Antispastikum med virkning på mono- og polysynaptiske reflekser. Virker især i medulla spinalis.
Anvendelsesområde
Kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet.
Akutte muskelspasmer af lokal oprindelse.
Doseringsforslag
Voksne
Initialt. 2 mg 2-4 gange dgl. med efterfølgende dosisøgning afhængigt af effekt og tolerabilitet.
Den daglige dosis øges hver halve eller hele uge med 2-4 mg til maksimalt 36 mg i døgnet fordelt på 3-4 doser.
Bemærk:
Tabletterne tages med et glas vand.
Tabletterne kan knuses.
Knust tablet kan opslæmmes i vand.
Tages til et måltid.
Til ældre bør dosis nedsættes.
Der foreligger ikke erfaring med behandling af børn.
Seponering
Tizanidin bør seponeres gradvist efter længere tids brug pga. risiko for rebound hypertension og takykardi.
Kontraindikationer
Myasthenia gravis
Samtidig brug af ciprofloxacin eller fluvoxamin.
Forsigtighedsregler
Påvirket leverfunktion. Månedlig monitorering af leverfunktion i de første 4 mdr. anbefales ved doser > 12 mg/dag og ved udvikling af kliniske symptomer på leverpåvirkning. Tizanidin bør seponeres, hvis serum-transaminaseniveau vedvarende er over 3 gange øvre normalniveau.
Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan give risiko for forlænget QT-interval.
Hos ældre med cerebral spasticitet er sandsynligheden for initiale bivirkninger stor, hvorfor nøjere overvågning er tilrådelig.
Tizanidin kan medføre bradykardi og yderligere sænket blodtryk hos patienter i antihypertensiv behandling.
Risiko for antikolinerg belastning
Tizanidin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019.
Fluvoxamin og ciprofloxacin øger AUC for tizanidin henholdsvis 33 og 10 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Andre potente CYP1A2-hæmmere må mistænkes at have en lignende effekt og bør om muligt ikke anvendes.
Rifampicin nedsætter AUC for tizanidin med ca. 50 % pga. induktion af CYP3A4.
Sammen med antihypertensiva risiko for hypotension og bradykardi.
Den sedative effekt forstærkes af alkohol og centralt virkende midler (antipsykotika, sedativa, hypnotika, analgetika, anæstetika og antihistaminer).
Hos mandlige rygere (>10 cigaretter pr dag) ses ca. 30 % nedsættelse af systemisk eksponering af tizanidin. Langtidsbehandling med tizanidin hos storrygere kan kræve højere doser end den gennemsnitlige dosis.