Bør kun anvendes ved medikamentelt resistent fokal epilepsi, hvor andre antiepileptika er ineffektive eller ikke tåles. Monoterapi i behandlingen af epileptiske spasmer. Se endvidere Epilepsi hos voksne.
Doseringsforslag
Epilepsi
Voksne. Initialt 1 g dgl. Døgndosis kan evt. øges eller reduceres med 0,5-1 g ad gangen, afhængig af effekt og tolerance. Anbefalet maksimal døgndosis er 3 g, som kan doseres 1 gang dgl. Behandlingen gives som supplement til allerede igangværende antiepileptisk behandling.
Børn. Initialt 40 mg/kg legemsvægt dgl. stigende til 80-100 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 2 doser afhængig af den kliniske effekt. Vedligeholdelsesbehandling:
Børn > 50 kg. 2-3 g dgl.
Børn 31-50 kg. 1,5-3 g dgl.
Børn 16-30 kg. 1-1,5 g dgl.
Børn 10-15 kg. 0,5-1 g dgl.
Epileptiske spasmer
Monoterapi. 60-100 mg/kg legemsvægt/dgl. afhængig af spasmernes sværhedsgrad.
Tillægsterapi. 100 mg/kg legemsvægt/dgl. eller mere. Dosis kan om nødvendigt titreres over 1 uge med initialdosis 50 mg/kg/døgn. Doser på op til 150 mg/kg legemsvægt/dgl. har været anvendt.
Bemærk:
En klinisk effekt ses normalt inden for 2 til 4 uger hos patienter med infantile spasmer, og inden for 12 uger hos patienter med refraktære komplekse partielle anfald.
Dosis bør nedsættes til ældre.
Et afdelt granulat opløses i vand, juice eller lignende umiddelbart før indtagelsen.
Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.
Seponering
Seponering bør ske gradvis over uger til måneder afhængig af dosisstørrelse for at undgå abstinenssymptomer med provokation af anfald.
Kontraindikationer
Ingen oplysninger
Forsigtighedsregler
Patienten skal kontakte lægen ved enhver form for nyopståede synsproblemer, da opståede synsfeltdefekter formentlig er irreversible. Synsfeltundersøgelse anbefales, med computerstyret perimetri, før behandling med vigabatrin (senest 4 uger efter behandlings start), hver 3. til 6. måned under behandlingen og ca. 3 til 6 måneder efter ophør af behandlingen. Hvis patienten ikke kan medvirke til denne undersøgelse, bør i stedet foretages fx elektroretinografi (ERG) eller optisk kohærenstomografi (OCT). Ved synsfeltdefekt bør evnen til at føre motorkøretøj vurderes.
Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd.
Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx gabapentin og pregabalin.
Ved samtidig indgift af phenytoin ses et langsomt fald i plasmakoncentrationen af phenytoin på 20-40 %. Dosisøgning af phenytoin kan være nødvendig. Se endvidere Epilepsi hos voksne.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi.