Kompenserende hormonterapi tidligst et år efter menopausen ved behov for lindring af symptomer relateret til bortfaldet af østrogenproduktion.
Kan forsøges ved nedsat libido.
Doseringsforslag
2,5 mg dgl. kontinuerligt.
Bemærk:
Tabletterne synkes hele med et glas vand
Tabletterne kan knuses
Knust tablet kan opslæmmes i vand
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad
Kan tages med eller uden mad
Kontraindikationer
Aktuel eller tidligere endometriecancer eller brystktæft eller ved mistanke om østrogenafhængige maligne tumorer
Genetisk disposition for brystkræft og ovariecancer er som udgangspunkt kontraindikation for systemisk behandling med østrogen
Kvinder med tidligere eller aktuel venøs tromboemboli, myokardieinfarkt, cerebrovaskulær tromboemboli/TCI (transitorisk cerebral iskæmi) eller kendte trombofile sygdomme.
Akut eller kronisk aktiv leversygdom
Uafklaret vaginalblødning
Porfyri
Uafklaret endometriehyperplasi.
Forsigtighedsregler
Behandlingsvarighed
Behandling i mere end 5 år postmenopausalt kan generelt ikke anbefales, men kan foregå efter en individuel afvejning af fordele og ulemper.
Da tibolon kan øge den fibrinolytiske aktivitet i blodet, kan effekten af antikoagulantia blive forstærket. Denne effekt er set for warfarin. Derfor bør samtidig behandling med tibolon og antikoagulantia overvåges nøje, især ved opstart eller afslutning af behandling med tibolon.
Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsprofilen. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Graviditet
Ikke relevant.
Ikke indiceret til gravide. Der er ikke humane data, som tillader et meningsfuldt risikoestimat. Prækliniske data tyder på resproduktionstoksilogiske effekter.