Lægehåndbogen

Zolpidem

ATC-kode

N05CF02

Hypnotikum. Imidazopyridin, som er en benzodiazepinreceptoragonist.

Anvendelsesområde

Kortvarig behandling af søvnløshed. Er kun indiceret, når søvnløsheden er alvorlig, invaliderende eller udsætter patienten for udtalte problemer.

Doseringsforslag

Voksne. 10 mg 15-30 min. før sengetid. Dosis kan evt. øges til 10 mg, hvis midlet er veltolereret og der er manglende effekt af 5 mg.

Ældre og svækkede. 5 mg. 15-30 min. før sengetid.

Bemærk:

  • Tabletterne tages med et glas vand.
  • Tabletterne kan knuses. Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
  • Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.
  • Kan tages med eller uden mad.
  • Behandlingen bør være så kortvarig som muligt og med lavest mulige dosis. Normal behandlingstid højst 1-2 uger, hvorefter behandlingen skal revurderes. Bør kun i særlige tilfælde anvendes i længere tid og da med regelmæssig opfølgning.
  • Manglende erfaring vedr. børn og unge under 18 år.

Seponering

Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angst, rastløshed, irritation og konfusion. I alvorlige tilfælde er forekommet overfølsomhed over for lys, lyd og fysisk kontakt samt hallucinationer og kramper. Seponering bør foretages gradvis.

Kontraindikationer

Akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning

Benzodiazepinlignende midler øger den CNS-deprimerende effekt og kan forværre tilstanden.

Myasthenia gravis

Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt.

Respirationsinsufficiens

Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens.

Søvnapnø

Benzodiazepinlignende midler kan forværre søvnapnø og bør undgås ved alvorlig søvnapnø.

Tidligere kompleks søvnadfærd

Må ikke anvendes ved tidligere kompleks søvnadfærd (aktiviteter udført i sovende tilstand - fx søvngængeri) under behandling med zolpidem eller andre benzodiazepinlignende midler.

Forsigtighedsregler

Depression

Benzodiazepinlignende midler bør ikke anvendes som eneste behandling ved depression og angst ifm. depression. Risiko for suicidal adfærd og forværret depression.

Forlænget QT-interval

Forsigtighed anbefales ved forlænget QT-interval. Zolpidem kan i høje koncentrationer reducere kalium-gennemstrømningen i hERG-kanalerne, hvilket potentielt kan forværre forlængelsen.

Tolerans og afhængighed

Kontinuerlig behandling kan give tolerans og risiko for afhængighed. Forsigtighed ved tidligere misbrugstilbøjelighed.

Bivirkninger

Almindelige (1-10 %)
Abdominalsmerter, Diarré, Kvalme, Opkastning
Træthed
Luftvejsinfektion
Rygsmerter
Ataksi, Hukommelsesbesvær(bl.a. anterograd amnesi), Svimmelhed, Hovedpine
Agitation, Depression, Følelsesforfladigelse, Hallucinationer, Kognitiv dysfunktion, Somnolens(dagen efter indtagelse), Mareridt, Opmærksomhedsforstyrrelse, Søvnløshed(forværring)
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Dobbeltsyn, Sløret syn
Faldtendens(særligt hos ældre)
Artralgi, Muskelkramper, Muskelsvaghed
Gangforstyrrelser, Paræstesier, Tremor
Aggressivitet, Eufori, Kompleks søvnadfærd*, Konfusion, Talebesvær
Sjældne (0,01-0,1 %)
Nedsat syn
Hepatotoksicitet
Bevidsthedspåvirkning
Meget sjældne (< 0,01 %)
Abstinenser**
Afhængighed af midlet
Respirationsdepression
Ikke kendt hyppighed
Toleransudvikling
Angioødem
Adfærdsforstyrrelse, Delirium, Psykose

Interaktioner

CYP1A2-hæmmere

Samtidig anvendelse af ciprofloxacin eller fluvoxamin fører til øget plasmakoncentration af zolpidem og kombinationerne bør undgås.

Se endvidere se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.

CYP3A4-hæmmere og -induktorer

Voriconazol øger AUC for zolpidem med ca. 40 % gennem hæmning af zolpidems omsætning via CYP3A4.

Ved kombination med rifampicin eller perikon (induktorer af CYP3A4) er AUC for zolpidem set reduceret med henholdsvis 34 % og 30 % Samtidig brug af midler indeholdende perikon anbefales ikke.

Der er teoretisk mulighed for interaktion med andre hæmmere og induktorer af CYP3A4, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.

Øget risiko for CNS-depression

Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, antipsykotika, antihistaminer samt opioider.

Koma og død er forekommet ved samtidigt indtag af opioider og benzodiazepiner. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med opioider skønnes nødvendig.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Der er data for mere end 1.600 1. trimester-eksponerede uden tegn på risiko for uønsket fosterpåvirkning. Kan om nødvendigt anvendes til kortvarig behandling. Ved eksponering senere i graviditeten er der undersøgelser, som tyder på øget risiko for preterm fødsel og nedsat fødselsvægt, ligesom der er meddelelser om neonatal påvirkning (abstinenslignende symptomer, hypotoni og respiratorisk distress) ved anvendelse sent i graviditeten.

Se også: Klassifikation - graviditet

37114316

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 2 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.

Klassifikation - amning

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
Patienten bør ikke føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner i 8 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter.
Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med promillekørsel og skal undgås. Kørsel er normalt kun forenelig med en maksimal døgndosis på 10 mg, se Benzodiazepiner (anxiolytika).

Bloddonor

Må ikke tappes. (1 døgns karantæne).

Doping

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Zolpidem (filmovertrukne tabl.)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Zolpidem

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Stilnoct®filmovertrukne tabletter 10 mg14 stk. (blister)- (A) 5,54
Stilnoct®filmovertrukne tabletter 10 mg14 stk. (blister)- (A) 5,43
Zolpidem "2care4"filmovertrukne tabletter 10 mg10 stk. (blister)- (A) 14,80
Zolpidem "2care4"filmovertrukne tabletter 10 mg15 stk. (blister)- (A) 5,32
Zolpidem "2care4"filmovertrukne tabletter 10 mg20 stk. (blister)- (A) -
Zolpidem "2care4"filmovertrukne tabletter 10 mg100 stk. (blister)- (A) 1,21
Zolpidem "Actavis"filmovertrukne tabletter 5 mg10 stk. (blister)- (A) 13,71
Zolpidem "Actavis"filmovertrukne tabletter 5 mg30 stk. (blister)- (A) 9,40
Zolpidem "Actavis"filmovertrukne tabletter 10 mg20 stk. (blister)- (A) 1,72
Zolpidem "Actavis"filmovertrukne tabletter 10 mg100 stk. (blister)- (A) 0,67
Zolpidem "Hexal"filmovertrukne tabletter 10 mg10 stk. (blister)- (A) 14,90
Zolpidem "Hexal"filmovertrukne tabletter 10 mg20 stk. (blister)- (A) 5,56
Zolpidem "Hexal"filmovertrukne tabletter 10 mg100 stk. (blister)- (A) 0,74
Zolpidem "Vitabalans"filmovertrukne tabletter 10 mg10 stk. (blister)- (A) 5,62
Zolpidem Carefarmfilmovertrukne tabletter 5 mg30 stk. (blister)- (A) 9,40
Zonoctfilmovertrukne tabletter 10 mg20 stk. (blister)- (A) 1,70
Zonoctfilmovertrukne tabletter 10 mg100 stk. (blister)- (A) 0,45

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner