Antispastikum med virkning på mono- og polysynaptiske reflekser.
Anvendelsesområde
Kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet.
Injektions- og infusionsvæske er til patienter i alderen 4 til 18 år kun indiceret ved alvorlig kronisk spasticitet af cerebral eller spinal årsag (forbundet med skade, multiple sklerose eller andre rygmarvssygdomme), som ikke responderer på antispastisk behandling givet oralt, og/ eller som oplever uacceptable bivirkninger ved effektive orale doser.
Doseringsforslag
Oralt
Voksne og børn > 30 kg. Initialt 5 mg 3 gange dgl., stigende med 5 mg hver 3. dag indtil vedligeholdelsesdosis på 30-80 mg dgl., sædvanligvis ikke over 100 mg dgl.
Børn < 30 kg. Initialt ca. 0,3 mg/kg legemsvægt fordelt på 4 doser, evt. gradvis stigning med ugentlige intervaller til sædvanlig vedligeholdelsesdosis 0,75-2 mg/kg legemsvægt. Døgndosis bør ikke overstige 40 mg for børn < 8 år eller 60 mg for børn > 8 år.
Bemærk:
Hos patienter i hæmodialyse er maksimal døgndosis 5 mg.
Hos ældre og patienter med spastiske tilstande af cerebral oprindelse doseres forsigtigt på grund af øget risiko for bivirkninger.
Erfaring savnes vedr. behandling af børn < 1 år.
Tabletter og oral opløsning bør indtages i forbindelse med et måltid.
Intratekalt
Administreres som enkelt testdosis, bolusinjektion (via spinalt kateter eller intratekalt kateter) eller kontinuerligt ved anvendelse af implanterbar pumpe.
På grund af stor individuel variation i de effektive terapeutiske doser skal hver patient gennemgå en initial screeningfase med intratekal bolusinjektion efterfulgt af en meget omhyggelig individuel dosistitrering, før vedligeholdelsesbehandling påbegyndes.
Initial testdosis. Sædvanligvis 50 (75) mikrogram administreret via spinalt kateter eller intratekalt kateter. Dosis øges med 25 mikrogram hver 24. time, indtil et respons af 4-8 timers varighed er nået. Dosis bør gives over mindst 1 min. Ved indgift af første dosis skal genoplivningsudstyr være klar til brug. Hos patienterne skal der ses et udtalt fald i muskeltonus og/eller frekvens og/eller sværhedsgrad af spasmerne for at komme i betragtning til behandling. Patienter, som ikke responderer på 100 mikrogram testdosis, bør ikke gives højere doser eller indstilles til behandling med kontinuerlig intratekal infusion.
Dosistitrering. Den initiale dosis af baclofen beregnes ved at fordoble den testdosis, som gav en positiv effekt, og denne dosis administreres over 24 timer, medmindre effekten af testdosis holdt sig i mere end 12 timer. I dette tilfælde bør den daglige startdosis være testdosis administreret over 24 timer. Dosis må ikke øges i de første 24 timer. Derefter øges dosis langsomt, til den ønskede effekt er opnået. Daglig dosisøgning højst 10-30 % hos patienter med spasticitet af spinal årsag og højst 5-15 % hos patienter med spasticitet af cerebral årsag.
Vedligeholdelsesdosis.
Voksne. Sædvanligvis 300-800 mikrogram dgl. hos patienter med spasticitet af spinal årsag, hvor dosis kan variere mellem 12 og 2.003 mikrogram dgl. Hos patienter med spasticitet af cerebral årsag ligger vedligeholdelsesdosis for langtidsbehandling med kontinuerlig infusion i området fra 22-1.400 mikrogram dgl. med en gennemsnitlig daglig dosis på 276 mikrogram dgl. efter 12 måneders behandling og 307 mikrogram dgl. efter 24 måneders behandling.
Børn og unge (4-18 år). Den initiale vedligeholdelsesdosis for langtids, kontinuerlig intratekal infusion hos børn i alderen fra 4 til 18 år med spasticitet af cerebral og spinal årsag, er mellem 25 og 200 mikrogram dgl. (mediandosis: 100 mikrogram/dag). Den totale daglige dosis har tendens til at stige i løbet af det første behandlingsår. Vedligeholdelsesdosis skal derfor justeres baseret på det individuelle kliniske respons. Der er begrænset erfaring med doser på over 1.000 mikrogram dgl.
Den daglige dosis kan øges med 10-30 % hos patienter med spinal årsag til spasticitet og 5-20 % hos patienter med cerebral årsag til spasticitet ved at justere pumpens doseringshastighed og/eller koncentrationen af baclofen i reservoiret. Dosis kan reduceres med 10-20 %, hvis patienten får bivirkninger.
Bemærk:
Injektions- og infusionsvæske må ikke gives i.v.
Intratekal administration af baclofen via spinalt/intratekalt kateter og via et implanteret administrationssystem bør kun foretages af læger med nødvendigt kendskab og erfaring heri.
Specifikke instruktioner for programmering og/eller genopfyldning af den implanterede pumpe skal følges nøje.
Seponering
Seponering af oral behandling bør ske gradvis over en periode på 1-2 uger (medmindre der er tale om forekomsten af alvorlige bivirkninger).
Kontraindikationer
Ingen oplysninger
Forsigtighedsregler
Cerebrovaskulær sygdom
Ulcus ventriculi
Nedsat lungefunktion
Patienter med psykoser, skizofreni, konfusion, epilepsi eller Parkinsons sygdom skal behandles med forsigtighed, idet der er set forværring af disse tilstande under behandling.
Intratekalt
Alle, der er involveret i patientens behandling eller pleje, skal være instrueret i symptomer på overdosering, seponeringssyndrom, vedligeholdelse af pumpen samt pleje af implanteringsstedet. Risiko for livstruende seponeringssyndrom omfattende hypertermi, generaliseret dystoni og organsvigt. Risikoen er størst ved høj døgndosis og er overvejende rapporteret i forbindelse med fejlberegning af pumpereservoirets volumen. Ikke alle patienter reagerer på pumpens low volume-alarm.
Patienterne må ikke have infektioner i forbindelse med implantering af pumpen eller i testfasen. Pågående infektioner kan vanskeliggøre indstilling af den korrekte dosis.
Hos ældre patienter med cerebral spasticitet er sandsynligheden for initiale bivirkninger stor, hvorfor nøjere overvågning er tilrådelig.
Baclofen kan sænke blodtrykket yderligere hos patienter i antihypertensiv behandling.
Forsigtighed ved behandling af patienter med ulcussygdom.
Indhold af natrium
Oral opløsning 1 mg/ml indeholder natrium Lioresal oral opløsning indeholder 1,6 mg natrium pr. ml. Dette svarer til 128 mg natrium ved en daglig dosis på 80 ml oral opløsning eller 6,4 % af den WHO anbefalede maksimale daglige indtagelse af 2 g natrium for en voksen.
Risiko for antikolinerg belastning
Baclofen er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019.
Benzylalkohol
Lioresal oral opløsning indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. Læs mere her.
Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering.
Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper.
Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen.
Effekten af antihypertensiva øges af baclofen.
Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin.
Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved denne kombination.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er data for ca. 150 1. trimester-eksponerede med tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning (ca. 5 %).