Lægehåndbogen

Carbimazol

ATC-kode

H03BB01

Antithyroidt middel. Imidazolderivat.

Anvendelsesområde

Tyrotoksikose.

Doseringsforslag

Individuel og afhængig af sygdommens sværhedsgrad (3284)(4995). Som retningslinjer kan anføres:

Voksne

Svære tilfælde

  • 20-60 mg dgl. fordelt på flere doser.
  • I meget svære tilfælde med tyrotoksisk krise op til 120 mg dgl.
  • Dosis reduceres under kontrol af serum-thyroxin og triiodthyronin til vedligeholdelsesdosis på 2,5-20 mg dgl., typisk i løbet af 1-3 måneder med månedlige kontroller.

Lette tilfælde

  • Initialt 15-20 mg dgl.
  • Vedligeholdelsesdosis. 2,5-10 mg dgl.
  • Dosis på 15 mg eller mindre kan gives 1 gang dgl.

Børn og unge 3-17 år

  • Sædvanlig initial dosis 0,2-0,5 mg/kg dgl. fordelt på 2 doser.
  • Dosis reduceres til vedligeholdelsesdosis på baggrund af patientens respons.
  • Der bør højst gives 30 mg dgl.

Bemærk:

  • Erfaring savnes vedr. børn < 3 år.
32844995

Kontraindikationer

  • Overfølsomhed over for et imidazolderivat.
  • Moderat til svær granulocytopeni.
  • Svært nedsat leverfunktion.
  • Tidligere tilfælde af pancreatitis under behandlingen med carbimazol eller thiamazol.

Forsigtighedsregler

  • En struma kan vokse under behandlingen. Dette har især betydning ved intratorakal struma, og hvor en struma giver kompression af trachea.
  • Ved symptomer på agranulocytose (fx feber, pharyngitis, stomatitis) skal patienten ophøre med at tage midlet og søge læge. Hvis måling af leukocyttal og granulocyttal viser agranulocytose seponeres behandlingen.
  • Ved tiltagende leverpåvirkning under behandlingen skal behandlingen seponeres. Patienten skal søge læge ved symptomer på leverpåvirkning (fx øvre abdominalsmerter, anoreksi, generel pruritus).
  • Pga. risiko for hypothrombinæmi bør tromboplastintid monitoreres særligt forud for operative indgreb.

Bivirkninger

Almindelige (1-10 %)
Abdominalsmerter, Dyspepsi, Kvalme
Feber
Urticaria
Artralgi(ofte i proksimale fingerled)
Neuritis, Neuropati, Paræstesier, Svimmelhed, Hovedpine
Hudkløe, Hududslæt
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Agranulocytose, Aplastisk anæmi, Eosinofili, Hæmolytisk anæmi, Knoglemarvsdepression, Neutropeni, Pancytopeni, Trombocytopeni
Alopeci
Meget sjældne (< 0,01 %)
Myopati
Ikke kendt hyppighed
Forværret struma, Hypotyroidisme
Exophthalmus
Pancreatitis, Stomatitis
Hepatitis, Kolestase, Leverpåvirkning
Angioødem
Autoimmunt insulin syndrom
Angst
Alvorlige hudreaktioner(herunder Steven-Johnson’ syndrom, eksfoliativ dermatitis)
Vasculitis

Interaktioner

  • Effekten formindskes i udtalt grad, hvis patienterne i forvejen er behandlet med iod.
  • Da carbimazol er en vitamin K-antagonist, kan virkningen af antikoagulantia blive forstærket.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Behandling af gravide bør forestås af speciallæge i medicinsk endokrinologi. Kvinder med graviditetsønske bør om muligt behandles med propylthiouracil. Nyere guidelines anbefaler, at patienter, som konstateres gravide under behandling med carbimazol/ thiamazol, skiftes til propylthiouracil i 1. trimester (propylthiouracil (PTU) kan fås ved magistrel ordination). Evidensgrundlaget for dette - for at mindske risikoen for carbimazol/ thiamazol inducerede misdannelser - er lavt og baserer sig primært på en teoretisk ekstrapolation. Epidemiologiske data fra flere tusinde patienter, som er blevet skiftet i behandling under 1. trimester, har ikke kunnet påvise en effekt på risikoen for medfødte misdannelser. Der er fagligt en del diskussion og uenighed om disse i forhold til nøjagtigheden af disse epidemiologiske data med tilstrækkelig nøjagtighed kan adskille skift fra carbimazol/ thiamazol til propylthiouracil i relation til konceptionstidspunktet.

Carbimazol metaboliseres til thiamazol, og datagrundlaget er behandlet sammenlagt for disse to molekyler.

Der er kliniske data for udfaldet af mere end 6.000 graviditeter eksponeret for carbimazol/ thiamazol tidligt i graviditeten, heraf omkring mere end 2.000 som er skiftet til propylthiouracil i løbet af 1. trimester. I disse studier er der overordnet set en noget øget risiko for misdannelser af størrelsesordenen 7-9 %. Opgørelsen af disse data er dog i de store datasæt foretaget på en måde, som ikke tvangfrit tillader sammenligning med andre data i litteraturen, idet samtlige kodede misdannelser er talt med. Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som en egentlig misdannelse, fx rententio testis, epicantus og laryngeal stridor.

For imidazolpræparater er der en øget risiko for en særlig gruppe af misdannelser: Aplasia cutis, choanal atresi, esophagus atresi og omphalocele. Der er ikke tvivl om, at dette signal er reelt, men den absolutte risiko er i disse to opgørelser lav, omkring 1,5 %.

Ubehandlet hypertyroidisme under graviditet er forbundet med en væsentlig øget risiko for uønsket fosterpåvirkning, inklusive spontanabort, fosterdød og præmatur fødsel.

Se endvidere Thiouracilderivater og imidazolderivater.

Se også: Klassifikation - graviditet

419541964197419841994200420142024203

Fertile kvinder og mænd

I produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen. Denne anbefaling er baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Ved graviditetsønske bør om muligt behandles med propylthiouracil.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 2 %. Der er ikke bekrevet bivirkninger hos barnet.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (4 ugers karantæne). Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Doping

Ingen oplysninger

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Carbimazol (overtrukne tabletter)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Carbimazol

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Neo-Mercazole®overtrukne tabletter 5 mg100 stk.Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 14,33

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner