Lægehåndbogen

Fentanyl (anæstesi)

ATC-kode

N01AH01

Syntetisk morfinlignende analgetikum.

Anvendelsesområde

Kombinationsanæstesi og -analgesi. Analgetikum og analgetisk komponent ved universel anæstesi samt under respiratorbehandling.

Doseringsforslag

Doseres individuelt efter alder, legemsvægt, fysisk og patologisk tilstand, evt. anden medicinering, anæstesiform samt type af indgreb.

Analgetisk komponent ved universel anæstesi

  • Børn over 12 år og voksne. Sædvanligvis initialt 1-10 mikrogram/kg. Vedligeholdelsesdoser 0,5-2,0 mikrogram/kg. Doser og interval tilpasses indgrebet.
  • Børn 2-11 år. Sædvanligvis initialt 2-4 mikrogram/kg. Supplerende 0,5-1,0 mikrogram/kg.

Smertebehandling på intensivafdeling

  • Voksne. Sædvanligvis initialt 1,0-2,0 mikrogram/kg. Dosis kan evt. optitreres. Efterfølgende gives normalt gentagne injektioner på i alt op til 0,5-2,0 mikrogram/kg/time eller højere.

Bemærk:

  • Ved indgift til ældre, alment svækkede patienter, nyfødte og de mindste spædbørn (< 3-6 måneder) bør dosis nedsættes.
  • Adipøse patienter bør doseres på baggrund af korrigeret kropsvægt (idealvægt).
  • Ved kronisk opioidbehandling eller opioidmisbrug kan der være behov for højere doser.

Kontraindikationer

Ingen oplysninger

Forsigtighedsregler

Respirationsdepression

Der skal være mulighed for monitorering af luftveje i forbindelse med administrationen. Særlig forsigtighed ved respirationsdeprimerede patienter (fx ved KOL).
Risiko for forsinket respirationsdepression postoperativt.
Virkningen af fentanyl (herunder respirationsdepression) kan blokeres af en opioidantidot (fx naloxon), se Opioider (forgiftninger).
Udstyr til genoplivning samt opioidantidot skal være tilgængelige.

Andre forsigtighedsregler

Risiko for forbigående blodtryksfald ved i.v.-administration - særligt ved hypovolæmi.

Desuden forsigtighed ved:

  • Myasthenia gravis
  • Ukontrolleret hypotyroidisme
  • Alkoholisme
  • Prostatahyperplasi
  • Tarmobstruktion

Hurtig bolusinjektion bør undgås ved kompromitteret cerebralt kredsløb.

Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.

Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi.

Natriumindhold: 1 ml indeholder 0,154 mmol natrium, som svarer til 9 mg natriumchlorid.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)
Uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon - SIADH
Miosis
Kvalme, Opkastning
Muskelstivhed(især thoraxstivhed)*
Intrakraniel trykstigning, Sedation, Svimmelhed
Døsighed
Hoste(dosisafhængigt ifm. induktion)
Perifer vasodilatation
Almindelige (1-10 %)
Arytmier, Bradykardi**, Takykardi
Synsforstyrrelser
Obstipation
Allergiske reaktioner(herunder øget svedtendens, hudkløe og urticaria)
CNS-depression, Dyskinesier
Agitation, Konfusion
Urinretention
Apnø(forbigående), Respirationsdepression(postoperativt)***
Hypertension, Hypotension, Ortostatisk hypotension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Hypotermi
Eufori
Sjældne (0,01-0,1 %)
Hyperkapni
Kramper
Laryngospasme
Meget sjældne (< 0,01 %)
Bronkospasme, Glottisrigiditet****, Lungeødem
Ikke kendt hyppighed
Ileus
Abstinenser*****, Toleransudvikling
Serotoninsyndrom
Myokloni
Afhængighed af midlet, Delirium

Interaktioner

  • Fentanyl metaboliseres via CYP3A4. Hæmmere af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen og virkningen af fentanyl, mens CYP3A4-induktorer kan reducere virkningen. Dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Andre midler med CNS-deprimerende virkning (fx barbiturater, benzodiazepiner, halogenerede inhalationsanæstetika, gabapentinoider) kan medføre forstærket respirationsdepression. Forsigtighed ved brug af CNS-deprimerende midler postoperativt pga. risiko for respirationsdepression. Dosisreduktion bør overvejes.
  • Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, SSRI, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor).
  • Alkohol og fentanyl potenserer hinandens virkning.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Omkring 2 % af gravide gennemgår non-obstetrisk kirurgi i deres graviditet. De mest almindelige indgreb inkluderer appendektomi, cholecystektomi, traume- og cancerkirurgi. Generel anæstesi, og det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering.

Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning.

Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en "warning" baseret på dette og anbefaler, at disse lægemidler ikke anvendes til anæstesi med varighed over 3 timer. Disse data skal tolkes og ekstrapoleres til humane forhold med stor forsigtighed. Denne advarsel bør ikke udsætte nødvendig kirurgi hos moderen.

Se også: Klassifikation - graviditet

159743234324432543264891

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 3 % efter i.v. doser på op til 400 mikrogram pr. døgn. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Doping

Forbudt

Anvendelse af Fentanyl (anæstesi) medfører diskvalifikation af den sportsudøvende i konkurrencer.

Læs mere om Doping

Forgiftning

Se Opioider (forgiftninger).

Indholdsstoffer

Fentanyl (inj.væske, opløsning)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Fentanyl (anæstesi)

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Fentanyl "B. Braun"injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml10 x 2 ml- (AP4) -
Fentanyl "B. Braun"injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml10 x 10 ml- (AP4) -
Fentanyl "Hameln"injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml10 x 2 ml- (AP4) -
Fentanyl "Hameln"injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml1 x 50 ml- (AP4) -
Fentanyl "Hameln"injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml10 x 10 ml- (AP4) -
Haldid®injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml5 x 2 ml- (AP4) -
Haldid®injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml5 x 10 ml- (AP4) -

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner