringer kan være det første tegn på forstyrret kaliumbalance.
Øget risiko for metabolisk acidose i forbindelse med hyperkaliæmi.
Fortyndings-hyponatriæmi kan forekomme i kombination med andre diuretika.
Hyperkaliæmi hos patienter med svær hjerteinsufficiens
Monitorering af serum kalium og kreatinin anbefales 1 uge efter behandlingsstart eller dosis forhøjelse, en gang om måneden de første 3 mdr., derefter hvert 3. md. i et år og derefter hvert ½ år. Behandling pauseres eller seponeres ved serumkalium > 5 mEq/l eller ved serumkreatinin > 4 mg/dl.
Porfyri
Spironolacton anvendes med forsigtighed ved porfyri, da det kan udløse anfald af porfyri med "akut" symptomatologi. Spironolacton metaboliseres af cytokrom P450-systemet, som benytter en betydelig del af det hæm, der produceres i leveren.
Bulløs pemfigoid, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Hypotension(let)
Interaktioner
Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning.
Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret.
Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi.
Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges.
Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet.
NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese.
Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron.
Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig.
Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås.
Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved regional eller generel anæstesi.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er data for omring 200 1. trimester-eksponerede uden tegn på øget risiko for medfødte misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Behandling med diuretika kan kompromittere placentaperfusionen, og ved anvendelse i 3. trimester kan elektrolytforstyrrelser forekomme hos den nyfødte. Mulige alternativer, se Diuretika.
Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis for den aktive hovedmetabolit, kanrenon, er højst 4,3 %, hvilket almindeligvis er betryggende lavt. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.