Diuretikum af thiazidgruppen. Tilsat kaliumchlorid.
Anvendelsesområde
Ødemer
Arteriel hypertension
Diabetes insipidus
Forebyggende ved recidiverende calciumholdige nyresten.
Doseringsforslag
Voksne. 1-2 tabl. (2,5 mg+573 mg) eller 2-4 tabl. (1,25 mg+573 mg) 1-2 gange dgl.
Bemærk:
Tabletterne kan tages sammen med mad.
Matriksen i tabletterne udskilles i tabletlignende form med fæces.
Ingen erfaring vedr. børn og unge < 18 år.
Kontraindikationer
Allergi over for thiazider pga. risiko for krydsallergi
Addisons sygdom
Ulcerationer i eller obstruktion af mave-tarm-kanalen
Alvorlige elektrolytforstyrrelser.
Forsigtighedsregler
Potentiel obstruktion af urinveje
Hypotension
Diabetes, da thiazider i store doser kan øge fasteblodsukker og nedsætte glucosetolerancen.
Thiazider kan medføre hyperurikæmi og forværre eller fremprovokere anfald af arthritis urica
Thiazider kan forværre eller aktivere systemisk lupus erythematosus
Tilstande der kan medføre hyperkaliæmi, fx binyrebarkinsufficiens, akut dehydrering eller omfattende vævsbeskadigelse som ved svære forbrændinger.
Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden.
Elektrolytstatus bør kontrolleres jævnligt. Hyponatriæmi kan opstå især hos ældre.
Sulfonamid-afledte lægemidler som thiazider kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, der medfører choroidal effusion med synsfeltsdefekt, forbigående myopi og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab.
Thiazider kan nedsætte calciumudskillelsen i urinen og forårsage let forøget P-calcium. Udtalt hypercalcæmi kan være tegn på skjult hyperparatyroidisme. Behandling med thiazider skal seponeres, før test af paratyroideafunktion.
Kaliumchlorid kan medføre ulcerationer i mave-tarm-kanalen, især i tyndtarmen. Forsigtighed ved forsinket passage gennem mave-tarm-kanalen.
Kaliumindhold:
1 tablet indeholder 7,7 mmol kalium.
Bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Mundtørhed
Træthed
Influenzalignende symptomer
Forhøjet serum-urat
Anfald af arthritis urica, Hyperglykæmi, Hypokaliæmi, Tørst
Artralgi, Myalgi
Svimmelhed(incl. ortostatisk hypotension og vertigo), Hovedpine
Ved samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsættes absorptionen af thiazider.
NSAID hæmmer effekten af bendroflumethiazid.
Bendroflumethiazid kan potensere den hypotensive effekt af andre lægemidler, fx tricykliske antidepressiva.
Virkningen af ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider pga. thiazidinduceret renalt kaliumtab.
Bendroflumethiazid kan sammen med klasse Ic og III antiarytmiske lægemidler resultere i øget risiko for elektrolytforstyrrelser og efterfølgende kardiotoksicitet (QT-forlængelse, torsades de pointes, hjertestop). Elektrolytniveau og symptomer på arytmier bør monitoreres.
Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider, β2-agonister og amphotericin B pga. synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion.
Ved samtidig behandling med lithium øges P-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales.
Ved samtidig behandling med cyclophosphamid, fluoruracil eller methotrexat ses 20-25 % reduktion i antallet af neutrofile granulocytter, og samtidig behandling bør ske under omhyggelig kontrol af granulocytter.
Samtidig behandling med kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin II-antagonister eller tacrolimus øger risikoen for hyperkaliæmi.
Den hypokaliæmiske effekt af bendroflumethiazid kan øge Na/K/ATP hæmningen forårsaget af digitalisglycosider. Samtidig behandling kan resultere i digoxintoksicitet (kvalme, opkastning, arytmi). Kaliumtilskud og lavere dosis af digoxin bør overvejes.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: For bendroflumethiazid er der data for ca. 200 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Senere i graviditeten (> uge 30) er der data for omkring 100 eksponerede uden tegn på uønsket fosterpåvirkning.
For thiazider som gruppe er der data for mere end 2.000 eksponerede, heraf 1.000 i 1. trimester, med en let øget overhyppighed af misdannelser; i hvilket omfang disse observationer skyldes lægemiddel eller underliggende sygdom, er uklart. Elektrolytforstyrrelser, hypoglykæmi, trombocytopeni og hyperbilirubinæmi hos den nyfødte har været meddelt. Behandling med diuretika kan kompromittere placentaperfusionen.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin