Lægehåndbogen

Stiripentol

ATC-kode

N03AX17

Antiepileptikum.

Anvendelsesområde

Supplerende behandling ved refraktær tonisk-kloniske krampeanfald hos patienter med Dravet syndrom (Severe Myoclonic Epilepsy in Infancy; SMEI). Effekt er kun påvist i trestofbehandling med clobazam og valproat.
Stiripentol bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til diagnosticering og behandling af epilepsi hos børn.

Doseringsforslag

Initialt lav dosis stigende gradvis over 3 dage til vedligeholdelsesdosis 50 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 2-3 doser.
Tages i forbindelse med et måltid. Bør ikke tages sammen med mælkeprodukter, kulsyreholdige drikke eller juice.
Kapslerne tages med et glas vand og synkes hele. Skift mellem kapsler og oral suspension bør foregå under klinisk overvågning pga. manglende bioækvivalens.

Bemærk:

  • Kapslerne synkes hele med et glas vand.
  • Kapslerne skal tages i forbindelse med et måltid.
  • Kapslerne må ikke tygges eller åbnes.
  • Kapslerne må ikke tages sammen med mælkeprodukter, juice, caffeinholdige eller kulsyreholdige drikke.
  • Begrænset erfaring vedr. børn < 1 år.

Kontraindikationer

  • Tidligere psykoser med tilfælde af delirium
  • Oral suspension indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Oral suspension må derfor ikke anvendes til patienter med fenylketonuri (Føllings sygdom).

Forsigtighedsregler

Kontrol af leukocyttal, differentialtælling og leverfunktion inden behandlingsstart og derefter hver 6. måned.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)
Vægttab
Nedsat appetit
Hyperexcitabilitet, Nedsat muskeltonus
Ataksi, Dystoni
Døsighed, Søvnforstyrrelser
Almindelige (1-10 %)
Neutropeni
Kvalme, Opkastning
Forhøjede levertransaminaser
Dyskinesier
Adfærdsforstyrrelse, Aggressivitet, Personlighedsændringer, Irritabilitet
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Dobbeltsyn

Interaktioner

  • Stiripentol kan øge plasmakoncentrationen af caffein og theophyllin. Kombination med lægemidler, drikkevarer og føde, der indeholder theophyllin eller caffein, bør undgås.
  • Stiripentol kan øge plasmaniveauet af carbamazepin, ethosuximid, phenobarbital, phenytoin, primidon, tiagabin og af benzodiazepiner (inkl. clobazam, diazepam, midazolam, triazolam og alprazolam).
  • Stiripentol hæmmer visse CYP450-enzymer. Derfor er der risiko for øgede bivirkninger ved lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19 (fx citalopram, omeprazol), CYP3A4 (fx HIV-proteasehæmmere, visse antihistaminer, calciumantagonister, statiner, codein og orale antikonceptionsmidler), CYP2D6 (fx β-blokkere, antidepressiva, antipsykotika og analgetika). Dosisreduktion kan være nødvendigt. 
    Samtidig behandling med CYP3A4-substrater med snævert terapeutisk indeks kan øge risikoen for alvorlige bivirkninger. Se Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Kombination med ergotamin, pimozid, tacrolimus, ciclosporin, sirolimus og statiner bør undgås.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.

Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi.

Se endvidere Epilepsi hos voksne.

Se også: Klassifikation - graviditet

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Klassifikation - amning

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Ingen oplysninger

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Stiripentol (kapsler, hårde)

Tilskud

Klausuleret tilskud til:

  • Supplerende behandling ved Dravet syndrom, hvor behandling med clobazam og valproat er utilstrækkelig. Derudover til velbehandlede patienter, hvor det efter lægens samlede kliniske vurdering af patienten vil være uhensigtsmæssigt med et præparatskifte til et antiepileptikum med generelt tilskud uden klausulering

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Stiripentol

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Diacomit®hårde kapsler 100 mg100 stk.Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (NBS) 150,62
Diacomit®hårde kapsler 250 mg60 stk.Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (NBS) 117,14
Diacomit®hårde kapsler 250 mg60 stk. (Abacus)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (NBS) -
Diacomit®hårde kapsler 250 mg60 stk. (Medartuum)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (NBS) 116,45
Diacomit®hårde kapsler 250 mg60 stk. (Orifarm)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (NBS) 116,53
Diacomit®hårde kapsler 500 mg60 stk.Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (NBS) 116,41
Diacomit®pulver til oral suspension 250 mg60 stk.Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (NBS) 117,14
Diacomit®pulver til oral suspension 500 mg60 stk.Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (NBS) 116,41

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner