Epidural analgesi ved behandling af postoperative smerter.
Analgetisk supplement til epidural bupivacain ved forløsning.
Doseringsforslag
Voksne
Kombinationsanæstesi og -analgesi. Analgesi. 0,5-5 mikrogram/kg legemsvægt i.v. Anæstesi (som eneste anæstesimiddel). 25-50 mikrogram/kg legemsvægt i.v.
Epiduralanalgesi ved behandling af postoperative smerter. 25-50 mikrogram.
Analgetisk supplement ved fødsel. 5-20 mikrogram epiduralt.
Børn
Intravenøs administration. Børn over 1 måned
Induktion af anæstesi. Langsom bolusinjektion på 0,2-0,5 mikrogram pr kg over mindst 30 sekunder (i kombination med et middel til induktion af anæstesi).
Vedligeholdelse af ventilerede patienter. Dosis afhænger af samtidige anæstesimidler samt indgrebets karakter og varighed. Initialt 0,3-2 mikrogram pr kg som langsom bolusinjektion over mindst 30 sekunder. Kan efterfølges af yderligere bolusinjektioner på 0,1-1 mikrogram pr. kg.
Bemærk:
Det er ikke muligt at give doseringsanbefalinger til børn under 1 måned.
Ved større operationer (fx hjertekirurgi) kan gives op til 5 mikrogram pr. kg.
Bemærk:
Ved indgift til ældre (over 65 år) og svækkede patienter samt til nyfødte børn bør dosis nedsættes.
Ved kronisk opioidbehandling eller opioidmisbrug kan der være behov for højere doser.
Epidural anvendelse til børn anbefales ikke pga. risikoen for respirationsdepression.
Kontraindikationer
Respirationsdepression på grund af anden medicinering eller tilstande hvor respirationsdepression skal undgås.
Intravenøs anvendelse under fødsel på grund af risiko for respirationsdepression hos det nyfødte barn.
Desuden sekretstagnation, alvorlig blødning eller shock.
Skal anvendes med forsigtighed ved nedsat lungefunktion samt ved hypotension.
Bør kun anvendes epiduralt under fødsel eller kejsersnit pga. risiko for respirationsdepression hos barnet ved i.v.-anvendelse.
Må kun anvendes intravenøst, hvis det er under forhold, hvor der kan intuberes og vejrtrækningen understøttes.
Risiko for forsinket respirationsdepression.
Hurtige bolusinjektioner bør undgås ved kompromitteret cerebralt kredsløb.
Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi.
Skal anvendes med forsigtighed hos patienter med risiko for ileus, da tilstanden kan forværres pga. den hæmmende virkning på peristaltisk aktivitet.
Regelmæssig langvarig brug kan medføre tolerans, afhængighed og abstinenssymptomer (fx takykardi, hypertension og irritabilitet) efter endt behandling.
Overvej at sænke den totale opioiddosis hos patienter med central søvnapnø (CSA), da risikoen for CSA er dosisafhængig.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Sedation
Hudkløe
Almindelige (1-10 %)
Takykardi
Kvalme, Opkastning
Feber
Muskelkramper
Svimmelhed, Tremor(neonatalt), Hovedpine
Inkontinens, Urinretention
Misfarvning af huden
Cyanose(neonatalt), Hypertension, Hypotension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Arytmier, AV-blok, Bradykardi
Synsforstyrrelser
Allergiske reaktioner
Ekg-forandringer
Ataksi, Dyskinesier, Dystoni
Apati, Nervøsitet, Somnolens, Talebesvær
Bronkospasme, Respirationsdepression
Cyanose
Ikke kendt hyppighed
Afhængighed af midlet*
Interaktioner
Ved forudgående behandling med MAO-hæmmere (op til 14 dage for irreversible MAO-hæmmere) kan der være risiko for alvorlige CNS- og kredsløbsreaktioner. Seponering af irreversible MAO-hæmmere 14 dage før indgift af sufentanil anbefales.
Kraftige CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ritonavir) kan muligvis forsinke nedbrydningen. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Risiko for sedation, respirationsdepression, koma og død øges ved samtidig anvendelse af alkohol, hypnotika, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin) og psykofarmaka med sederende effekt pga. additiv CNS-hæmning. Dosis reduktions bør overvejes.
Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, SSRI, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI.
Risiko for bradykardi hos patienter i behandling med midler, der kan sænke hjerterytmen (fx calciumantagonister eller β-blokkere).
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Omkring 2 % af gravide gennemgår non-obstetrisk kirurgi i deres graviditet. De mest almindelige indgreb inkluderer appendektomi, cholecystektomi, traume- og cancerkirurgi. Generel anæstesi, og det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering.
Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning.
Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en "warning" baseret på dette og anbefaler, at disse lægemidler ikke anvendes til anæstesi med varighed over 3 timer. Disse data skal tolkes og ekstrapoleres til humane forhold med stor forsigtighed. Denne advarsel bør ikke udsætte nødvendig kirurgi hos moderen.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin