Reduktion af kardiovaskulær morbiditet ved manifest aterotrombotisk kardiovaskulær sygdom eller type 2-diabetes med dokumenteret organpåvirkning.
Doseringsforslag
Voksne
Hypertension
20-40 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 80 mg 1 gang dgl.
Reduktion af kardiovaskulær morbiditet
80 mg dgl.
Bemærk:
Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.
Kontraindikationer
Tidligere angioneurotisk ødem under behandling med angiotensin II-antagonister.
Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min).
Forsigtighedsregler
Angioødem i anamnesen
Nyrearteriestenose
Aorta- eller mitralklapstenose
Obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.
I forbindelse med de første doser er der hos enkelte patienter konstateret excessivt blodtryksfald, specielt ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer.
Hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes.
Risiko for hyperkaliæmi ved samtidig indgift af aldosteronantagonister eller ACE-hæmmere.
Diabetespatienter i behandling med insulin eller antidiabetika bør monitoreres omhyggeligt, og dosisjustering af insulin eller antidiabetika kan være nødvendigt.
Der er indberettet intestinalt angioødem, med symptomer som mavesmerter, kvalme, opkastning og diare der forsvandt efter seponering af angiotensin II-receptorantagonister.
Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium kan forårsage hyperkaliæmi.
NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af angiotensin II-antagonister og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Samtidig behandling skal ske med forsigtighed, især ved ældre.
Koncentrationen af digoxin og lithium kan øges, og monitorering af plasmakoncentrationen af hhv. lithium og digoxin anbefales.
Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret.
Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Hvis dobbelthæmmende behandling er absolut nødvendigt, bør det kun ske under supervision af en speciallæge og under tæt monitorering.
Graviditet
Må ikke anvendes.
Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester.
Der er ikke specifikke data for telmisartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.