Tetrabenazin kan medføre en mindre forlængelse (op til 8 m/s) i det korrigerede QT-interval. Der bør udvises forsigtighed hos patienter med kardiovaskulær sygdom eller familiær historie af QT-forlængelse eller hjertearytmier. Ligeledes bør der udvises forsigtighed ved samtidig behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet.
Monitorering for eksisterende akatisi og ligeledes for tegn og symptomer på rastløshed og agitation, fordi disse kan være indikatorer for udvikling af akatisi. Hvis en patient udvikler akatisi, skal tetrabenazindosis reduceres. Hos nogle patienter er det nødvendigt at behandlingen seponeres.
Sedation er den mest almindelige dosisbegrænsende bivirkning for tetrabenazin. Patienter skal være forsigtige med at udføre aktiviteter, som kræver mental årvågenhed, såsom at køre en bil eller betjene farlige maskiner, indtil de er på en vedligeholdelsesdosis af tetrabenazin og de ved, hvordan lægemidlet påvirker dem.
Særlig forsigtighed ved tidligere eller manifest depression eller hos patienter som tidligere har forsøgt selvmord eller haft selvmordstanker. Hvis depression eller selvmordstanker forekommer, kan de kontrolleres ved at nedsætte dosis af tetrabenazin og/eller initiere en behandling med antidepressiva.
Tetrabenazin forhøjer serumprolaktin-koncentrationen. Selvom amenoré, galaktoré, gynækomasti og impotens kan forårsages af forhøjede serumkoncentrationer, er den kliniske signifikans for forhøjede koncentrationer af serumprolaktin hos de fleste patienter ukendt.
Da tetrabenazin eller dens metabolitter binder sig til væv, der indeholder melanin, kan det med tiden akkumuleres. Selvom der ikke findes nogle særlige anbefalinger for en periodisk oftalmoskopisk kontrol, bør den ordinerende læge være klar over risikoen for oftalmologiske bivirkninger efter langtids-eksponering.
Forsigtighed ved samtidig brug af CYP2D6-hæmmere (fx fluoxetin, paroxetin, duloxetin, terbinafin, amiodaron eller sertralin), og en reduktion af tetrabenazindosis bør overvejes.
Tetrabenazin hæmmer levodopas virkning.
Samtidig brug af MAO-hæmmer kan forårsage hypertensiv krise. Der skal gå mindst 14 dage efter ophør med behandling med MAO-hæmmer, før behandling med tetrabenazin startes.
Samtidig brug af antihypertensiva og betablokkere kan forårsage ortostatisk hypotension.
Samtidig indtagelse af lægemidler, som forlænger QT-intervallet anbefales ikke (fx antiarytmika, visse antipsykotika (fx lithium, chlorpromazin m.fl.), erythromycin, moxifloxacin)
Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol, antihistaminer.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.