HIV Anvendes i kombination med andre antiretrovirale lægemidler til behandling af HIV-infiktion. Se endvidere kombinationsbehandling i Midler mod HIV.
Hepatitis B Kronisk hepatitis B med tegn på betydende virusreplikation eller vedvarende forhøjede serumtransaminaser med tegn på inflammation eller fibrose/cirrhose.
Bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til behandling af HIV eller kronisk hepatitis B.
Doseringsforslag
Tabletter
Alder
Legemsvægt
Dosis
Voksne
≥ 35 kg
245 mg 1 gang dgl.
Børn 12-18 år
≥ 35 kg
245 mg 1 gang dgl.
Børn 6-12 år
28-35 kg
204 mg 1 gang dgl.
Børn 6-12 år
22-28 kg
163 mg 1 gang dgl.
Børn 6-12 år
17-22 kg
123 mg 1 gang dgl.
Granulat
Børn 2-12 år. 6,5 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl.
Før behandling bør serum-ALAT være vedvarende forhøjet i:
mindst 6 mdr. hos børn med kompenseret leversygdom, der skyldes HBeAg-positiv kronisk hepatitis B
mindst 12 mdr. hos børn med HBeAg-negativ sygdom.
Bemærk:
Tabletter:
Tabletterne tages med et glas vand.
Tabletterne kan knuses.
Knust tablet kan opslæmmes i vand, appelsinjuice eller druesaft.
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
Tages med mad.
Bemærk: Knusning kan nedsætte/øge virkningen af tabletterne, og derfor er ekstra kontrol nødvendig.
Granulat:
Udrøres i mindst 1 spiseskefuld blød mad pr. måleske granulat.
Ved opkastning < 1 time efter indtagelse, tages en ny dosis.
Glemt dosis kan tages til et måltid indtil 12 timer før næste dosis.
Erfaring savnes vedr. børn med kronisk hepatitis B i alderen 2-12 år med legemsvægt < 35 kg.
Erfaring savnes vedr. børn < 2 år.
Kontraindikationer
Ingen oplysninger
Forsigtighedsregler
Nyrefunktionen (eGFR og serum-fosfat) bør kontrolleres før behandlingsstart og derefter regelmæssigt:
Hos patienter uden renale risikofaktorer:
efter 2-4 ugers behandling
efter 3 måneders behandling
derefter hver 3.-6. måned.
Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion:
hyppigere kontrol er nødvendig.
Ved forværring af nyrefunktionen uden anden påviselig forklaring bør seponering af tenofovir overvejes.
Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler (fx aminoglykosider, amphotericin B, foscarnet, ganciclovir, pentamidin), , men hvis dette ikke kan undgås, skal nyrefunktionen kontrolleres mindst én gang om ugen.
Nyrefunktionen skal kontrolleres tæt ved samtidig behandling med højdosis NSAID eller ritonavir/cobicistat boosted HIV-proteasehæmmer.
Anden behandling bør overvejes til patienter med osteoporose med høj risiko for frakturer.
Tenofovirdisoproxil kan forårsage et fald i knoglemineraltæthed (BMD); men indvirkning på fremtidig frakturrisiko er uvis.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Diarré, Kvalme, Opkastning
Kraftesløshed
Hypofosfatæmi
Svimmelhed
Hududslæt
Almindelige (1-10 %)
Abdominalsmerter, Flatulens, Meteorisme
Træthed
Fald i knoglemineraltætheden, Forhøjede levertransaminaser
Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir.
Ved kombinationsbehandling med ritonavir eller cobicistat-boostet proteasehæmmer er rapporteret øget risiko for nyrefunktionspåvirkning. Tæt monitorering af nyrefunktionen er derfor påkrævet.
Hos patienter med risikofaktorer for renal dysfunktion, som samtidig er i højdosisbehandling med NSAID, er set tilfælde af nyresvigt. Tæt monitorering af nyrefunktionen er derfor påkrævet.
Ved samtidig brug af sofosbuvir/ledipasvir/velpatasvir sammen med tenofovir (specielt sammen med en farmakokinetisk booster) skal der udvises forsigtighed med hyppig monitorering af nyrefunktionen, idet koncentrationen af tenofovir øges.
Bør ikke anvendes samtidig med andre lægemidler, der indeholder tenofovirdisoproxil, tenofoviralafenamid eller adefovirdipivoxil.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Store epidemiologiske studier viser samstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester) ikke er forbundet med en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen.
For tenofovirdisoproxil er der data for mere end 3.200 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.
Behandling af gravide med HIV-infektion er en specialistopgave. Se endvidere Midler mod HIV.