Myokloniske og myoklonisk-atoniske anfald hos unge, hvis andre lægemidler ikke er effektive og/eller ikke tåles.
Oral opløsning til voksne og børn, herunder børn ≤ 6 år:
Typiske absencer ved juvenil absenceepilepsi og børneabsenceepilepsi samt atypiske absencer ved myoklon astatisk epilepsi. Se endvidere Epilepsi hos voksne.
Doseringsforslag
Voksne og børn > 6 år. Initialt 500 mg dgl. Døgndosis kan om nødvendigt øges med 125 mg hver 4.-7. dag indtil optimal virkning. Vedligeholdelsesdosis 1,5-2 g dgl.
Børn ≤ 6 år. Initialt 250 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis 20-40 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 eller 3 doser i forbindelse med måltiderne for at undgå irritation af ventriklen.
Bemærk
Til børn ≤ 6 år findes præparater med oral opløsning.
Kontraindikationer
Akut intermitterende porfyri.
Forsigtighedsregler
Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd.
Det anbefales at foretage periodiske blodtællinger (indledningsvist månedligt og efter 1 år hver 6. måned) for at identificere potentiel knoglemarvsdepression. Ved et leukocyttal på mindre end 3.500/mm³ eller et granulocyttal på mindre end 25 % skal dosis reduceres, eller behandlingen seponeres.
Leverenzymer bør også jævnligt kontrolleres.
Ved eventuelle tegn på alvorlige hudreaktioner som fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed bør ethosuximid seponeres.
Hjælpestoffer
Forsigtighed ved hereditær fructoseintolerans (HFI) pga. indhold af sorbitol og fructose.
Kapslerne indeholder soja. Forsigtighed ved allergi over for soja eller jordnødder (peanuts).
Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS*
Interaktioner
Carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og primidon nedsætter plasmakoncentrationen af ethosuximid.
Valproat øger koncentrationen af ethosuximid, hvorved risikoen for bivirkninger øges.
Isoniazid kan øge koncentrationen af ethosuximid, med risiko for bivirkninger.
Se endvidere Epilepsi hos voksne.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er data for under 100 eksponerede med tegn på en øget misdannelsesrate, i nogle datasæt omkring 10 %. Specielt ved polyfarmaci er set øget misdannelsesrate.
Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi.